CLEMENS har bistået Asker Healthcare Group med opkøbet af den nordjyske hjælpemiddelvirksomhed Wolturnus A/S. Med hjemsted i Nibe har Wolturnus specialiseret sig i fremstilling og salg af højt specialiserede, custom-made mobilitetshjælpemidler og trykplejeprodukter. Virksomheden har 80 ansatte, og med opkøbet sikres virksomhedens fremtidige udvikling og evne til at håndtere de stigende regulative krav i branchen.
Svenske Asker Healthcare Group består af mere end 40 virksomheder i 14 lande og beskæftiger i alt mere end 3500 ansatte. Gruppen har hjemsted i Stockholm og bygger og opkøber førende virksomheder, der gør en positiv forskel i det europæiske sundhedssystem ved at levere sikre og højkvalitets medicinske forsyninger og udstyr.
Advokat og partner Tommi Hjelmdal Ahrenholt har sammen med sit dygtige team rådgivet Asker Healthcare Group gennem hele købsprocessen.
Læs mere om salget her: Acquisition of Wolturnus
Ønsker du at købe en virksomhed? Eller overvejer du at sælge hele eller dele af din virksomhed, så kontakt os for en uforpligtende snak.
skriv til os