ESG er et område i hastig udvikling, som er relevant for enhver virksomhed uanset størrelse og branche. ESG står for “environmental”, “social” og “governance”, og henviser til de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som fremadrettet skal tages i betragtning ved arbejde med alt fra forretningsstrategi til daglig drift.  .

Uanset om din virksomhed er direkte omfattet af de mange nye krav og forventninger til dokumentation, rapportering og udvikling af mere bæredygtige forretningsmodeller, så er det vores anbefaling, at du som ejerleder, bestyrelse eller direktion allerede nu etablerer et overblik over de mange nye reglers betydning for din virksomheds robusthed.

Særligt aktuelt står de nye krav til bæredygtighedsrapportering i medfør af det såkaldte CSRD-direktiv for bæredygtighedsrapportering. De nye rapporteringskrav berører i praksis alle virksomhedsformer og således vil selv mindre leverandørvirksomheder for fremtiden opleve, at ikke bare adgangen til investeringer, lån og samarbejder afhænger af compliance med de mange nye krav, men også den lokale konkurrenceevne vil være påvirket heraf.

Vi har bred erfaring indenfor ESG-området og rådgiver om bl.a.:

  • Udarbejdelse af Code of Conduct
  • Udarbejdelse af politikker og standarder for ESG-arbejdet
  • De juridiske ESG-krav din virksomhed er omfattet af, herunder bl.a. bæredygtighedsrapportering i medfør af CSRD og kommende lovpligtige due diligence forpligtelser i medfør af CSDDD
  • Risikoafdækning og gapanalyser
  • Sparring om konkrete ESG-initiativer målrettet din virksomhed
  • Corporate Governance
  • Sanktioner og eksportkontrol
  • Kommunikation om klima- og miljøtiltag, så I undgår greenwashing

Vi sikrer os, at vi målretter behovet for juridisk rådgivning til netop din virksomheds konkrete situation og behov, således ESG-arbejdet hverken bliver uoverskueligt eller uoverkommeligt.

ESG-rådgivningen hos CLEMENS er i høj grad forankret i vores forskellige specialistteams, herunder inden for corporate compliance, entrepriseret og bæredygtigt byggeri, erhvervsejendomme, HR-jura, whistleblowerordninger og M&A. Afhængig af din virksomheds branche og behov sikrer vi, at du hjælpes på vej af de rette specialister.

Aktuelt

Relevante nyheder

Læs nyheder om ESG

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.