Fra den 1. juli 2025 er ændringerne i BR18 om bygningers klimapåvirkning trådt i kraft. Klimakravene er skærpet markant og omfatter nu stort set alt nybyggeri med krav om byggetilladelse. Det betyder lavere CO₂-grænseværdier, flere bygningstyper omfattet, og en særskilt grænse for selve byggeprocessens klimaaftryk.
Samtidig er EU’s regler om bæredygtighedsrapportering og CO₂-opgørelser på vej ind over mange af de større aktører i bygge- og anlægsbranchen. For disse virksomheder er klimakravene i BR18 ikke blot et spørgsmål om at få en byggetilladelse – men også om at kunne dokumentere og rapportere korrekt i årsrapporten og over for investorer, banker og samarbejdspartnere.
For bygherrer, entreprenører og rådgivere rejser det en række praktiske og juridiske spørgsmål: Hvem har ansvaret for, at klimakravene overholdes? Hvordan bør ansvaret fordeles i kontrakterne? Og hvad er konsekvensen, hvis CO₂-grænserne ikke holder i praksis?
Hvad ændres i BR18 fra 1. juli 2025?
CLEMENS har tidligere gennemgået de første klimakrav, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023 – herunder krav om livscyklusvurdering (LCA) og de daværende grænseværdier samt hvilke overvejelser de nye regler rejser for byggeriets parter. Hvis du ønsker et kort overblik over “udgangspunktet” for udviklingen frem mod 2025-reglerne, kan du læse mere i vores artikel: “Nye klimakrav til alt nybyggeri.”
Ændringsbekendtgørelsen til BR18, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025, gennemfører flere hovedændringer på klimaområdet, som bl.a. indebærer følgende:
Skærpede CO₂-grænseværdier
Den generelle grænseværdi på 12 kg CO₂e/m²/år for større nybyggerier erstattes af lavere og differentierede grænseværdier. I praksis ligger grænserne nu typisk i intervallet 4,0–8,0 kg CO₂e/m²/år afhængig af bygningstype.
Differentierede grænser efter bygningstype
For første gang opererer BR18 med forskellige CO₂-grænser for forskellige bygningstyper – fx sommerhuse, enfamiliehuse, etageboliger, institutioner og øvrigt erhvervsbyggeri. For enfamiliehuse og rækkehuse er grænsen fx 6,7 kg CO₂e/m²/år, mens grænsen for etageboliger og erhvervsbyggeri er 7,5 kg CO₂e/m²/år. Dette afspejler, at bygningstyper har forskellig funktion og konstruktion, men også at der politisk ønskes et stærkere pres på de bygninger, hvor det er mest realistisk at reducere klimaaftrykket.
Flere m² bliver omfattet af CO₂-krav
Siden 2023 har klimakravene primært omfattet nybyggeri over 1.000 m². Fremover gælder der både krav om livscyklusvurdering (LCA) og bindende grænseværdier for stort set alt nybyggeri, bortset fra visse mindre uopvarmede bygninger.
Byggeprocessen får egen CO₂-grænse
Selve byggeprocessen får en særskilt grænse på 1,5 kg CO₂e/m²/år. Her medregnes bl.a. transport til og fra byggepladsen, intern transport på pladsen, energi- og brændselsforbrug i byggeperioden samt materialespild.
Særligt samfundskritiske bygninger undtages
Bygninger med samfundskritiske funktioner (fx hospitaler, vandværker, fængsler og visse forsvarsbygninger) kan undtages fra CO₂-grænseværdien, fordi funktion og sikkerhed her vejer tungere end klimahensyn.
Lempede energikrav ved ombygning
For at fremme renovering og omdannelse af eksisterende bygninger – som ofte er mere klimavenligt end nedrivning og nybyg – lempes visse energikrav ved ombygning.
Til den ovenstående opremsning af nogle af de nye ændringer kommer, at grænseværdierne allerede politisk er varslet strammet yderligere i 2027 og 2029.
Hvilke bygninger og projekter bliver omfattet af de nye klimakrav?
De nye klimakrav retter sig især mod:
- Alt nybyggeri med krav om byggetilladelse, bortset fra uopvarmede bygninger under 50 m², som fortsat er undtaget.
- Tilbygninger til etageboliger, kontorer, institutioner m.v., hvor disse skal overholde samme grænseværdier som nybyggeri for den pågældende bygningstype.
- Tilbygninger til enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger, hvor CO₂-kravet for tilbygninger over 250 m² kommer til at gælde, mens mindre tilbygninger fortsat primært mødes med beregningspligt uden grænseværdi.
Som tommelfingerregel gælder: Hvis projektet kræver byggetilladelse, skal der fremover foretages klimaberegning – og i de fleste tilfælde overholdes en konkret CO₂-grænse.
Der er samtidig indeholdt visse overgangsregler i de nye tilføjelser, i form af, at projekter, hvor ansøgning om byggetilladelse er indsendt før 1. juli 2025, behandles efter de hidtidige regler, også selv om byggetilladelsen først meddeles senere. Dette kan være afgørende for projekter, der ligger på kanten af de nye grænseværdier, men bør afvejes mod risikoen for at projektere efter et tidligere regelsæt.
EU’s CO₂-rapportering: Fra enkeltprojekt til koncernniveau
De danske klimakrav i BR18 kan ikke ses isoleret. På EU-niveau indfører Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) langt mere omfattende krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering – herunder CO₂-rapportering.
Hvem bliver omfattet?
For nu gælder CSRD gradvist for alle større virksomheder i EU. Som udgangspunkt er der tale om selskaber, der overskrider mindst to af følgende tre grænser:
- mere end 250 ansatte
- over 40 mio. EUR i nettoomsætning
- over 20 mio. EUR i balancesum
På EU-niveau har Kommissionen dog fremsat et forslag, som begrænser CSRD til selskaber med mere end 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på over 450 mio. EUR.
I december 2025 har Europa-Parlamentet sammen med Rådet opnået politisk enighed om pakken, og Parlamentet har godkendt de ændrede tærskler. Aftalen afventer nu Rådets endelige formelle vedtagelse og offentliggørelse i EU-Tidende, før de nye tærskler får retsvirkning. Dette forventes at ske i starten af 2026.
For fremtiden vil CSRD derfor alene gælde større virksomheder i EU, som overskrider begge følgende kriterier:
- mere end 1.000 ansatte
- over 450 mio. EUR i nettoomsætning
Hvad skal rapporteres?
De omfattede virksomheder skal efter de nye europæiske rapporteringsstandarder (ESRS) redegøre for deres væsentlige miljø-, klima- og sociale forhold. På klimaområdet omfatter det typisk:
- Direkte udledninger (fx maskiner, firmabiler, opvarmning af egne lokationer)
- Indirekte udledninger fra indkøbt energi (el, fjernvarme osv.)
- Øvrige indirekte udledninger i værdikæden (materialer, underentreprenører, transport, affald mv.)
For bygge- og anlægsvirksomheder vil projektdata fra LCA-beregninger efter BR18 være et vigtigt datagrundlag ved opgørelsen af de øvrige indirekte udledninger, mens byggepladsens energiforbrug m.v. ofte vil indgå i opgørelserne vedrørende direkte og indirekte udledninger.
Sammenhængen mellem BR18 og CSRD
Hvor BR18 fokuserer på det enkelte byggeri, sætter CSRD fokus på virksomhedens samlede klimaaftryk og strategi.
De to regelsæt hænger bl.a. sammen ved, at:
- samme data om materialer, mængder og energi kan (og bør) genbruges både i LCA-beregninger og i virksomhedens CO₂-regnskab,
- krav om dokumenterede CO₂-reduktioner i byggeri kan blive et vigtigt middel til at nå virksomhedens egne klimamål, og
- bygherrers og investorers ESG-krav i stigende grad forudsætter, at byggeri og virksomhedens rapportering “taler sammen”.
Hvem har ansvaret – og hvad hvis grænserne ikke overholdes?
Efter bygningsreglementet er det som udgangspunkt bygherren, der har ansvaret for, at klimakravene overholdes, og at dokumentationen er tilstrækkelig. Kommunen påser dette ved udstedelse af bygge- og ibrugtagningstilladelse og skal ved manglende overholdelse træffe afgørelse om lovliggørelse. I sidste ende kan ulovligt byggeri politianmeldes med henblik på bødestraf.
I praksis vil ansvaret for at projektere, beregne og dokumentere ofte være uddelegeret til rådgivere og entreprenører gennem kontrakter og arbejdsbeskrivelser. Dette rejser en række centrale spørgsmål i relation til et eventuelt ansvar.
- Hvem bærer risikoen, hvis den projekterede løsning ikke kan holde sig inden for CO₂-grænseværdien?
- Hvem har pligt til at indhente og levere korrekte miljødata for materialer?
- Hvem skal opdatere LCA-beregningen, når der sker ændringer i projektet undervejs?
- Og hvad er konsekvensen, hvis grænseværdierne overskrides, eller hvis dokumentationen viser sig mangelfuld?
Manglende overholdelse af klimakravene kan bl.a. føre til forsinkelse af ibrugtagningstilladelse, krav om ændringer eller omprojektering for at bringe bygningen i overensstemmelse med kravene, ekstraomkostninger til materialeskift, omlægning af byggeproces eller supplerende dokumentation, og efterfølgende erstatningskrav mellem bygherre, entreprenør og rådgivere.
Det er derfor helt centralt, at ansvars- og opgavefordelingen omkring klimakravene tænkes ind i kontrakterne – både i rådgiveraftaler, entreprisekontrakter og samarbejdsaftaler med leverandører.
I praksis afhænger en korrekt compliance ofte af, om projektet kan indsamle og strukturere LCA-data løbende.
Vi har tidligere beskrevet relevante værktøjer til netop dette – herunder LCAbyg og LCAcollect i artiklen: “Nyt til alle bæredygtighedsinteresserede: LCA Byg og LCA Collect.”
Opmærksomhedspunkter i relation til kontrakterne
I lyset af de nye krav bør entreprenører og rådgivere særligt fokusere på følgende i kontrakter og udbudsmateriale:
Klar fastlæggelse af CO₂-mål og relevant grænseværdi.
Det bør angives udtrykkeligt, hvilken bygningstype og hvilken CO₂-grænse, projektet skal overholde – inklusive grænsen for byggeprocessen. Det bør desuden overvejes, om bygherren ønsker at gå længere end minimumskravene (fx med henblik på grøn finansiering eller certificering), hvorefter dette i kontrakten kan gøres målbart.
Fordeling af projekterings- og dokumentationsansvar
Det bør præciseres, hvem der udfører LCA-beregninger, hvor mange iterationer der forventes, og på hvilke tidspunkter i projektforløbet. Dette kan indbygges i kontrakterne i form af en pligt for entreprenører og leverandører til at levere nødvendige EPD’er og andre miljødata i et format, der kan anvendes direkte i beregningsværktøjer.
Ændringer og projekttilpasninger
Det bør aftales, hvordan ændringer i materialevalg, mængder eller udførelsesmetoder håndteres i forhold til CO₂-målet, og om “CO₂-budgettet” skal fungere på linje med et økonomisk budget. Herunder kan det overvejes, om væsentlige ændringer, der øger klimaaftrykket, skal kræve bygherrens forudgående samtykke.
Konsekvenser ved overskridelse af grænseværdier
Det bør beskrives klart, om overskridelse af grænseværdien udgør en mangel, og hvilke misligholdelsesbeføjelser det udløser (afhjælpning, erstatning, dagbod mv.). Herunder bør man også tænke på de tidsmæssige konsekvenser, hvis der skal gennemføres ændringer for at opnå lovliggørelse.
Korrekt rådgivning er vigtigt!
Uanset de anførte punkter, er det vigtigt altid at søge konkret rådgivning til det konkrete projekt og omstændighederne omkring det, særligt fordi reglerne om bygningers klimapåvirkning og EU’s CO₂-rapportering kan opleves som komplekse – ikke mindst når de skal omsættes til konkrete projekter, kontrakter og governance-strukturer i en virksomhed.
