Lov om planlægning, populært kaldet planloven, er en dansk lov, der opstiller de grundlæggende regler, som offentlige myndigheder skal følge i den overordnede planlægning af arealanvendelsen i Danmark.
I planloven findes en lang række anvendelses- og bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sammen med de mere detaljerede regler i byggelovgivningen, herunder navnlig byggeloven med tilhørende bygningsreglement, udstikker de centrale rammer for anvendelsen af grundarealer og lovlig bebyggelse af disse. Oftest er der et tæt samspil mellem reglerne i planloven og byggeloven, når de offentlige myndigheder skal give tilladelse til eller vurdere lovligheden af ny bebyggelse, forandring af eksisterende bebyggelse og anvendelse af en fast ejendom. Reglerne er ganske komplekse, og kan være vanskelige at forstå. Kompleksiteten er ikke blevet mindre med årene, og medmindre der er tale om småbyggerier, vil både privatpersoner, erhvervsvirksomheder, og selskaber, i stigende grad have behov juridisk, teknisk, og økonomisk rådgivning ifm. planlægning, projektering og opførelse af ny bebyggelse eller forandring af eksisterende bebyggelse.
Der er en stigende tendens til at også naboer og interesseorganisationer er involveret, berørte, eller måske ligefrem parter i plan- og byggeretlige sager, og derfor har selvstændigt behov for navnlig juridisk og teknisk rådgivning i forhold til at varetage egne interesser. Undertiden kan det være vanskeligt at afgøre, om en fysisk eller juridisk person har status som part eller er klageberettiget i sager omfattet af plan- og byggelovgivningen, og dermed er i besiddelse af den nødvendige retlige interesse, som grundlag for at kunne være part i en retssag ved domstolene eller klagesag, f.eks. ved Byggeklageenheden.
I konkrete retssager og klagesager, spiller de almindelige forvaltningsretlige regler, om sagens oplysning, høring, klagevejledning, habilitet, aktindsigt, magtfordrejning, lighed, skøn under regel, saglighed, og proportionalitet, en markant rolle ved sagernes afgørelse. Kravene til og behovet for viden om disse i retspraksis udviklede uskrevne retsgrundsætninger har derfor aldrig været større.
Det sker jævnligt, at tinglyste private ejendomsbyrder overses i plan- og byggeretlige sager, og derfor kan vise sig at begrænse eller måske ligefrem forhindre en påtænkt anvendelse af en fast ejendom. Det er derfor afgørende, at man som ejendomsejer er opmærksom på sådanne rettigheder, og så tidligt som muligt i et projektudviklingsforløb eller en projekteringsfase har fokus på hvilke ejendomsbyrder, der er tinglyst på den ejendom, som er genstand for udvikling eller bebyggelse, og hvilken betydning disse har. I den forbindelse vil det være relevant at søge juridisk bistand.
Hos CLEMENS rådgiver vi et betydeligt antal private og offentlige virksomheder, herunder private investorer, investeringsselskaber, ejendomsfonde, almene boligorganisationer, projektudviklere, foreninger m.v., men også private ejendomsejere, omkring ejendomsretlige forhold i bred forstand, herunder navnlig vedrørende plan- og byggeretlige problemstillinger, og den betydning disse konkret har for en ejendoms anvendelsesmuligheder, men også hvilke begrænsninger dette kan medføre. Derigennem har vi oparbejdet en omfattende erfaring og viden om retsområdet, herunder hvordan forskellige typer af ejendomsbyrder skal forstås, fortolkes, og håndteres i praksis, hvilket skaber værdi for vores klienter.
Vi kan rådgive om og hjælpe med bl.a.:
Planret
- Tilvejebringelse af lokalplaner.
- Forståelsen og rækkevidde af lokalplaner.
- Dispensation fra lokalplaner.
- Gyldighed af lokalplaner.
- Indsigelser imod lokalplansforslag.
- Bevarende lokalplaner.
- Sager om forbud efter planlovens § 12 og § 14.
- Påbud.
- Erstatningssager.
- Sager om retlig og/eller fysisk lovliggørelse af byggeri.
- At repræsentere ejendomsejere, rettighedshavere, og andre med retlig interesse i retssager ved domstolene og klagesager ved administrative klagenævn, herunder Byggeklageenheden.
Byggeret
- Ansøgninger, tilladelser, fritagelser, dispensationer efter byggeloven.
- Afklaring af byggebegrebet, byggeret og helhedsvurdering i byggelovgivningen.
- Tilsyn, håndhævelse, sager om retlig og/eller fysisk lovliggørelse af byggeri, og straf.
- Påbud og forbud.
- At repræsentere ejendomsejere, rettighedshavere, og andre med retlig interesse i retssager ved domstolene og klagesager ved administrative klagenævn, herunder Byggeklageenheden.
- Ibrugtagningstilladelse.
- Afklaring af krav til tegning af byggeskadeforsikring og tinglysning af servitut om fritagelse for tegning af heraf.