Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. 1/12 2025 bliver anvendelsesområdet udvidet til håndværks- og industriprodukter

Har du sikret dine designrettigheder?

Designbeskyttelsen giver indehaveren en eneret til hele eller dele af et produkts design. Dette kan være særlige træk ved produktet eller dets udsmykning, herunder linjer, farver, form, struktur eller materialevalg.

Eneretten omfatter enhver erhvervsmæssig udnyttelse af designet og gælder navnlig fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel eller udførsel fra Danmark eller EU.

En designrettighed dækker bredt og kan omfatte blandt andet design af varer, emballage, sammensatte produkter, forretningsfacader, hjemmesiders udseende og skrifttyper.

Det er således ikke bare dit produkt, men også det, der er omkring dit produkt, som kan opnå designbeskyttelse.

Hvorfor skal du sikre dig retten til dit design?

Ofte foretrækker forbrugerne de produkter, som har det bedste design frem for det mest funktionelle. Et produkts design har en stor værdi for produktet og virksomhedens markedsposition.  

Designet har derudover en stor betydning i forhold til markedsføring af produktet. Dette kan begrundes med, at designet ofte er det, der adskiller funktionelle identiske produkter fra hinanden. Hvis selskabet får en designbeskyttelse, kan konkurrenter ikke kopiere eller plagiere det i udformningen af deres egne produkter.

Der er en række fordele forbundet med en designbeskyttelse. Dette er navnlig følgende:

  • Du kan sælge eller licensere rettighederne til dit design.
  • Du kan forhindre andre i at kopiere eller bruge dit design.
  • Du kan nemmere tiltrække investorer.
  • Du er sikret, at dit design ikke krænker andres rettigheder.

Læs også vores artikel ”Erhvervsministeriet og Patent- og Varemærkestyrelsen lancerer en ambitiøs handlingsplan for brug og beskyttelse af immaterielle rettigheder

Har du sikret dine designrettigheder?

Krav til registrering af designbeskyttelse

For at registrere designbeskyttelse gælder principielt to krav, som skal være opfyldt. De er:

  • Designet skal være nyt. Det betyder, at et identisk design ikke må være blevet offentligt tilgængeligt før registreringen.  
  • Designet skal have en individuel karakter. Det betyder, at designet skal kunne adskille sig fra andre produkter på markedet.

Rækkevidden af designbeskyttelse

Når designbeskyttelsen er registreret, gælder den automatisk i hele EU. Designregistreringen medfører, at designet ikke må kopieres eller plagieres inden for EU’s grænser. Samtidig har det den betydning, at der i EU ikke må importeres varer, som krænker designbeskyttelsen.

Designbeskyttelsen gælder i 5 år, men kan forlænges i op til 25 år. Det er ens eget ansvar at holde øje med, om andre krænker ens rettighed.

Læs også artiklen ”Brug toldmyndighederne til at stoppe ulovlige kopier”

Har du spørgsmål til designbeskyttelse eller immaterialret i øvrigt, er du også altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas eksperter i IPR / immaterialrettigheder.

Aktuelt

Andre nyheder om IPR/immaterialret

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.