I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst håndterer forløbet frem mod at kunne bygge videre, i tilfælde af, at en af parterne på en byggesag er gået konkurs.
Hvis en af parterne på et byggeri går konkurs, inden arbejdet er færdigt, vil kurator skulle vælge om konkursboet indtræder i entrepriseaftalen eller ej. Det skal man, som ikke-konkursramt part, normalt spørge kurator om.
Hvis konkursboet ikke indtræder i aftalen, vil den anden part berettiget kunne ophæve aftalen og dermed være frigjort fra sine forpligtelser i forhold til konkursboet.
Det gælder både for bygherren og for entreprenøren.
Det løser dog ikke den udfordring, som en ophævelse giver; nemlig, at byggeriet skal gøres færdigt.
Er det muligt for bygherre og entreprenør at fortsætte med byggeriet ved konkurs?
Hvis konkursboet ikke ønsker at indtræde i entrepriseaftalen, kan det være fristende at sætte nye håndværkere på arbejdet for at få det færdiggjort hurtigt. Men det kan være vanskeligt at dokumentere, hvor langt entreprenøren nåede, og der kan opstå uenigheder om betalinger og leverancer.
Derfor er det afgørende at registrere byggeriets stade, inden nye entreprenører bliver sat til at færdiggøre det.
Hvordan løses det?
Først er det væsentligt, at der foreligger en stadeopgørelse, som beskriver arbejdets stade på tidspunktet for konkursen – eller en frivillig registrering af stadet. Den må konkursboet og den anden part nemlig gerne lave selv, hvis man kan blive enige om det. Kan man ikke blive enige om det, må der laves en officiel registrering.
Stadeopgørelsen er vigtig, så man ved, hvilket arbejde der skal overtages af en ny part og dermed hvilke dele af arbejdet der endnu ikke er udført. Ligeledes får man klarhed over, om der er betalt for meget eller for lidt og dermed hvilke dele af arbejdet der allerede er betalt.
Entreprenør er gået konkurs
Er det entreprenøren der er gået konkurs, vil der jo mangle at blive udført en del af arbejdet og er det omvendt bygherren, som er gået konkurs, så vil entreprenøren mangle en del af betalingen.
Måske opdager man i forbindelse med stadeopgørelsen, at der er mangler ved noget af det udførte arbejde.
Hvis der er mangler ved det arbejde, som allerede er udført, og det er entreprenøren der er gået konkurs, skal det overvejes:
• hvem der skal udbedre manglerne,
• hvordan de skal udbedres, og
• hvad med betalingen for udbedringen.
Måske vil en ny entreprenør ikke overtage udbedringen og så må bygherren sørge for udbedringen på anden vis, inden resten af arbejdet kan færdiggøres. Ellers skal arbejdet laves helt om.
Bygherre er gået konkurs
Er det bygherren der er gået konkurs, har entreprenøren ret og pligt til at udbedre mangler og kræve betaling for arbejdet, når manglerne er udbedret, eventuelt ved træk på bygherrens garanti.
Kan man ikke blive enige om, om der er mangler eller ej, kræver det sædvanligvis syn og skøn at få fastslået, om det er tilfældet.
Man bør også overveje at aftale en fremgangsmåde for håndteringen af mangler, som evt. først opdages senere, når man er gået i gang med at færdiggøre arbejdet.
Det gælder både ift. hvordan den nye entreprenør dokumenterer den type mangler og hvornår denne skal reklamere og gøre bygherren opmærksom på, at der nu er konstateret et uhensigtsmæssigt forhold. Ligeledes bør det drøftes, om bygherren i så fald skal ud og besigtige forholdet. Det vil i så fald være væsentligt, at der gives besked til bygherren om det konstaterede og det bør aftales hvem den besked i så fald skal gives til.
Dette gælder særligt, hvor det er entreprenøren, som er gået konkurs og arbejdet overtages af en ny entreprenør.
Hvad gør du som underentreprenør?
Er du underentreprenør, kan du, hvis hovedentreprenøren går konkurs på et byggeri, tage følgende skridt:
- Kontakt relevante parter: Kommuniker hurtigt med konkursboet, konkursbehandleren eller den relevante myndighed for at få officiel bekræftelse på konkursen. Det er vigtigt at etablere kontakt og udveksle oplysninger for at få klarhed over den aktuelle situation.
- Gennemgå kontrakten: Gennemgå kontrakten, du har med den konkursramte hovedentreprenør. Identificer dine rettigheder, ansvarsområder, betalingsbetingelser og mulige handlinger i tilfælde af konkurs. Vurder også eventuelle bestemmelser om forsinkelse, afbrydelse eller afslutning af projektet.
- Evaluer din økonomiske situation: Vurder den økonomiske påvirkning af konkursen på din virksomhed. Saml og dokumenter alle relevante økonomiske oplysninger, herunder arbejde udført, udgifter og eventuelle ubetalte fakturaer. Dette kan være nyttigt, når du søger erstatning eller forsøger at minimere tabet.
- Kontakt konkursboet eller kurator: Tag kontakt til konkursboet eller kurator for at diskutere dine rettigheder og mulige handlemuligheder. Informer dem om din rolle som underentreprenør og om status på projektet. Få evt. en juridisk rådgiver til at hjælpe dig med dette punkt.
- Samarbejd med andre involverede parter: Hvis der er andre underentreprenører eller leverandører på byggepladsen, kan det være nyttigt at samarbejde og udveksle information. Dette kan bidrage til at danne en fælles front og muliggøre kollektive handlinger for at beskytte jeres interesser.
Totalentreprise
Hvis byggeriet er en totalentreprise, bør man også forholde sig til, om projekteringen er færdig eller der mangler at blive projekteret dele.
Hvis der mangler dele af projekteringen, så bør det aftales, om den nye entreprenør skal overtage det resterende projekteringsarbejde eller bygherren selv skal stå for færdiggørelsen af den del. Måske kan bygherre indgå en aftale med den arkitekt/ingeniør som allerede har arbejdet på projektet for totalentreprenøren (forudsat, at det er en ekstern arkitekt/ingeniør) og som derfor kender projektet.
Det gælder særligt, hvis det er entreprenøren der er gået konkurs, men også i tilfælde af bygherrens konkurs er det relevant, hvis man som ny entreprenør ikke vil overtage projekteringsopgaven. I så fald skal man sørge for at aftalen tilpasses dette.
Også her gælder det, at man må tage stilling til, hvad der skal ske i tilfælde af mangler ved den del af projekteringen, som er udført før konkursen, både i tilfælde af, at de opdages inden man går igang med at færdiggøre arbejdet/projekteringen, men også hvis de først opdages senere, når man er gået i gang med at færdiggøre. Man bør overveje hvordan sådanne mangler skal håndteres, hvem der skal give henholdsvis have besked om dem og hvem der skal betale for deres udbedring.
Artikelserie
Som man kan se, er der en lang række overvejelser, man som bygherre og entreprenør skal gøre sig i tilfælde af, at ens aftalepart går konkurs. Denne artikel indeholder derfor kun et udpluk af de overvejsler som kan være relevante i tilfælde af en konkurs, men du kan læse mere i vores tidligere artikelserie:
- Konkurs på byggepladsen del 1: “Rettigheder og pligter vedrørende materialer og materiel”
- Konkurs på byggepladsen del 2: “Mangler ved arbejdet eller manglende betaling”
- Konkurs på byggepladsen del 3 – Hvornår er arbejdet i en konkurssituation leveret?
Du er også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om netop din sag. Hos CLEMENS hjælper vi løbende med alle de overvejelser, som er forbundet med en konkurs. Ingen sager er ens og derfor har de konkrete omstændigheder ofte en betydning for, hvilke overvejelser der er relevante for netop din sag. Tøv derfor ikke med at kontakte os!
Har du spørgsmål om, hvordan entreprenørens konkurs påvirker byggeprocessen? Vil du vide mere om rettigheder og ansvar?
Læs vores FAQ-sektion herunder og få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Dette spørger folk ofte om vedr. bygherre/entreprenør konkurs:
Hvis du som bygherre står midt i en byggeproces, kan det være en stor udfordring, hvis entreprenøren går konkurs.
Først og fremmest skal du registrere byggeriets aktuelle status, så du har et nøjagtigt billede af projektets fremskridt. Dernæst skal du identificere det arbejde, der allerede er udført af den konkursramte entreprenør, og vurdere deres kvalitet og overensstemmelse med byggekoder og god praksis.
Det er også vigtigt at gennemgå alle relevante økonomiske dokumenter, såsom betalingsanmodninger, fakturaer, kvitteringer og kontraktlige aftaler om betaling, for at opnå klarhed over den økonomiske situation og eventuelle ubetalte beløb mellem bygherren og den konkursramte entreprenør.
Når du har styr på dokumentationen, skal du informere de relevante myndigheder om entreprenørens konkurs og den aktuelle status på byggeprojektet. Dette kan inkludere bygningsmyndigheder, forsikringsselskaber og eventuelle tilsynsførende organer. Følg de specifikke procedurer eller krav, der gælder i dit juridiske område. Det er vigtigt at sikre, at dokumentationen er objektiv, præcis og omfattende.
Svaret er ikke entydigt, da det afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen. Det er derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning for at vurdere ens muligheder og begrænsninger.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at fortsætte byggeriet med en ny entreprenør, hvis der ikke er sikkerhed for, hvor langt den konkursramte entreprenør nåede. Der kan også være uenigheder om betalinger og tilgodehavender.
Som bygherre kan du potentielt opnå en prisreduktion, hvis konkursboet overtager entrepriseaftalen og fuldfører entreprisen. Dette kan dog variere afhængigt af flere faktorer, herunder lokale love og kontraktuelle forhold.
Her er nogle vigtige punkter at overveje:
• Kontraktbetingelser: Det er afgørende at gennemgå entrepriseaftalen og vurdere, om der er bestemmelser vedrørende prisreduktion eller kompensation i tilfælde af entreprenørens konkurs. Nogle kontrakter kan indeholde klausuler eller garantier, der sikrer bygherren en prisreduktion eller andre fordele i tilfælde af konkurs.
• Forhandling med konkursboet: Bygherren kan indlede forhandlinger med konkursboet for at opnå en prisreduktion eller andre former for kompensation. Konkursboet kan være villigt til at forhandle for at sikre en vellykket afslutning af projektet og undgå yderligere tab.
• Evt. uafsluttede arbejder og ansvar: Det er vigtigt at vurdere, hvilke arbejder der allerede er udført, og om der er mangler eller ufuldstændige dele af entreprisen. Eventuelle resterende arbejder eller mangler kan påvirke forhandlingerne om prisreduktion eller kompensation.
Svartiden for at få svar fra konkursboet om deres ønske om at indtræde i entrepriseaftalen kan variere og afhænger af flere faktorer.
Her er nogle faktorer, der kan påvirke svartiden:
• Konkursprocedure: Konkursboet skal muligvis gennemgå en række juridiske og administrative trin, herunder indsamling og vurdering af aktiver, før de kan træffe beslutning om at indtræde i entrepriseaftalen.
• Kompleksitet af konkursen: Hvis konkursboet har mange projekter og entrepriser at håndtere, kan det tage længere tid for dem at evaluere og beslutte, om de ønsker at fortsætte med specifikke entrepriseaftaler.
• Kommunikation og forhandlinger: Der kan være behov for kommunikation og forhandlinger mellem bygherren og konkursboet for at afklare vilkår og betingelser vedrørende indtræden i entrepriseaftalen. Svartiden kan forlænges, hvis der er behov for at nå til enighed om detaljer eller eventuelle ændringer i aftalen.
• Eksterne faktorer: Svartiden kan også påvirkes af eksterne faktorer, såsom arbejdsbyrden hos konkursboets repræsentanter, retssystemets kapacitet og eventuelle tvister eller uenigheder mellem parterne.
Hvis konkursboet efter entreprenøren beslutter sig for ikke at indtræde i entrepriseaftalen, kan det have forskellige konsekvenser afhængigt af den konkrete situation og de indgåede aftaler.
Her er nogle mulige scenarier:
• Søg efter en ny entreprenør: Som bygherre kan du være nødt til at søge en ny entreprenør til at fuldføre entreprisen. Dette indebærer typisk at starte en ny udbudsproces eller indgå forhandlinger med potentielle entreprenører. Det kan forsinke projektet og medføre ekstraomkostninger.
• Gennemførelse med underentreprenører: Afhængigt af entrepriseaftalen og eventuelle underentreprenøraftaler kan du overveje at fortsætte arbejdet med de underentreprenører, der allerede er involveret i projektet. Dette kræver dog, at der kan opnås separate aftaler og koordinering mellem parterne.
• Juridiske skridt: Som bygherre kan du overveje at tage juridiske skridt for at beskytte dine interesser og søge erstatning for eventuelle tab som følge af entreprenørens konkurs. Dette kan indebære at indlede retssager, forsøge at inddrive penge fra konkursboet eller involvere forsikringsselskaber eller garantistillelser, hvis de er tilgængelige.
• Projektrevision og tilpasning: Det kan være nødvendigt at revidere projektplanen, omfang og tidsplan i lyset af entreprenørens konkurs. Der kan være behov for at foretage ændringer, tilpasse budgettet og genforhandle kontraktlige forhold med andre interessenter.
I tilfælde af at bygherren vælger at hæve entrepriseaftalen, kan der normalt være behov for en stadeforretning. En stadeforretning er en inspektion af arbejdet, der udføres på byggepladsen, for at vurdere entreprenørens arbejde og tilstand på det tidspunkt, hvor aftalen ophører. Formålet med en stadeforretning er at fastlægge eventuelle mangler, ufuldstændigt arbejde og vurdere økonomiske konsekvenser.
Når entrepriseaftalen hæves, kan stadeforretningen hjælpe med at dokumentere den faktiske tilstand af arbejdet, og det kan også være grundlaget for eventuelle erstatningskrav eller tilbageholdelse af betaling fra bygherrens side.
Der kan være forskellige former for forsikringsdækning eller garantier, der kan hjælpe med at dække tab som følge af entreprenørens konkurs. Det er dog vigtigt at bemærke, at tilgængeligheden og omfanget af sådanne dækninger kan variere afhængigt af de specifikke kontraktlige forhold.
Her er nogle mulige muligheder:
• Byggeskadeforsikring: Byggeskadeforsikringen kan hjælpe med at dække omkostningerne ved at rette fejl eller mangler, der er opstået på grund af entreprenørens konkurs.
• Garantistillelse: Nogle entrepriseaftaler kan kræve, at entreprenøren stiller en garanti, såsom en performancegaranti eller en betalingsgaranti. Disse garantier kan fungere som sikkerhed for bygherren og dække eventuelle tab i tilfælde af entreprenørens konkurs. Ved en konkurs kan bygherren gøre krav på garantien for at modtage kompensation.
• Forsikringspolice for entreprenørens konkurs: Nogle forsikringsselskaber kan tilbyde specifikke forsikringspolicer, der dækker tab som følge af entreprenørens konkurs. Disse politikker kan omfatte dækning af ekstraomkostninger, genudbud af arbejdet eller kompensation for tabte indbetalinger.
Dette spørger folk ofte om vedr. entreprenør/samarbejdspartners konkurs:
I tilfælde af at du har udlejet materiel til en konkursramt virksomhed, kan udleveringen af dette materiel være underlagt konkurslovgivningens regler og konkursboets beføjelser. Generelt set kan du ikke uden videre få udleveret dit udlejede materiel fra konkursboet.
Her er nogle vigtige punkter at overveje:
• Konkurslovgivningen: Konkurslovgivningen vil fastsætte reglerne og procedurerne for, hvordan aktiviteterne i en konkursramt virksomhed skal håndteres. Det er vigtigt at konsultere konkursloven og dens bestemmelser for at forstå dine rettigheder og forpligtelser som udlejer af materiel.
• Konkursboets beføjelser: Konkursboet, der repræsenterer den konkursramte virksomhed, har normalt beføjelse til at tage kontrol over og forvalte virksomhedens aktiver, herunder det udlejede materiel. Konkursboet kan beslutte at fortsætte brugen af det udlejede materiel i konkursboets aktiviteter eller sælge det for at generere midler til at betale kreditorerne.
• Krav i konkursbehandlingen: Som udlejer vil du typisk være en kreditor i konkursbehandlingen. Det kan være nødvendigt at indgive et krav til konkursboet for at angive dit retmæssige krav på det udlejede materiel og eventuelle tilbagestående betalinger.
• Kommunikation med konkursboet: Det er vigtigt at opretholde en løbende kommunikation med konkursboet og dets repræsentanter for at afgøre, hvordan det udlejede materiel vil blive håndteret. Du kan muligvis forhandle en aftale om udlevering, opsigelse af lejeaftalen eller kompensation for det udlejede materiel.
Hvis du har udført arbejde som underentreprenør for en konkursramt entreprenør og ikke har modtaget betaling, er det en udfordrende situation.
Her er nogle skridt, du kan overveje at tage for at beskytte dine interesser:
• Verificer konkursen: Kontroller først konkursens bekræftelse ved at undersøge officielle meddelelser eller dokumenter om konkursen, som er offentligt tilgængelige. Det kan være i form af en konkursdeklaration, en domstolsafgørelse eller en offentlig meddelelse.
• Indsend et krav: Når konkursen er bekræftet, skal du indgive et krav om betaling til konkursboet. Sørg for at fremsætte dit krav inden for den fastsatte tidsramme og inkluder al relevant dokumentation, såsom kontrakter, fakturaer og arbejdsdokumentation.
• Kommunikér med konkursboet: Hold kontakten med konkursboets repræsentanter for at informere dem om dit krav og eventuelle specifikke omstændigheder vedrørende dit arbejde som underentreprenør. Vær opmærksom på, at konkursboet kan have begrænsede midler til at imødekomme alle krav, og at prioritering af kreditorer kan finde sted ifølge gældende lovgivning.
• Rådfør dig med en advokat: Det kan være hensigtsmæssigt at søge rådgivning fra en advokat, der er specialiseret i konkursret eller entrepriseret. En advokat kan hjælpe dig med at navigere gennem konkursprocessen, sikre, at dit krav behandles korrekt, og undersøge alternative retsmidler, såsom at søge betaling fra garantistillelser eller forsikringsdækning, hvis det er relevant.
Jeg har efter aftale med den konkursramte entreprenør leveret byggematerialer på byggepladsen, men har ikke modtaget betaling herfor – kan jeg hente materialerne?
Når en entreprenør går konkurs, kan det have forskellige konsekvenser for underentreprenører og leverandører, afhængigt af den konkrete situation og kontraktmæssige forhold.
Her er nogle mulige scenarier:
• Betalingsproblemer: Underentreprenører og leverandører kan opleve forsinket eller manglende betaling for det udførte arbejde eller leverede varer/materialer, hvis entreprenøren går konkurs. Dette kan have en negativ indvirkning på deres økonomi og likviditet.
• Kontraktuelle bestemmelser: Kontraktuelle bestemmelser mellem entreprenøren, underentreprenørerne og leverandørerne vil have betydning for, hvordan deres rettigheder og forpligtelser håndteres ved entreprenørens konkurs. Det kan omfatte bestemmelser om betaling, ejendomsret, sikkerhedsstillelse eller force majeure-klausuler.
• Kontraktfortsættelse: I nogle tilfælde kan entreprenørens konkurs ikke nødvendigvis medføre ophør af underentreprenørens eller leverandørens kontraktlige forpligtelser. Hvis entrepriseaftalen eller underentreprisen er uafhængig af entreprenørens økonomiske status, kan de blive bedt om at fortsætte arbejdet eller leveringen i henhold til kontrakten.
• Krav og rettigheder: Underentreprenører og leverandører kan have rettigheder til at indgive krav mod konkursboet for manglende betalinger eller tab som følge af entreprenørens konkurs. Det kan omfatte indgivelse af krav om betaling, erstatning eller restitution af materialer.
• Alternative løsninger: Underentreprenører og leverandører kan også undersøge alternative løsninger, såsom at forhandle med konkursboet, indgå nye aftaler med den bygherre eller hovedentreprenør, der overtager projektet eller søge juridisk bistand for at forfølge deres rettigheder og sikre betaling.
Når en entreprenør går konkurs, kan det have konsekvenser for de garantier og forsikringer, der er givet til bygherren.
Her er nogle punkter, der typisk gælder:
• Performancegaranti: Hvis entreprenøren har stillet en performancegaranti som en del af entrepriseaftalen, kan bygherren have ret til at gøre krav på denne garanti i tilfælde af entreprenørens konkurs. Garantien kan være en form for økonomisk sikkerhed, der er designet til at dække eventuelle mangler eller fejl i entreprenørens arbejde. Bygherren kan bruge garantien til at dække omkostningerne ved at rette fejl eller mangler, der er opstået under entreprenørens udførelse af arbejdet.
• Forsikringsdækning: Hvis der er tegnet forsikringer som en del af entrepriseaftalen, såsom byggeskadeforsikring eller ansvarsforsikring, kan bygherren have ret til at gøre krav på disse forsikringer i tilfælde af entreprenørens konkurs. Forsikringerne kan dække visse typer skader, mangler eller ansvar, der opstår under byggeriet. Det er vigtigt at gennemgå de specifikke forsikringspolicer og betingelser for at afgøre, hvilken dækning der er tilgængelig og hvordan man indgiver et krav.
