Da reglerne blev indført i 2022, var ambitionerne: Levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder skulle kunne vende udviklingen – før det var for sent. Tre år senere er virkeligheden blevet mere nuanceret. Mange har oplevet, at processen er præget af teknisk kompleksitet og begrænset gennemsigtighed, især for små og mellemstore virksomheder.
Med Justitsministeriets igangværende evaluering er det et godt tidspunkt at se nærmere på: Hvad adskiller forebyggende rekonstruktion fra almindelig rekonstruktion? Hvilke faldgruber og muligheder rummer modellen? Og hvordan kan kommende lovændringer gøre reglerne mere anvendelige i praksis?
Den 17. juli 2022 trådte reglerne om forebyggende rekonstruktion i kraft som en del af implementeringen af EU’s rekonstruktions- og insolvensdirektiv (EU-direktiv 2019/1023). Formålet var at give nødlidende, men levedygtige virksomheder mulighed for at blive rekonstrueret, inden virksomheden blev insolvent – og dermed undgå konkurs.
I denne artikel ser vi nærmere på:
- (i) reglerne og indledning af forebyggende rekonstruktion,
- (ii) hvordan de adskiller sig fra ”almindelig” rekonstruktion, og
- (iii) hvilke ændringer der kan være på vej som følge af Justitsministeriets høring.
Forebyggende rekonstruktion – hvad går reglerne ud på:
Forebyggende rekonstruktion er et regelsæt, som giver virksomheder mulighed for at rekonstruere og genoprette deres økonomi, før de bliver insolvente. Dette sker typisk gennem aftaler med kreditorer, omstruktureringer eller ved frasalg af aktiver – alt imens virksomheden fortsætter driften.
Reglerne kan anvendes af erhvervsdrivende – typisk selskaber – og en forebyggende rekonstruktion kan kun indledes af skyldneren selv.
For at kunne indlede en forebyggende rekonstruktion skal én af to betingelser efter konkurslovens § 9 a være opfyldt:
- Skyldneren er insolvent, eller
- Skyldneren skal som følge af økonomiske vanskeligheder have sandsynlighed for at blive insolvent
Det sidste er en væsentlig forskel fra konkurs og almindelig rekonstruktion, hvor skyldneren skal være insolvent.
To modeller: med eller uden fyldestgørelsesforbud
Den forebyggende rekonstruktion kan indeholde et fyldestgørelsesforbud, hvis dette begæres af skyldneren enten ved indledningen eller undervejs, eller uden fyldestgørelsesforbud.
Et fyldestgørelsesforbud betyder, at skyldneren opnår beskyttelse mod individualforfølgning fra enkelte kreditorer, og at der skal udpeges en rekonstruktør (typisk en advokat) til at bistå med rekonstruktionen. Derudover skal skyldnerens kreditorer underrettes, ligesom der indkaldes til møde i skifteretten senest fire uger efter mhp. fremlæggelse af en rekonstruktionsplan.
Hvis der ikke begæres fyldestgørelsesforbud, orienteres kreditorerne ikke om den forebyggende rekonstruktion, og der kan fortsat foretages udlæg og ske inddrivelse hos skyldneren via fogedretten. Der er ikke pligt til at udpege en rekonstruktør, (selvom der, typisk og mest hensigtsmæssigt vil blive udpeget en også i sager uden fyldestgørelsesforbud) og først når rekonstruktionsforslaget fremsættes, orienteres kreditorerne og indkaldes til møde.
Sidstnævnte model giver mulighed for en mere diskret proces, men med risiko for, at kreditorerne kan indlede retlige skridt mod skyldneren.
Etablering af fyldestgørelsesforbud betyder, at der etableres en fristdag efter konkurslovens § 1, ligesom gæld pådraget med rekonstruktørens samtykke, får massekravsstatus efter konkurslovens § 94.
Rekonstruktionsforslaget
Uanset hvilken model der anvendes, skal skyldneren fremsætte et rekonstruktionsforslag. Forslaget skal sendes til kreditorerne senest fem hverdage før det skifteretsmøde, hvor forslaget behandles. Forslaget kan indeholde forskellige rekonstruktionsskridt – fx tvangsakkord, kapitaltilførsel eller virksomhedsoverdragelse, som det kendes fra det almindelige rekonstruktionsinstitut.
Særlige afstemningsregler for større virksomheder
For større virksomheder gælder særlige regler ved afstemning om rekonstruktionsforslaget. En virksomhed anses som “stor”, hvis den opfylder to af følgende tre kriterier:
- Balancesum over 156 mio. kr.
- Nettoomsætning over 313 mio. kr.
- Mere end 250 fuldtidsansatte.
I disse tilfælde skal kreditorerne opdeles i afstemningsklasser med sammenfaldende interesser, fx leverandører, lønmodtagerkrav, gæld til det offentlige m.v. Hver klasse stemmer separat, og forslaget vedtages, hvis et flertal af klasserne stemmer for, uanset gældens størrelse i den pågældende kreditorklasse.
Hvis skyldnervirksomheden ikke opfylder kriterierne ovenfor, kan den anmode om, at de nævnte afstemningsregler, hvor der stemmes i henhold til kreditorklasser, kan anvendes.
Forebyggende rekonstruktion vs. rekonstruktion
Reglerne om forebyggende rekonstruktion har på mange punkter de samme retsvirkninger som en almindelig rekonstruktion, men giver mulighed for en mere diskret mulighed for at arbejde med skyldnerens økonomiske situation.
Under en forebyggende rekonstruktion skal der dog – i modsætning til en almindelig rekonstruktion – ikke stemmes om den rekonstruktionsplan, som skyldneren fremsætter, men kun om det afsluttende rekonstruktionsforslag.
Derudover er retsvirkningerne ved en forebyggende rekonstruktion på enkelte punkter mindre indgribende over for skyldnerens kreditorer og medkontrahenter, hvilket er begrundet i, at der under en forebyggende rekonstruktionsbehandling ikke er sikkerhed for, at skyldneren er insolvent, men kun risiko for, at skyldneren bliver det.
Reglerne er til evaluering – hvad kan ændre sig?
I august 2025 igangsatte Justitsministeriet en evaluering af reglerne. Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater har i deres fælles høringssvar fremhævet flere centrale punkter, hvoraf enkelte er nævnt nedenfor.
Justitsministeriet har i oktober 2025 oversendt høringsnotat og høringssvar til Folketingets Retsudvalg. Det forventes, at eventuelle ændringer vil blive fremsat som lovforslag i løbet af 2026.
Øget kreditororientering
I dag kan kreditorerne i sager uden fuldbyrdelsesforbud risikere, at de først bliver orienteret fem dage før forslagsmødet. Det kan skabe forvirring, når skifteretten allerede har indkaldt til møde 14 dage før.
Massekrav uden fristdag
Efter de nugældende regler kan ny gæld kun opnå massekravsstatus efter konkurslovens § 94, hvis der er nedlagt fyldestgørelsesforbud og dermed fastsat en fristdag. Det betyder, at leverandører, långivere og andre kreditorer i sager uden fyldestgørelsesforbud risikerer at stå uden fortrinsret, selv hvis gælden er godkendt af en rekonstruktør.
Det er foreslået, at § 94 ændres, så massekrav kan opstå uanset etablering af en fristdag ved fyldestgørelsesforbud, hvis gælden er godkendt af rekonstruktøren.
Forenkling og tilpasning
Allerede ved vedtagelsen blev reglerne kritiseret for at være for komplekse og uigennemskuelige. Høringssvarene tilkendegiver et ønske om forenkling, der kan gøre ordningen mere anvendelig – især for små og mellemstore virksomheder.
Hos CLEMENS følger vi udviklingen tæt og hjælper virksomheder med at vurdere, hvornår og hvordan forebyggende rekonstruktion giver mening – og hvordan man navigerer sikkert i processen.
Vi hører ofte dette om forebyggende rekonstruktion:
Forebyggende rekonstruktion kan være en relevant løsning, når virksomheden er presset økonomisk, men stadig har et bæredygtigt forretningsgrundlag.
Modellen gør det muligt at gribe ind, før virksomheden bliver insolvent og dermed potentielt undgå en konkurs. Det skaber mulighed for at omstrukturere gæld, tilpasse organisationen eller indgå aftaler med kreditorer i tide.
Ja. En af forudsætningerne for at indlede en forebyggende rekonstruktion er, at der er en sandsynlighed for fremtidig insolvens som følge af virksomhedens økonomiske vanskeligheder.
Virksomheden behøver altså ikke at være insolvent i traditionel forstand, men skal være i en situation, hvor der er reel risiko for, at den bliver det.
Forskellen ligger i graden af beskyttelse og synlighed i processen:
Med fyldestgørelsesforbud:
- Kreditorer må ikke inddrive deres krav eller tage retslige skridt, fx udlæg eller tvangsauktion.
- Kreditorerne orienteres tidligt i forløbet.
- Skifteretten udpeger en rekonstruktør, og processen bliver mere formel og struktureret.
- Forbuddet giver virksomheden arbejdsro og overblik over forpligtelserne.
Uden fyldestgørelsesforbud:
- Kreditorer kan fortsat forsøge at inddrive deres krav.
- Kreditorerne informeres først sent i forløbet, og der er ingen pligt til at udpege en rekonstruktør.
- Processen kan i højere grad tilrettelægges diskret, men uden samme beskyttelse.
Valget mellem de to modeller afhænger bl.a. af virksomhedens situation og ønsket om enten ro til at handle – eller diskretion i forløbet.
Rekonstruktionsplanen udarbejdes tidligt i forløbet og fungerer som en strategi for, hvordan virksomheden vil håndtere sin økonomiske situation. Den danner grundlag for det videre arbejde, men skal ikke godkendes af kreditorerne.
Rekonstruktionsforslaget er den endelige løsning, som præsenteres for kreditorerne til afstemning. Forslaget kan indeholde fx akkordordninger, kapitaltilførsel eller frasalg af aktiver, og er det dokument, som skifteretten behandler i sidste ende.
Virksomheden kan som udgangspunkt fortsætte sin drift under hele forløbet. En forebyggende rekonstruktion er mindre indgribende end en traditionel rekonstruktion, fordi skyldneren ikke nødvendigvis er insolvent.
Kontrakter og samarbejder kan dog blive påvirket, fx hvis modparter vurderer, at deres retsstilling ændres. Det er derfor vigtigt at have en klar plan for kommunikation og håndtering af nøgleleverandører og kunder i processen.
Massekrav betyder, at visse krav har fortrinsret, hvis en virksomhed senere går konkurs.
I dag gælder, at ny gæld kun kan opnå denne fortrinsret, hvis der er nedlagt fyldestgørelsesforbud – og dermed fastsat en fristdag. Det kan afholde banker og leverandører fra at yde støtte i processen, hvis de ikke er tilstrækkeligt beskyttet.
En foreslået ændring lægger op til, at også gæld godkendt af en rekonstruktør kan opnå massekravsstatus, selv uden fyldestgørelsesforbud. Det vil potentielt styrke virksomhedens muligheder for at opnå nødvendig kredit og leverancer undervejs.
Ledelsen bør reagere, så snart der opstår tydelige tegn på økonomiske udfordringer – fx likviditetsproblemer, pres fra kreditorer eller faldende indtjening.
Hvis virksomheden først bliver insolvent, kan den ikke længere benytte reglerne om forebyggende rekonstruktion. Derfor er rettidig og proaktiv handling afgørende for, om virksomheden kan udnytte ordningen og undgå konkurs.
