Hos CLEMENS har vi indgående erfaring med at yde rådgivning inden for eksportkontrol og sanktioner. Vi sikrer, at vores rådgivning altid lever op til højeste standard, samtidig med at vi bevarer et helhedsperspektiv, hvor både lovgivning og organisationens øvrige interesser bliver taget i betragtning.

Vi hjælper din virksomhed med at navigere i de komplekse regler, så I undgår overtrædelser og væsentlige forretningsrisici. Vi leverer praktiske og skræddersyede løsninger, der sikrer juridisk compliance og understøtter jeres forretningsmål.

Hvad handler eksportkontrol og sanktioner om?

Eksportkontrol og sanktioner handler om at regulere, hvem virksomheder må handle med, og hvilke produkter, teknologier og tjenester der må eksporteres. Formålet er at forhindre, at følsomme varer og viden bruges til fx militære formål, terror eller brud på menneskerettigheder. Reglerne gælder både ved fysisk eksport og digitale overførsler og kan være baseret på produktets type, modtagerens identitet eller destinationens politiske forhold.

Hvordan kan vi hjælpe?

Hos CLEMENS ved vi, at compliance inden for eksportkontrol og sanktioner kan være en udfordring, da lovgivningen er kompleks og sanktionerne for manglende compliance er omfattende. Uanset branche hjælper vores team med at identificere og skabe overblik over de relevante risici og krav for netop jeres virksomhed, samt planlægge og bistå med at implementere de nødvendige tiltag for at efterleve reglerne. Vi tager altid udgangspunkt i virksomhedens konkrete situation og tilpasser rådgivningen, så den opfylder lovkravene og samtidig passer ind i jeres forretningsprocesser.

Vi rådgiver blandt andet om:

  • Complianceanalyser
  • Compliancestrategier
  • Risikovurderinger og risikostyring
  • Complianceprogrammer og årshjul
  • Implementeringsværktøjer, herunder procedurer, politikker og retningslinjer
  • Kontraktstyring
  • Kontraktforhandling og -tjek
  • Vurdering af, om produkter er dual-use, dvs. kan bruges til både civile og militære formål
  • Eksporttilladelser
  • Politianmeldelser og erhvervsstraffesager

 Hvorfor er compliance med eksportkontrol og sanktioner vigtigt?

Manglende efterlevelse af eksportkontrol- og sanktionsreglerne kan få alvorlige konsekvenser og resultere i bøder, straffesager og i grove tilfælde fængselsstraf for ledelsen.

Derudover kan overtrædelser medføre længerevarende undersøgelser, konfiskation af varer, blacklisting fra eksportmarkeder og betydelig skade på virksomhedens omdømme.

FAQ

Alle virksomheder og personer, der eksporterer varer, teknologi eller software fra Danmark til udlandet, kan være underlagt eksportkontrol. Det gælder både direkte eksport og indirekte overførsel – fx via cloud-løsninger eller tredjelande. Også interne overførsler i koncerner kan være omfattet, hvis data eller produkter krydser landegrænser.

Eksportkontrol gælder især for dual-use produkter – dvs. varer, software og teknologi, der kan anvendes både civilt og militært. Det kan fx være elektronik, mekaniske komponenter, sensorer, kryptografi, droner, laboratorieudstyr og visse kemikalier. Hvis et produkt er angivet på EU’s eller nationale kontrol-lister, kræver det typisk en eksporttilladelse, før det må sendes ud af landet.

Det er dog ikke kun produktets type, der er afgørende. Internationale sanktioner kan forbyde handel med specifikke varer eller teknologier til bestemte lande, virksomheder eller personer, uanset om produktet i sig selv er kontrolleret. Sanktioner kan desuden omfatte finansielle transaktioner, teknisk bistand og samarbejde, og de ændrer sig løbende i takt med den globale politiske situation.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne ikke kun gælder ved fysisk eksport. Digitale overførsler – fx via cloud-løsninger eller e-mail – og intern deling af data i globale koncerner kan også være omfattet.

Derfor er det vigtigt at vurdere både produktets karakter, eksportens form og modtagerens forhold, før man handler.

Reglerne skal forhindre, at følsomme produkter og teknologier bruges til militære formål, terrorisme eller menneskerettighedskrænkelser. Sanktioner anvendes som udenrigspolitisk værktøj til at påvirke stater, organisationer eller individer, der overtræder internationale normer. Eksportkontrol og sanktioner er derfor både et sikkerhedspolitisk og et etisk redskab.

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld nyhedsbrev

Få relevante nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke
Tilmeld nyhedsbrev