Takeaway-platformen Hungry er netop blevet opkøbt af det store tyske selskab Delivery Hero i en handel, der værdisætter Hungry til over 250 millioner kroner. Undervejs i processen har CLEMENS rådgivet Hungry om blandt andet risikoafdækning, prisforhandling og vilkår for aftalen.
Med juridisk rådgivning fra CLEMENS indgik Hungry allerede sidste år en aftale, hvor den multinationale madleveringstjeneste Delivery Hero øgede sin ejerandel fra 25 til 44 procent. Med den nylige trecifrede millionhandel står Delivery Hero nu som eneejer af Hungry, mens stifter Morten Larsen og administrerende direktør Rune Risom fortsat kommer til at stå i spidsen for Hungrys udvikling og drift.
Også denne gang har CLEMENS været tæt samarbejdspartner og rådgiver for Hungry.
Selvom der er tale om et salg til en eksisterende medejer, er det stadig en kompliceret proces. Den nye ejer er et stor selskab og en børsnoteret virksomhed, der er underlagt en række compliance regler. Samtidig opererer Hungry i en særlig branche med stor konkurrence mellem få spillere, hvor fx IP-rettigheder, brand og Gross Merchandise Value spiller en stor rolle for en virksomheds værdi” fortæller partner i CLEMENS, Morten Breum-Leer.
Han fortsætter:
Med øje for de parametre har vores fokus derfor været at skabe det allerbedste resultat for Hungry. Undervejs i processen har vi derfor rådgivet om og udfordret Hungry på blandt andet forhandling af pris og vilkår samt timing og garantier efter handlen. Her har det virkelig båret frugt, at vi har været rådgiver for Hungry og stifter Morten Larsen lige fra virksomhedens start.
Står stærkt på markedet
Over de seneste år er den danske takeaway-platform Hungry, der blev stiftet i 2013, med hastig fart blevet en hovedaktør i markedet. Alene inden for det seneste år har den Aarhusbaserede virksomhed leveret mad for mere end 450 millioner kroner, og pt. er der koblet over 2.200 restauranter over hele Danmark på portalen.
Med det nylige salg til den multinationale madleveringstjeneste Delivery Hero er ambitionerne løftet til næste niveau.
Vi har et mål om at blive nr. ét i Danmark, og det kræver store økonomiske muskler at skabe den position i det yderst konkurrenceprægede marked, vi befinder os i. Derfor er vi utroligt glade for handlen, der giver os mulighed for at udvikle Hungrys forretning – med Delivery Heros teknologiske platform og massive erfaring fra storbyer over hele verden kommer vi til at stå rigtigt stærkt , fortæller Hungry-stifter Morten Larsen.
Udover at øge antallet af partnerrestauranter fra 2.200 til over 4.000 restauranter, supermarkeder og detailbutikker inden for en kort årrække er ambitionen for Hungry at gå ind på nye forretningsområder som hurtiglevering af alle typer varer i Danmark.
Blik for alle detaljer
I forbindelse med millionhandlen har rådgivningen fra CLEMENS og det mangeårige tætte samarbejde været yderst værdifuldt for takeaway-platformen.
Som iværksætter, hvor der hele tiden sker nye ting, og beslutninger bliver taget i en fart, er det guld værd med en professionel partner, der har styr på detaljerne og de juridiske aspekter og konsekvenser af alle beslutninger. CLEMENS kender forretningen ud og ind og har haft min ryg gennem hele processen. Jeg har endnu ikke oplevet at komme med en problemstilling, som de ikke kunne hjælpe mig med, fortæller Morten Larsen.
Står du overfor en virksomhedsoverdragelse (M&A)?
Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, såfremt du går med overvejelser vedrørende køb og salg af virksomhed eller står overfor et generationsskifte.