Esben Holm arbejder primært med erhvervs- og skatteretlige forhold i rådgivningsrelaterede sammenhænge. Sagstyperne spænder forholdsvist bredt fra virksomhedsoverdragelser og generationsskifte til mere generel erhvervsretlig rådgivning. Esben rådgiver også vedrørende forenings- og fondsretlige forhold og de skattemæssige spørgsmål i relation hertil.
Esben yder rådgivning til en bred vifte af kundetyper, herunder virksomheder, andre professionelle rådgivere samt private personer.
De konkrete sagstyper omfatter blandt andet:
- Køb og salg af virksomheder
- Tilrettelæggelse af generationsskiftemodeller med fokus på de skatte-, selskabs- og familie-/arveretlige aspekter
- Behandling af dødsboer med primært fokus på generationsskifte af virksomheder og skattemæssige forhold i øvrigt
- Etablering af virksomhedsstrukturer, herunder selskabsretlige omstruktureringer samt virksomhedsomdannelser
- Optagelse af medejere i virksomheder, herunder incitamentsordninger for medarbejdere
- Etablering af ordninger vedrørende aktieløn
- Kontraktforhandling og -koncipering
Esben fører desuden klagesager indenfor skatte- og momsretten, herunder såvel klagesager i det administrative klagesystem som prøvelse af skattesager ved domstolene