Whistleblowerloven blev endeligt vedtaget den 24. juni 2021 efter en række udsættelser af behandlingen i Folketinget.
Udsættelserne beroede særligt på en bestemmelse i det oprindelige lovforslag, som forhindrede, at større private koncernforbundne virksomheder med 250 eller flere ansatte havde mulighed for at etablere en fælles whistleblowerordning med andre koncernselskaber.
Efter den endelige whistleblowerlov er der nu mulighed for at etablere koncernfælles whistleblowerordninger – også for koncernselskaber med mere end 250 ansatte.
Mulighed for koncernfælles whistleblowerordning
Whistleblowerloven har siden fremsættelsesforslaget indeholdt mulighed for, at arbejdsgivere kan indgå i en fælles whistleblowerordning, dog forudsat at de enkelte juridiske enheder har under 250 ansatte (§ 14). Ifølge forarbejderne omfattede denne bestemmelse også juridiske enheder med mere end 250 ansatte, som ønskede at indgå i en koncernfælles whistleblowerordning. Dermed afskar loven i den foreslåede form, at koncernselskaber med mere end 249 ansatte deltog i koncernfælles ordninger.
I den endelige whistleblowerlov er der nu tilføjet en mulighed for, at koncernforbundne selskaber kan indgå i en koncernfælles ordning og derved opfylde sin forpligtelse til at etablere en intern whistleblowerordning, uanset om et eller flere selskaber i koncernen har mere end 250 ansatte.
Samtidig har justitsministeren fået bemyndigelse til ved bekendtgørelser at fastsætte regler om, at koncernselskaber med mere end 249 ansatte på trods af ovenfornævnte ikke kan anvende koncernfælles ordninger. Dette skyldes tvivl om, hvorvidt det er i strid med det bagvedliggende whistleblowerdirektiv, at tillade koncernfælles ordninger med selskaber med mere end 250 ansatte.
Læs også vores artikel om whistleblowerdirektivet og du finder her lovteksten til den endelige whistleblowerlov
Forholdet til EU-ret
Der består tvivl om, hvorvidt bestemmelsen om koncernfælles whistleblowerordninger er i overensstemmelse med whistleblowerdirektivet.
Justitsministeriet har dog meddelt, at ministeriet under tæt inddragelse af de danske interesseorganisationer og større danske virksomheder vil gå i dialog med EU-Kommissionen med henblik på at appellere til at sikre, at koncernfælles ordninger kan anses for at opfylde forpligtelsen til at etablere interne whistleblower-ordninger – uanset størrelsen på det enkelte koncernselskab.
Hvis tvivlen endnu ikke er afklaret på tidspunktet for fristen for implementeringen af whistleblowerdirektivet (den 17. december 2021), vil justitsministeren lade tvivlen komme koncernselskaberne til gode og således ikke anvende bemyndigelsesbestemmelsen.
CLEMENS følger selvfølgelig udviklingen, og hvis du vil vide mere om indholdet af denne artikel eller har brug for assistance til at etablere en whistleblowerordning, er altid velkommen til at kontakte vores eksperter.
