Et generationsskifte er en omfattende proces, hvor mange hensyn og retsområder skal inddrages for at finde den bedste løsning for den enkelte virksomhed. Hos CLEMENS har vi indgående erfaring med alle aspekter af et generationsskifte, så vi kan følge dig sikkert igennem processen helt fra de indledende overvejelser til effektuering af transaktionen.

Når virksomheden skal overdrages til en ny ejer, spiller hensyn til såvel virksomheden som ejerens ønsker for fremtiden en afgørende rolle. Hertil kommer de skatte- og afgiftsmæssige forhold, som har stor betydning for finansieringsbehovet.

Der indgår mange retsområder i en generationsskifteproces, herunder:

  • Skatte– og afgiftsmæssige forhold
  • Værdiansættelsesregler og -vejledninger
  • Familie- og arveretlige forhold, herunder sammenhæng til testamenter
  • Selskabsretlige forhold, herunder muligheder i forhold til at differentiere indflydelse, økonomi og ejerandel
  • Finansieringsmæssige forhold
  • Omstruktureringer, herunder f.eks. udsondring af aktiviteter forud for generationsskifte

Flere af disse retsområder er i konstant forandring. Det gælder ikke mindst de skatte- og afgiftsmæssige rammer samt praksis for værdiansættelse, hvor de politiske vinde også har givet anledning til store kursskifter over de senere år.

Praksis vedrørende anvendelse af de forskellige generationsskiftemodeller udvikles derfor hele tiden, og betingelserne ændres løbende. Det gælder f.eks. i forhold til modeller indeholdende skatteudskydelse efter reglerne om overdragelse med skattemæssig succession, hvor navnlig den såkaldte pengetankregel ofte er det centrale omdrejningspunkt. Ligeledes gælder det modeller med fokus på finansieringsmuligheder, herunder A/B-modellen, hvor selskabsretlige vilkår om forlods udbytteret til den ældre generation benyttes til at lette køberens finansieringsbehov.

Sammenhængende og helhedsorienteret rådgivning

Vi yder en sammenhængende rådgivning inden for alle de juridiske aspekter af processen, som tager udgangspunkt i vores mangeårige erfaring med og opdaterede indsigt i de relevante regler og praksis.

Vi kan derfor sikre dig:

  1. God planlægning af dit generationsskifte
  2. Valg af model ud fra alle relevante hensyn
  3. Mindst mulig påvirkning af virksomhedens drift under processen
  4. Tryghed og overblik over processen

En sammenhængende rådgivning, der inddrager alle aspekter, sikrer at der ud fra de konkrete ønsker tages udgangspunkt i den mest hensigtsmæssige generationsskiftemodel. Desuden kan tilrettelæggelsen afspejle ønskerne for tempo, evt. successive overdragelser, optrapning af indflydelse mv. Og med vores store erfaring med at udforme det juridiske grundlag for den samlede proces, sikres det, at planerne kan gennemføres i overensstemmelse med de ønsker og hensyn, der er til generationsskiftet.

Det kan f.eks. være generationsskifteaftaler om løbende overdragelse af andele i virksomheden. Det kan også være i situationer, hvor der som led i et generationsskifte skal gennemføres forskellige strukturændringer, som alle parter skal medvirke til.

Et generationsskifte er ofte en kompleks proces, og træffes der uhensigtsmæssige valg undervejs eller sker der tekniske fejl, kan konsekvenserne være enorme både for de involverede personer og virksomhedens fremtid. Vi oplever også at blive bedt om at bistå i sager, hvor et generationsskifte desværre er gået galt som følge af, at skatteregler er blevet overset eller fejlfortolket. I disse tilfælde er det vores opgave at reparere eller afbøde de negative konsekvenser.

Har du tanker om generationsskifte af din virksomhed?

Nærmer tiden sig for et generationsskifte, er det meget vigtigt at være opmærksom på de forskellige muligheder og krav, der blandt andet er i forhold til skatter og afgifter.

Vi har indblik i reglerne og står naturligvis klar til at hjælpe dig under hele processen. Vi sørger for, at du får den rigtige strategi og korrekt eksekvering, der passer til din virksomhed. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af fremtidsplanerne for din virksomhed.

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.