Ophavsretten giver ophavsmanden en eneret over sit værk.
Eneretten opstår automatisk og er en af eneste typer af immaterielle rettigheder, der ikke kan eller skal registreres for at nyde beskyttelse. Et ophavsretligt beskyttet værk kan både være af litterær eller kunstnerisk art og omfatter for eksempel romaner, malerier, lamper, møbler, interiørprodukter, bygninger og musik.
Eneretten gælder kun, hvis værket er originalt og ikke før har været offentliggjort.
Hvis værket opfylder disse kriterier, er det omfattet af den beskyttelse, som ophavsretsloven tildeler ophavsmanden. Beskyttelsen gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død. I denne periode er det ophavsmanden, der har bestemmelsesret over værket, men ophavsmanden kan selvfølgelig overdrage sine rettigheder til andre.
Originalitetskravet
Det er et krav, at værket er originalt for at opnå beskyttelse i medfør af ophavsretsloven. Juridisk kaldes dette værkshøjdekravet. Kravet indebærer, at der skal foreligge en vis grad af originalitet. Kravet kan forklares på flere måder, men det indebærer overordnet, at værket skal være udtryk for ophavsmandens ”egen intellektuelle frembringelse”. Der gælder derimod ingen krav om, at værket skal have en vis kvalitet eller formål.
Værket skal dog være skabt af en fysisk ophavsmand. Et værk, der er skabt af en maskine, et dyr eller af naturen, kan ikke nyde ophavsretlig beskyttelse.
Herunder skal ophavsmanden have skabt værket ud fra en selvstændig skabende eller kreativ indsats. Det betyder, at ophavsmanden skal have foretaget frie og kreative valg undervejs i processen. Værker, der er resultatet af en rent mekanisk indsats, opfylder ikke kravet.
Værkstyper
Der findes to former for værkstyper, som kan nyde beskyttelse. Dette gælder litterære og kunstneriske værker. De to begreber fortolkes bredt og omfatter mange former for værker.
Under litterære værker findes tre underkategorier:
- Sprogværker, der omfatter værker udført i sprog. Herunder skal for eksempel henregnes romaner, digte, eksamensopgaver eller brugsanvisninger.
- Beskrivende værker. Denne kategori omfatter værker af beskrivende art, hvilket indebærer blandt andet landkort, globusser og tekniske tegninger.
- Edb-programmer. Programmer kan foreligge i maskinlæsbar form (objektkode) og skriftlig form (kildekode). Begrebet omfatter også konkretiseret forberedende designmateriale, men ikke brugergrænsefladen.
Under kunstneriske værker findes to underkategorier:
- Kunstværker. Under kunstværker henregnes både ren og anvendt kunst.
- Ren kunst er kunst, som udelukkende har et æstetisk formål, hvilket omfatter blandt andet billedkunst og fotografier.
- Anvendt kunst har både et æstetisk og et praktisk formål. Brugskunst og bygningskunst henregnes til anvendt kunst.
- Kunstneriske værker. Disse værker omfatter blandt andet musikværker, sceneværker og filmværker.
I tillæg til den beskyttelse, der gives til ophavsretlige værker, giver ophavsretsloven også beskyttelse til nogle former for databaser, hvis en række særlige kriterier herfor er opfyldte.
Hvem har beskyttelsen?
Ophavsretten opstår altid ved ophavsmanden, men kan i nogle tilfælde være overdraget til andre. Dette kan blandt andet ske ved aftale, ansættelsesforhold eller arv.
Beskyttelsens indhold
Ophavsretten giver ophavsmanden en beskyttelse af både dennes økonomiske og personlige interesser. Beskyttelsen deles op i to grupper af rettigheder.
De økonomiske rettigheder dækker over de rettigheder, der har en økonomisk værdi. Ophavsmanden har en eneret til at fremstille eksemplarer af værket både i oprindelig og ændret skikkelse. Derudover har ophavsmanden en eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden gennem spredning, visning og offentlig fremførelse.
Dette indebærer, at det som udgangspunkt kun er ophavsmanden, der må fremstille eksemplarer af værket i enhver skikkelse, og at det udelukkende er ophavsmanden, der må sælge, udleje, udlåne eller vise værket for offentligheden.
De ideelle rettigheder indeholder henholdsvis faderskabsretten og respektretten. Faderskabsretten giver ophavsmanden ret til at få angivet sit navn, når nogen fremstiller eksemplarer af værket eller gør værket tilgængeligt for almenheden. Ophavsmandens ret til at få angivet sit navn er ikke absolut og kan kun kræves i overensstemmelse med god skik. Respektretten indebærer, at ophavsmanden har ret til at modsætte sig ændringer af værket, som er krænkende for hans kunstneriske eller litterære anseelse. For eksempel må man ikke tilføje en lykkelig slutning til et sørgeligt værk.
Indskrænkninger i ophavsmandens eneret
Ophavsmandens eneret til at fremstille eksemplarer og gøre værket tilgængeligt for almenheden er underlagt en række undtagelser. Undtagelserne giver blandt andet mulighed for, at man kan tage en privat kopi af et værk, ligesom man godt må citere fra værker.
Ved anvendelse af et værk i henhold til undtagelsesbestemmelserne gælder der et krav om lovligt forlæg. Lovlige forlæg er lovlige eksemplarer eller gengivelser af værket.
Der findes overordnet tre grupper af undtagelser til ophavsretten.
- Regler i form af frit brug af værket: Disse regler giver lov til at bruge et værk uden at indhente samtykke og uden at betale et vederlag til ophavsmanden. Reglerne indebærer for eksempel, at man må foretage privatkopiering af værker, og at man må citere fra værker.
- Tvangslicens: Reglerne om tvangslicens indebærer, at brugeren må benytte et værk uden at indhente tilladelse under forudsætning af, at brugeren betaler et vederlag til ophavsmanden. Ophavsmanden kan ikke modsætte sig brugen.
- Aftalelicens: Reglerne om aftalelicens giver mulighed for at bruge et værk uden ophavsmandens samtykke, hvis brugeren har indgået en aftale med en forvaltningsorganisation, der repræsenterer ophavsmanden. Brugen af værket kræver, at man betaler et vederlag til forvaltningsorganisationen, som videresender vederlaget til ophavsmanden.
Bør jeg beskytte mit værk udover ophavsretten?
Hvis værket bruges i et omfang, der ikke er hjemlet i ophavsretsloven eller aftalt med ophavsmanden, kan der foreligge en krænkelse af ophavsmandens eneret til værket. En krænkelse kan påtales og sanktioneres over for både privatpersoner og virksomheder.
Sanktionen afhænger af graden af ophavskrænkelsen og er derfor individuel fra sag til sag. I mange sager indebærer krænkelsen, at der skal betales et rimeligt vederlag og en erstatning for den uberettigede brug af værket. Vederlaget og erstatningen fastsættes ofte skønsmæssigt.
Da ophavsretten ikke bliver registreret, kan det i nogen tilfælde være vanskeligt at bevise sin ophavsret. Hvis det er muligt, kan en supplerende beskyttelse f.eks. i form af en designregistrering være en god idé, da man i så fald vil være bedre stillet i en eventuel senere krænkelsessag.
Læs mere om sikring af designrettigheder i denne artikel: “Har du sikret dine designrettigheder?”
Har du spørgsmål til immaterielle rettigheder eller ophavsret i øvrigt herunder til, hvordan du kan sikre eller håndhæve din ophavsret, er du også altid velkommen til at kontakte CLEMENS’ eksperter.
Hvad skal du vide om immaterielle rettigheder?
Har du styr på dine immaterielle rettigheder?
Immaterielle rettigheder er formueaktiver, som kan have en stor økonomisk betydning for en virksomhed. Derfor bør man altid beskytte sine immaterielle rettigheder, og sikre at man får fuldt udbytte af dem. Immaterielle rettigheder omfatter varemærkerettigheder, patent- og brugsmodelrettigheder, designrettigheder og ophavsrettigheder.
Ved at beskytte sine immaterielle rettigheder sikrer man, at man har kontrol over, hvordan ens produkter eller tjenester bliver brugt, og at man får en økonomisk kompensation ved andres uberettigede brug. Beskyttelsen kan også hjælpe med at forhindre, at andre misbruger eller krænker ens immaterielle rettigheder.
Man bør således undersøge, hvilke immaterielle rettigheder man har, og hvordan man bedst beskytter dem. Dette kan f.eks. gøres ved at søge et patent eller registrere sine varemærker eller designs. I den forbindelse anbefales det, at få rådgivning fra en advokat eller en anden ekspert, der kan hjælpe med at beskytte ens immaterielle rettigheder på den mest optimale måde.
Hvad er immaterielle rettigheder?
Immaterielle rettigheder er intellektuelle ejendomsrettigheder, og omfatter patent- og brugsmodeller, ophavsret, varemærkeret og designret. Ved at opnå beskyttelse af ens immaterielle rettigheder opnår indehaveren en eneret og kan forhindre at andre anvender eller disse rettigheder, ligesom man vil kunne kræve erstatning ved en krænkelse som følger af uberettiget brug.
Patenter beskyttes efter Patentloven, og giver en beskyttelse af opfindelser eller løsninger, som indeholder nye funktionelle eller tekniske aspekter.
Brugsmodeller beskyttes efter Brugsmodelloven, og omtales ofte som det ”lille patent”. Beskyttelsen er snævrere og tager sigte på mere ydmyge opfindelser. Både patent- og brugsmodelbeskyttelse giver indehaveren en eneret til at udnytte rettighederne til idéen eller opfindelsen.
Ophavsretten beskytter efter Ophavsretsloven kunstneriske værker, litterære værker og software. Ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer af værket og gøre det tilgængeligt for offentligheden.
Varemærkerettigheder omfavner rettigheder virksomheds logo, navn, farver eller slogan. Ved at registrere sit varemærke opnår indehaveren en eneret til at anvende varemærket.
Design beskyttes efter Designloven, og indebærer en beskyttelse af et produkts udformning og udseende. En designbeskyttelse kan omfatte tøj, smykker, brugskunst, emballage, apps mv. Ved registrering af et design forhindrer man konkurrenter i at efterligne, kopiere eller misbruge designet.
Hvad er immaterielle aktiver?
Immaterielle aktiver er formueaktiver uden en fysisk fremtoning. De klassiske immaterielle aktiver omfatter ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder og patent- og brugsmodeller. Immaterielle aktiver dækker desuden over goodwill, knowhow, forretningshemmeligheder mv.
Goodwill dækker over virksomhedens økonomiske værdi i form af virksomhedens image, kundekreds, netværk mv. Knowhow og forretningshemmeligheder dækker over viden, der ikke er offentlige tilgængelige og der derfor former for immaterielle værdier med økonomiske værdier.
Hvad er IPR?
IPR står for Intellectual Proporty Rights, som oversat betyder intellektuelle ejendomsrettigheder eller immaterielle rettigheder. At en ejendomsret er intellektuel eller immateriel betyder, at aktivet ikke har en fysisk fremtoning. Man kan man f.eks. få immaterielle rettigheder over en ny opfindelse, et design, et navn eller et slogan, hvilket giver indehaveren ret til at bestemme hvem og hvordan rettighederne benyttes.
