Svenske Beijer Tech AB, et datterselskab under den børsnoterede industrikoncern Beijer Alma AB, har gennemført opkøbet af den danske komponentleverandør Roykon A/S. Transaktionen blev afsluttet den 14. maj 2025.
CLEMENS har som juridisk hovedrådgiver bistået Beijer Tech gennem hele processen med:
- Juridisk due diligence – grundig gennemgang af virksomhedens juridiske forhold for at afdække og håndtere potentielle risici, herunder identificere de væsentligste sårbarheder i virksomheden og levere afrapportering af relevante kritiske forhold.
- Forhandling og udarbejdelse af overdragelsesaftale – sikring af et klart og markedsmæssigt aftalegrundlag, samt rådgivning om de forskellige elementer baseret på dansk ret.
- Udarbejdelse af nye ansættelseskontrakter – for virksomhedens to direktører, som fortsætter efter overtagelsen.
- Gennemførelse af overdragelsen – sikring af at alle betingelserne for overdragelsen er opfyldt samt håndtering af de praktiske aspekter både før og efter overdragelsen.
Gennemførelsen er resultatet af en effektiv proces med flere sideløbende aktiviteter og en stram tidsplan. Det kunne kun lade sig gøre gennem stærkt og effektivt samarbejde på tværs af CLEMENS’ specialer.
Rådgivningen til Beijer Tech blev leveret af vores specialister i virksomhedsoverdragelse – Morten Breum-Leer, Bine Skriver Hedegaard og Gitte Thirstrup – med værdifuld support fra Martin Nielsen Hansen, Mette Neve og Camilla Sand Fink inden for deres respektive specialer.
Roykon A/S, der har hovedkontor i Fredericia, leverer fittings og andre tekniske komponenter til hele industrien med en stærk position på det danske marked via webshop og direkte B2B-salg. Opkøbet understøtter Beijer Techs strategiske ambition om at styrke sin nordiske tilstedeværelse med teknisk specialiserede virksomheder.
Valg af den rette rådgiver skaber værdi
Denne transaktion illustrerer vigtigheden af at vælge en rådgiver, som kan levere skræddersyet og fagligt stærk juridisk rådgivning inden for flere forskellige fagområder.
Hos CLEMENS prioriterer vi både kommercielle hensyn og tilgængelighed gennem hele processen.
Vores organisering og samarbejde på tværs af faglige kompetencer sikrer, at du som klient opnår optimale løsninger – også under stramme tidsfrister.
Læs pressemeddelelsen hos Beijer Alma
