Det danske hotelselskab K/S Atlantic har pr. 1. oktober 2021 købt Hotel Propellen, der ligger tæt på Billund Lufthavn.
Hotel Propellen er et internationalt hotel med 94 værelser, 14 mødelokaler og en konferenceafdeling, og har frem til salget den 1. oktober 2021 tilhørt SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse.
Hotel Propellen overdrages nu til en ejerleder
Hotelselskabet K/S Atlantic ønsker at drive Hotel Propellen videre som hidtil. Hotellet skal forsat være en del af Billund by – og forblive hele byens hotel.
K/S Atlantic blev etableret i 1977 i forbindelse med købet af Hotel Atlantic i Aarhus. Selskabet ejer og driver både Hotel Atlantic, Hotel Kolding og nu Hotel Propellen. Med købet bliver Hotel Propellen det tredje hotel i K/S Atlantics portefølje, men drives videre med samme profil som hidtil.
Fra CLEMENS har partnerne Martin Beck og Morten Breum-Leer været med fra start i købsprocessen og bistået med juridisk køberrådgivning, herunder juridisk due-diligence, kontraktforhandlinger og overtagelsen af hotellet.
At opkøbe en konkurrent er en balanceakt i hele købsprocessen. Det kræver gensidig tillid mellem køber og sælger, når fortrolige oplysninger skal udveksles. For Martin Beck og Morten Breum-Leer har den lange relation til køber, åbenhed og et tillidsfuldt kommunikations- og informationsniveau været vigtig igennem hele købsprocessen.
Forretningsorienteret virksomhedsoverdragelse
Hos CLEMENS har vi stor erfaring med at rådgive alle typer af virksomheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og fusioner, generationsskifter og omstruktureringer. Vi stiller det rette team til rådighed, så kvalitet, tilgængelighed og tidsforbrug går hånd i hånd.
Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, såfremt du går med overvejelser vedrørende køb og salg af din virksomhed eller står overfor et generationsskifte.