HR-juraen – også kaldet ansættelses- og arbejdsretten – regulerer retsforholdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere, og baserer sig på såvel lovfæstede rettigheder og pligter som uskrevne ansættelsesretlige principper. Det er et område i rivende udvikling og løbende intensiveres reguleringen, som kan gøre det til et vanskeligt farvand for danske arbejdsgivere.
Vores rådgivning
Hos CLEMENS er vi højt specialiseret, og vores erfarne team af advokater rådgiver bredt inden for alle områder af HR-juraen. Vores rådgivning falder typisk indenfor følgende hovedkategorier:
- Ansættelseskontrakter
- Direktørforhold
- Opsigelse og bortvisning
- Masseafskedigelser
- Konkurrencebegrænsninger
- Incitamentsprogrammer
- Rådgivning om sygdom, barsel og ferie
- Personalehåndbøger og -politikker
- Tvister
Endvidere bistår vi med en række særlige typer af opgaver, som ikke nødvendigvis falder inden for ovennævnte kategorier, f.eks.:
- Rådgivning om arbejdsmiljølovgivningen
- Ansættelsesretlige aspekter af M&A og omstruktureringer
- Medarbejderes brug af sociale medier
- Kontrolforanstaltninger, herunder medarbejderovervågning og baggrundstjek
- Koordinering af internationale projekter, herunder bl.a. indhentelse af lokal rådgivning samt analyse heraf
- Bistand ved overenskomstforhandlinger, herunder lokalaftaler
Vores ansættelsesretlige team
Vores stærke team af HR-juridiske eksperter rådgiver indenfor alle områder af HR-juraen med afsæt i mange års juridisk og kommerciel erfaring. Medlemmerne af vores team har alle en stor passion for HR-juraen og HR i øvrigt, og vi har en helhedsorienteret forståelse for HR-juraens betydning for arbejdsgivere og medarbejdere, hvilket er en afgørende forudsætning for at kunne levere helhedsorienteret værdiskabende rådgivning.
Vi leverer HR-juridisk rådgivning på højeste internationale niveau, hvilket såvel toneangivende internationale advokatrangeringer som vores kundebase vidner om. Teamet bliver således regelmæssigt rangeret blandt de førende i Danmark i forskellige internationale publikationer (bl.a. Legal 500 (EMEA) og Chambers Europe) på baggrund af feedback fra klienter og andre toneangivende eksperter i HR-jura fra hele verden. I 2023 udgaven af Legal 500 (EMEA) bliver teamet bl.a. omtalt således:
”Magic Circle quality with high-calibre lawyers. Strong team of genuine experts with confidence.” ”Clemens Law works with close relations with me and our company. I always get professional feedback and they know our company and its ethics and values.”
Vores rådgivning er helhedsorienteret. Det betyder at det ikke alene er juraen, men også kommercielle interesser og HR-juridiske aspekter der er i fokus. Derfor arbejder vi ofte tæt sammen med CLEMENS specialister inden for blandt andet databeskyttelse, skat, M&A og insolvens. Vores team skiller sig primært ud fra markedet via en kombination af dels meget erfarne og dygtige eksperter i HR-jura og dels vores kompromisløse fokus på service og investering i langsigtede og meningsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere. Hertil kommer, at vi tilbyder konkurrencedygtige priser, som ofte er markant lavere end priserne hos andre firmaer med tilsvarende ekspertise. Vores rådgivning ydes på dansk eller engelsk afhængigt af kundens ønske.
Hvem hjælper vi?
Vi rådgiver primært arbejdsgivere, herunder både private virksomheder, fonde, foreninger samt offentlige og halvoffentlige organisationer. Vores kundebase omfatter hele spektret af private arbejdsgivere fra globale sværvægtere, herunder adskillige Fortune 500/FTSE 100 virksomheder til relativt små start-ups. Se en række aktuelle eksempler på kunder i den private sektor. Vi rådgiver også direktører og andre ledende medarbejdere om deres personlige HR-juridiske forhold, f.eks. som led i forhandling af deres ansættelseskontrakt eller ansættelsesforholdets ophør. På grund af vores stærke omdømme og internationale netværk er vi betroede lokale samarbejdspartnere for adskillige internationale advokatfirmaer, som ikke har kontor i Danmark, herunder såvel en række af de største full-service firmaer som mindre firmaer med speciale i HR-jura.
Vores særlige internationale erfaring og netværk
Vi deltager kontinuerligt i større internationale projekter – ofte i samarbejde med internationale store og mellemstore advokatfirmaer fra hele verden – såvel som i rollen som projektleder med ansvar for international koordinering som lokal projektdeltager med leverance af dansk HR-juridisk rådgivning. Vi har relationer til HR-juridiske eksperter i alle EU-lande samt adskillige øvrige lande i hele verden – som f.eks. USA, Storbritannien, Canada, Indien, Brasilien, Australien og Kina. Vi stiller regelmæssigt vores internationale netværk til rådighed for vores kunder med henblik på at give dem de bedst mulige forudsætninger for et godt samarbejde med det pågældende udenlandske advokatfirma. Teamets kompetencer på det internationale område kommer også til udtryk via bidrag til internationale publikationer om HR-jura. Senest har vi skrevet kapitlet vedrørende Danmark i den international anerkendte Employment Law Review for 8. år i træk, som er tilgængelig her.
Hvad er HR-jura?
HR-juraen regulerer i bred forstand retsforholdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere, og den betegnes ofte ligeledes som arbejds- og ansættelsesret. Et ansættelsesforhold er først og fremmest reguleret af en bred vifte af komplekse danske og internationale regelsæt. Derudover suppleres ansættelsesforholdet af de individuelle aftaler mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder, herunder navnlig ansættelseskontrakten. Endvidere kan der gælde kollektive overenskomster, som sætter rammen for, hvad parterne kan aftale, ligesom retspraksis også har stor betydning i udviklingen af HR-juraen.
Dertil gælder en række centrale uskrevne principper, som f.eks. arbejdsgiverens ledelsesret, dvs. arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. HR-juraen indeholder en række krav til såvel ansættelseskontraktens udformning, de gældende løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsgiverens personaleadministration – dvs. ansættelsesforholdet fra start til slut. Formålet med kravene er overvejende at beskytte medarbejderen, men HR-juraen omfatter også en række skrevne og uskrevne regler til medarbejderens adfærd, som f.eks. medarbejderens tavshedspligt og loyalitetspligt.
Navnlig på grund af en rivende udvikling i EU-lovgivningen og de relativt mange tvister på de danske arbejdspladser er HR-juraen meget dynamisk, og mange arbejdsgivere finder det vanskeligt at følge med udviklingen. Compliancekravene bliver større og større, og hertil kommer, at HR-området i øvrigt er under konstant forandring på grund af globale, regionale og nationale tendenser, som f.eks. øget fokus på balance i arbejdslivet, den aktuelle etiske dagsorden, ESG, arbejde udenfor arbejdspladsen, brug af kunstig intelligens (AI) mv.
Kurser, oplæg mv.
CLEMENS afholder regelmæssigt seminarer om aktuelle HR-juridiske emner, som typisk er gratis at deltage i. Vores team afholder endvidere regelmæssigt kurser, oplæg mv. om forskellige HR-juridiske emner for såvel enkelte virksomheder, netværk som på konference og i andre faglige sammenhænge. Vi står selvfølgelig til rådighed for en uforpligtende samtale, såfremt din virksomhed eller du har behov for HR-juridisk rådgivning.