Hvem står med regningen, når der opstår brand eller stormskader på byggepladsen?
Selv hvis bygherre har tegnet en forsikring, er det ikke sikkert, du som entreprenør er dækket.
Forsikringsselskaber går i stigende grad efter at placere ansvaret hos entreprenøren. Derfor er det afgørende, at ansvarsfordeling og forsikring er på plads fra start. Især ved brand- og stormskader, hvor små detaljer i entrepriseaftalen eller forsikringsvalget kan afgøre, om du ender med ansvaret.
Få styr på ansvar og forsikring under AB18 – inden uheldet sker.
Her får du overblikket over, hvordan du som entreprenør kan sikre dig bedst muligt.
Og lige så vigtigt: hvornår du alligevel kan ende med ansvaret, selv om du er dækket af en brand- og stormskadeforsikring.
Sædvanlig brand- og stormskadeforsikring
Det er ofte, at parterne i et entrepriseforhold aftaler at bruge standardvilkårene AB18. Men typisk fraviges enkelte bestemmelser, og det kan få betydning for entreprenørens retsstilling, når det handler om ansvar for skader på bygningen eller anlægget.
For at sikre sin retsstilling over for blandt andet bygherres forsikringsselskab, bør entreprenøren altid – inden arbejdet begynder – være opmærksom på, om AB18’s regler om bygherres pligt til at tegne og betale en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring er blevet fraveget.
AB18’s regler i § 11 fastslår, at bygherren skal tegne og betale en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring, og at entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal være dækket af forsikringen. Forsikringen skal dække alle entreprenørers arbejder på den bygning eller det anlæg, som entrepriseaftalen omfatter. Skulle bygherren trods aftale undlade at medtage entreprenøren som sikret, vil entreprenøren alligevel være dækket af forsikringen.
En sædvanlig brand- og stormskadeforsikring adskiller sig på flere punkter fra eksempelvis en all-riskforsikring. Derfor bør entreprenøren nøje vurdere, hvilke skader der faktisk er dækket, og om der er behov for, at der også tegnes en all-riskforsikring.
Hvad dækker brand- og stormskadeforsikringen?
Forsikringen gælder fra arbejdets begyndelse og helt frem til de mangler, der er konstateret ved afleveringen, er afhjulpet. Det betyder, at forsikringen også dækker i den periode, hvor entreprenøren udfører afhjælpningsarbejder, hvis de knytter sig til mangler, der blev påvist ved afleveringen.
En sædvanlig brand- og stormskadeforsikring dækker dog ikke enhver skade, der fører til et økonomisk tab. Det er kun de ”sædvanlige” brand- og stormskader, der er omfattet. Det betyder eksempelvis, at glasskader ikke er dækket.
Skader som følge af skybrud, tøbrud eller opstigende vand er heller ikke dækket som udgangspunkt. Sådanne risici kan forsikres, men kræver en særskilt dækning, der ikke er standard.
Forsikringen skal dække alle entreprenørers og underentreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, som entrepriseaftalen omfatter. Det indebærer, at forsikringen også skal dække skader på materialer, der er leveret på byggepladsen, selv om de endnu ikke er indbygget i bygningen.
Til gengæld er entreprenørens eget materiel ikke omfattet. Skader på f.eks. stilladser, skure, telte og maskiner vil derfor ikke blive erstattet. Selvstændige stilladsentrepriser er heller ikke dækket.
Hvis entreprenøren udfører om- eller tilbygningsarbejder, dækker forsikringen skader, der opstår i forbindelse med arbejdet – og skader på den bygning eller det anlæg, hvor arbejdet udføres.
Forsikringen dækker derimod ikke skader på andre bygninger end den, entreprenøren arbejder på.
Et eksempel:
Hvis entreprenøren udfører en tilbygning, og der under arbejdet opstår brand – f.eks. i forbindelse med montering af tagpap – og branden skader den eksisterende ejendom, er disse skader som udgangspunkt ikke dækket. Forsikringen dækker kun skader på selve tilbygningen, ikke på den bestående bygning.
Når uheldet er ude, handler det ikke kun om skader – men også om hvem der står tilbage, hvis en part går konkurs.
Læs vores artikel om hvordan du som entreprenør eller bygherre bedst håndterer konkurs på byggepladsen
Entreprenørens retsstilling når en offentlig bygherre er selvforsikrer
Selv når entreprenøren og bygherre har aftalt, at AB18 gælder, er en offentlig bygherre ikke forpligtet til at tegne og betale en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring. Offentlige bygherrer er nemlig ”selvforsikrede”.
Det betyder dog ikke, at entreprenøren står ringere, end hvis bygherren havde tegnet en almindelig forsikring. En offentlig bygherre, der er selvforsikrer, skal nemlig erstatte en sædvanlig brand- og stormskade på et offentligt byggeri, præcis som hvis skaden havde været dækket af en forsikring. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører vil dermed formentlig være ”sikret” i samme omfang, som hvis bygherren havde tegnet en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring.
Under hvilke omstændigheder kan bygherres forsikringsselskab gøre regres mod entreprenøren?
Hvis entreprenøren er medtaget som sikret på bygherres sædvanlige brand- og stormskadeforsikring, og entreprenøren forvolder skade på andre entreprenørers arbejde eller på bygherres ejendom, kan forsikringsselskabet som udgangspunkt ikke kræve, at entreprenøren selv betaler tabet (regres).
Der er dog undtagelser. Hvis entreprenøren har handlet forsætligt – altså haft til hensigt at forvolde skaden – eller har handlet groft uforsvarligt, kan entreprenøren blive ansvarlig for skaden. Det gælder også, selvom bygherren har tegnet en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring og har medtaget entreprenøren som sikret. Og det gælder ligeledes, hvis bygherren har undladt at medtage entreprenøren som sikret, selvom bygherren har haft pligt til det.
Hvorvidt entreprenøren har handlet groft uforsvarligt, afhænger af en konkret vurdering. Men ofte vil det være tilfældet, hvis arbejdet ikke er udført fagmæssigt korrekt, eller hvis gældende forskrifter – f.eks. reglerne for varmt arbejde – ikke er fulgt.
Det er entreprenørvirksomheden – altså selskabet – der skal medtages som sikret på policen. Men da det i praksis er de ansatte, der udfører arbejdet, opstår spørgsmålet om, hvilke medarbejdere der kan sidestilles med virksomheden i forsikringsretlig forstand.
Entreprenøren og bygherren kan på forhånd aftale, hvilke personer der er omfattet af forsikringsdækningen. Det kan f.eks. være, at en tagdækkersvends adfærd identificeres med virksomhedens, så skader forårsaget af svenden er dækket. Uden en sådan aftale er det mere usikkert, hvem af de ansatte der kan identificeres med virksomheden. Det er dog sikkert, at ikke enhver ansat kan sidestilles med entreprenøren. Det kan blandt andet afhænge af, om entreprenørvirksomheden drives som ApS, A/S eller personligt – f.eks. i et interessentskab.
Et eksempel:
I en dom fra Vestre Landsret i 2004 (FED 2004.33 V) havde en produktionschef i et ApS bevidst forårsaget en brand på selskabets ejendom. Landsretten fandt, at produktionschefen ikke kunne sidestilles med selskabet, fordi han hverken var medejer eller havde haft en direktions- eller bestyrelsespost. At han havde indgået aftaler på vegne af selskabet og i nogen grad fremstod som reel leder, var ikke nok.
Konsekvensen er, at hvis en medarbejder ikke kan identificeres med entreprenørvirksomheden, kan forsikringsselskabet ikke rejse regres mod virksomheden for en skade, som medarbejderen har forårsaget – f.eks. ved at tilsidesætte sikkerhedsforskrifter. I stedet må forsikringsselskabet rette kravet direkte mod den pågældende medarbejder.
Med hensyn til brand- og stormskader skal du som entreprenør være særligt opmærksom på, at AB18’s regler om forsikring i § 11, stk. 1 vedtages. Nærmere bestemt skal du forud for arbejdets påbegyndelse sikre dig, at bygherre har pligt til at tegne en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring.
Som entreprenør vil du skulle medtages som sikret på policen, og bygherres forsikringsselskab kan derfor kun gøre regres mod dig, hvis du har handlet forsætligt eller groft uforsvarligt. Det er i særligt vigtigt at være opmærksom på, hvem af dine medarbejdere der kan identificeres med din virksomhed, og det bør afklares allerede ved entrepriseaftalens indgåelse.
Hvad du som entreprenør skal være særligt opmærksom på
Når det gælder brand- og stormskader, er det afgørende, at AB18’s regler om forsikring i § 11, stk. 1 bliver vedtaget. Før arbejdet begynder, skal entreprenøren derfor sikre sig, at bygherre har pligt til at tegne en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring.
Som entreprenør skal du medtages som sikret på policen. Bygherres forsikringsselskab kan herefter kun gøre regres mod dig, hvis du har handlet forsætligt eller groft uforsvarligt.
Det er derfor særligt vigtigt at få afklaret, hvilke af dine medarbejdere der kan identificeres med din virksomhed – og den afklaring bør ske allerede ved entrepriseaftalens indgåelse.
Konklusion
Brand- og stormskader kan få store økonomiske konsekvenser, hvis forsikringen ikke dækker som forventet – eller hvis du som entreprenør viser sig at være direkte ansvarlig for skaden.
Derfor er det afgørende at få klarhed over forsikringsvilkårene allerede ved aftalens indgåelse – og ikke mindst, hvem der reelt er dækket.
