I denne artikelserie sætter CLEMENS fokus på den nye whistleblowerlov og de vigtigste fokuspunkter, virksomheder skal være opmærksomme på, når de skal implementere procedurer for at overholde whistleblowerloven.
I denne artikel sætter vi fokus på eksterne whistleblowerordninger.
Du kan finde hele vores artikelserie her.
Har din virksomhed endnu ikke etableret en whistleblowerordning, eller har du spørgsmål til den nye whistleblowerlov, er du altid velkommen til at kontakte vores whistleblowerteam. Du kan også læse mere om CLEMENS’ whistleblowerordning her.
Artikel nr. 11 – Eksterne whistleblowerordninger
Hvad er en ekstern whistleblowerordning
Det følger af whistleblowerloven, at der i Danmark skal etableres en række eksterne whistleblowerordninger.
En ekstern whistleblowerordning er en uafhængig og selvstændig whistleblowerordning, som er administreret af de i den forbindelse udpegede myndigheder.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en ekstern whistleblowerordning således ikke betyder, at en arbejdsgiver har overladt administrationen af virksomhedens whistleblowerordning til en ekstern leverandør, herunder fx en advokat.
Den primære eksterne whistleblowerordning i Danmark er etableret og administreret af Datatilsynet.
Den eksterne whistleblowerordning kan anvendes af alle borgere, som kommer i besiddelse af oplysninger om fx lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold igennem deres arbejde.
Indberetning til Datatilsynets whistleblowerordning er således ikke begrænset til overtrædelser om GDPR, men kan anvendes til de samme indberetninger, som arbejdsgiverens interne whistleblowerordning.
I de fleste tilfælde bør en whistleblower i første omgang anvende virksomhedens interne whistleblowerordning, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en ekstern whistleblowerordning i stedet. Det kan fx være tilfældet, hvis virksomheden ikke tager en whistleblowerindberetning alvorligt.
Datatilsynets whistleblowerordning kan også anvendes til at indberette om forhold for virksomheder, der ikke har etableret en whistleblowerordning, fordi virksomheden har under 50 ansatte.
Andre eksterne whistleblowerordninger
I tillæg til Datatilsynets whistleblowerordning findes der en række andre eksterne sektorspecifikke whistleblowerordninger.
Hvis det forhold, whistlebloweren ønsker at indberette om, hører under en af de sektorspecifikke ordninger, skal indberetningen behandles af den relevante sektorspecifikke ordning og ikke af den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet.
Som eksempler på sådanne sektorspecifikke ordninger, kan nævnes Finanstilsynets whistleblowerordning, der behandler indberetninger om potentielle overtrædelser af den finansielle regulering og markedsmisbrugsreglerne samt Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning, der behandler indberetninger om potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen.
For en fuldstændig opregning af de øvrige eksterne whistleblowerordninger, kan vi henvise til datatilsynets hjemmeside.
CLEMENS’ Whistleblowerordning
Har du spørgsmål til artiklen, eller har din virksomhed endnu ikke fået etableret en intern whistleblowerordningen, så tag endelig fat i CLEMENS’ whistleblowerteam.
CLEMENS’ whistleblowerordning er brugervenlig, fleksibel og hurtig at etablere. Med en effektiv og sikker håndtering af indberetninger sætter CLEMENS’ whistleblowerordning jer i stand til både hurtigt og diskret at få rettet op på uønskede forhold samt at forhindre potentielle økonomiske tab.
Når du vælger CLEMENS’ whistleblowerordning, slipper du for at bekymre dig om flere komplicerede regler, der kræver uddannelse af medarbejdere, et administrativt setup og unødig brug af interne ressourcer, ligesom du sikrer, at alle indberetninger bliver håndteret juridisk korrekt og rapporteret hurtigt og effektivt tilbage til virksomheden.
Du kan læse mere om CLEMENS’ whistleblowerordning her.