Privatpersoners behov for juridisk rådgivning kan opstå både i forbindelse med de glædelige begivenheder i livet som f.eks. bryllup, familieforøgelse, køb eller salg af fast ejendom. Årsagen kan også være af mere ubehagelig karakter, som f.eks. separation/skilsmisse eller ophør af samliv, dødsbobehandling, at man selv eller ens ægtefælle/samlever/barn har pådraget sig en uoverskuelig gæld, eller at man er blevet involveret i en straffesag som tiltalt eller som forurettet.

Rådgivning er for os en tillidssag

Vi er klar over, at det til tider kan være følsomme og meget private forhold, det drejer sig om, når du har brug for hjælp til en sag indenfor de privatretlige områder. Det er altafgørende for os, at du føler dig tryg, og vi lægger derfor vægt på den personlige kontakt og det tillidsforhold, som sagen medfører mellem dig og os. Vi er nærværende i vores rådgivning, og tilliden mellem dig og os er grundstenen i den rådgivning, vi yder dig. Hos CLEMENS sætter vi en ære i at finde den helt rigtige løsning til dig, uanset om din privatretlige situation set med de juridiske briller er ukompliceret eller af mere kompliceret karakter. Samtidig gør vi os umage med at forklare juraen på en forståelig måde, og noget af det bedste feedback, vi kan få fra vores klienter er, at vi har været gode til at forklare tingene.

Har du brug for kompetent rådgivning indenfor de privatretlige områder?

CLEMENS privatretsteam består af advokater og juridiske assistenter, som er højt specialiserede og har mangeårig erfaring indenfor alle retsområder indenfor privatretten. Vi er altid ajour med den gældende lovgivning samt retspraksis på området, ligesom vi også vedligeholder vores specialistviden ved deltagelse i relevante kurser, netværk mv. Du er derfor hos CLEMENS sikret, at dine privatretlige forhold håndteres af advokater og juridiske assistenter, som har stor erfaring med netop dette område som speciale. Vi mener, at den rådgivning og de løsninger, vi dermed kan hjælpe dig med i forhold til dine private forhold, ofte udmærker sig i forhold til den rådgivning og de løsninger, der fås ved bistand fra advokater, som ikke har privatretten som kerneområde. Vi vil derfor kunne hjælpe dig indenfor alle områder og opgaver, hvor du som privatperson kan få brug for rådgivning fra en advokat – og uanset om dit behov vedrører simple eller meget komplicerede juridiske forhold. Vi er grundige i vores sagsbehandling men samtidig også effektive og rutinerede i hurtigt at kunne danne os det nødvendige overblik over din situation, ønsker og behov – samt de løsningsmuligheder, der er, så vi sammen med dig kan finde den juridiske løsning, der er den optimale for dig. Hvis din situation eller løsningen for dig involverer andre juridiske områder end privatretten, inddrager vi de relevante kompetencer fra kollegerne i de øvrige afdelinger hos CLEMENS . Vi lægger nemlig vægt på, at den rådgivning, vi yder, altid ydes af personer, som har det relevante kendskab til det pågældende juridiske område, så vi sikrer den for dig bedste løsning.

Vores privatretlige områder

Privatret er et overordnet retsområde, som dækker over flere retsområder. Hos CLEMENS rådgiver vi blandt andet om privatpersoners juridiske forhold på følgende områder:

  • Ægtepagter og testamenter
  • Fremtidsfuldmagter og andre fuldmagter
  • Værgemål og personret
  • Separation/skilsmisse
  • Ophør af samliv
  • Familielån, gaver og arveforskud
  • Arveret og dødsbobehandling
  • International familieret og arveret
  • Køb og salg af bolig
  • Gældssanering
  • Strafferet

Hvornår har du brug for en advokat?

Vi kan desværre ikke beskrive generelt, i hvilke situationer, du bør søge rådgivning. Det afhænger altid af en konkret vurdering af din situation og dine ønsker/behov. Hvis du er i tvivl, om du har brug for rådgivning og/eller oprettelse af dokumenter, er du også velkommen til at kontakte os. Så vil vi ofte relativt let og hurtigt indledningsvis sammen med dig kunne afklare, om du med din situation har behov for advokatbistand eller ikke. Vi er klar over, at der indenfor privatret er en del emner, som måske kan være svære at få tage hul på. Vi oplever jævnligt f.eks. i forbindelse med testamentesager, at en klient fortæller, at det har taget flere års tilløb at få taget hul på at få oprettet testamente. Ofte giver den samme klient ved sagens afslutning udtryk for, at det giver ro i sindet, at der nu er taget hånd om tingene, og at han/hun godt kan se, at han/hun skulle have taget affære for længst. Hvis du går med overvejelser omkring at få taget hånd om et juridisk forhold, vil vores råd til dig derfor være at få taget hul på opgaven og få det håndteret. Det bliver næppe lettere af, at du venter til senere, og det vil være uheldigt, hvis der inden da hænder noget uforudset som f.eks. et dødsfald eller demens, som vanskeliggør/umuliggør at få bragt den orden i dine forhold, som du ønsker.

Kontakt CLEMENS

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til en opgave indenfor de privatretlige områder – eller brug for hjælp til afklaring af, om du har brug for advokatbistand. Hvis du har en virksomhed eller er med i en forening, hvor det kunne være relevant for medarbejderne eller medlemmerne med undervisning eller et oplæg/foredrag om et juridisk emne indenfor et af de privatretlige områder, er du også meget velkommen til at kontakte os. Vi har stor erfaring med dette, og vi kan skræddersy et oplæg med netop det indhold og den varighed, der er relevant for jer, ligesom vi gerne kommer ud til jer og holder undervisningen/oplægget/foredraget i jeres virksomhed/forening.

Aktuelt

Relevante nyheder

Læs nyheder om Private klienter

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.