Bine Skriver Hedegaard beskæftiger sig med selskabsret, skatteret, generationsskifte og virksomhedsoverdragelse (M&A-transaktioner).
Bine rådgiver både danske og internationale klienter, herunder typisk små- og mellemstore virksomheder, ejerledere, professionelle investorer, revisorer og andre professionelle rådgivere, fonde og foreninger samt private personer.
Inden for selskabsretten spænder Bines kompetenceområder bredt. Hun rådgiver om alt fra valg af selskabsform og stiftelse af selskaber til rådgivning om og håndtering af komplicerede investeringsrunder og omstruktureringer mv.
Derudover rådgiver Bine om mange forskelligartede skatteretlige spørgsmål, herunder i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, virksomhedsomdannelse og omstruktureringer samt M&A-transaktioner. Bine bistår ligeledes virksomheder med etablering af incitamentsordninger for medarbejdere samt yder rådgivning om internationale skatteretlige forhold.
Bine bistår desuden i forbindelse med generationsskifte og yder i den forbindelse rådgivning om alle de involverede juridiske aspekter, der bl.a. omfatter selskabsretlige forhold, skatte- og afgiftsmæssige forhold, værdiansættelsesregler og -vejledninger samt familie- og arveretlige forhold.
Bine har desuden på ganske kort tid opnået stor erfaring med at rådgive klienter i forbindelse med M&A-transaktioner, hvor Bine bistår med alle faser af transaktionsprocessen for enten køber eller sælger.
Klienter omtaler ofte Bine som professionel, grundig og effektiv samt sætter pris på hendes egenskab til at bevare overblikket undervejs i selv ganske komplicerede eller langvarige sagsforløb.