Modregning foreligger, når to parter, der skylder hinanden penge, helt eller delvist udligner deres krav mod hinanden. Ved modregning i konkurs gælder dette udgangspunkt fortsat, men adgangen til modregning er underlagt særlige begrænsninger efter konkurslovens regler. Modregning indebærer, at en debitor kan opfylde sin forpligtelse over for sin kreditor med samme retsvirkning og lige så effektivt som ved kontant betaling.
I denne artikel gennemgår vi reglerne for modregning i konkurs, herunder de centrale betingelser, undtagelser og praktiske afgrænsninger.
Hvad er modregning?
Modregning er, lidt forenklet, når to parter, der skylder hinanden penge, helt eller delvist udligner kravene mod hinanden. Modregning er derfor en måde, hvorpå en debitor kan opfylde sin forpligtelse over for sin kreditor med samme retsvirkning, og lige så effektivt, som ved kontant betaling.
Eksempel på modregning
Selskab A har 1 mio. kroner til gode hos Selskab B. Dette krav kaldes hovedfordringen.
På samme tid har Selskab B et tilgodehavende hos Selskab A på 0,8 mio. kr. Dette krav kaldes modfordringen.
Da begge parter har pengekrav på hinanden, kan der ske modregning. Dermed har Selskab A muligheden for at modregne i Selskab B’s tilgodehavende, så Selskab A’s tilgodehavende nu er på 0,2 mio. kr.
I praksis er modregning dog ikke helt så enkelt. Indledningsvist skal der sondres mellem modregning med konnekse fordringer og modregning med ikke-konnekse fordringer.
Konneksitet foreligger, når fordringerne udspringer af samme retsforhold. Sondringen er central, da modregningsadgangen er forskellig.
Uden for konkurs gælder, at der kan ske modregning mellem ikke-konnekse fordringer, hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt.
- Udjævnelighed: Fordringerne skal efter deres art kunne udligne hinanden.
- Afviklingsmodenhed: Frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt, og modfordringen skal være forfalden.
- Retskraftighed: Modfordringen skal være retskraftig.
- Gensidighed: Hovedmanden har en fordring på modregneren, og modregneren har en fordring på hovedmanden.
Ved konneksitet foreligger en udvidet modregningsadgang. Konneksitet indebærer, at parternes krav anses for så nært forbundne, at de bør afvikles samlet som én saldoopgørelse.
Den udvidede adgang er baseret på, at parternes krav udspringer af samme retsforhold – eksempelvis en løbende kontrakt, et gensidigt bebyrdende aftaleforhold eller en leveringsaftale, hvor de enkelte ydelser og modydelser er uløseligt knyttet sammen. I sådanne situationer anses det for naturligt, at kravene modregnes som led i den gensidige afregning.
Der sondres mellem frivillig og tvunget modregning. Modregning kan tjene til opfyldelse af en betalingsforpligtelse, såfremt betingelserne for modregning er opfyldt, hvilket den anden fordringshaver skal tåle, dvs. tvungen modregning.
Frivillig modregning foreligger, når parterne bliver enige om modregning. I så fald er det ikke et krav, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt.
Terminologi
Fordring: Juridisk betegnelse for et ”krav”. En fordring er således en kreditors krav på debitor om at modtage en ydelse, varer eller penge. Når modregning kommer på tale, vil begge krav i realiteten være pengekrav.
Fristdagen: Ved konkurs er fristdagen den dag, hvor skifteretten modtager begæring om konkurs, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 1. Fristdagen vil oftest fremgå af Statstidende.
Dekretdagen: Den dag, der afsiges konkursdekret over skyldneren.
Hovedmanden: Den part, hvis fordring der modregnes i.
Modregneren: Den part, der ønsker at gøre modregning gældende mod hovedmanden.
Hovedfordring: Hovedmandens fordring/tilgodehavende hos modregneren, dvs. den fordring, der modregnes i.
Modfordring: Modregnerens fordring/tilgodehavende hos hovedmanden, dvs. den fordring, der modregnes med.
Hvornår kan der ske modregning i konkurs?
Hvis en af parterne går konkurs, har den anden part som udgangspunkt adgang til at modregne sit krav alligevel, hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt.
Modregningsadgangen begrænses dog af konkurslovens § 42, der fastsætter tre centrale betingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske modregning, når den ene part er under konkursbehandling.
De 3 betingelser for, at der kan ske modregning i konkurs
Den tidsmæssige betingelse: Både hovedfordringen og modfordringen skal være stiftet senest på fristdagenf. KL § 42, stk. 1, eller begge krav skal være stiftet i perioden mellem fristdagen og dekretdagen, jf. KL § 42 stk. 2.
Det er stiftelsestidspunktet og ikke forfaldstidspunktet på fordringerne, der er afgørende for, hvorvidt der kan ske modregning. Dette har Højesteret understreget i dommen U 2000.194 H. En fordring anses ud fra de obligationsretlige principper som udgangspunkt for stiftet ved aftalens indgåelse, medmindre særlige forhold taler for andet. Det kræver således, at begge fordringer er stiftet på samme side af fristdagen.
Kravet om gensidighed: Af konkurslovens § 42, stk. 1 fremgår det, at der skal være tale om henholdsvis en fordring, der ”tilkom skyldneren”, og at kreditor skal have en fordring ”på skyldneren”. Det betyder, at der skal være gensidighed mellem parternes krav på hinanden.
Hvis et konkursbo for eksempel indtræder i en aftale eller erhverver et krav, er der ikke længere tale om krav mellem skyldner og kreditor, men mellem konkursboet og kreditor. I sådan et tilfælde er gensidighedsbetingelsen ikke opfyldt, og modregning er derfor udelukket.
Kravet om gensidighed kommer også til udtryk i KL § 42, stk. 5, hvoraf det fremgår, at der ikke kan ske modregning med krav, der opstår som følge af boets indtræden i et løbende aftaleforhold.
Kravets beskaffenhed: Modregning må ikke være udelukket på grund af kravets beskaffenhed eller karakter.
For eksempel:
- Der kan ikke modregnes med efterstillede krav, medmindre boet giver dækning for kravet, jf. KL § 43. Efterstillede krav er defineret i KL § 98 og omfatter blandt andet renter efter dekret, krav ifølge leasing aftaler, krav på bøder mm. Det er dog ikke fastlagt i praksis, hvorvidt bestemmelsen afskærer modregning med efterstillede krav, såfremt der er tale om konnekse krav.
- Der kan ikke modregnes med krav, der er betingede, medmindre betingelsen senere opfyldes, jf. KL § 44.
- Der kan ikke modregnes med krav, der på fristdagen ikke er udjævnelige. Det vil sige, hvis det ene krav for eksempel er på en tjenesteydelse, og det andet krav er et pengekrav, anses kravene ikke som værende udjævnelige. Pengekrav er altid udjævnelige.
- Der kan ikke modregnes, hvis hovedfordringens karakter forudsætter effektiv betaling, for eksempel løn eller underholdsbidrag.
- Modregning er udelukket, hvis en af fordringerne er opnået på en retsstridig måde, jf. U 2009.2056 Ø.
Konneks modregning – altid modregningsadgang
Hvis der er tale om konnekse krav, kan disse modregnes, uanset om vilkårene i § 42 er opfyldt. At to krav er konnekse betyder – som tidligere benævnt – at de udspringer af samme retsforhold.
Som udgangspunkt gælder derfor, at der altid kan ske modregning mellem to konnekse fordringer.
Aftalt modregningsadgang – hvad gælder i konkurs?
Konkurslovens regler om modregning er præceptive. Det skyldes, at konkurslovens formål om ligebehandling af kreditorerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Derfor vil et afkald på modregningsadgang ikke være bindende for den pågældendes senere konkursbo, jf. U 1981.958 H.
Aftaler om modregning skal dog i visse tilfælde respekteres af konkursboet, hvis aftalen har givet skyldneren en kreditmæssig fordel, og ikke alene har haft til hensigt at give den pågældende kreditor en bedre retstilling.
Der sondres mellem:
- Aftaler møntet på parternes indbyrdes forhold – kan i visse tilfælde respekteres. En aftale om slutafregning/saldonetting kan for eksempel være gyldig, hvis den gennemsnitligt betragtet har givet skyldneren kreditmæssige fordele.
- Aftaler møntet på forholdet til boet – respekteres som udgangspunkt ikke. En aftale, der er indgået mellem skyldner og kreditor, der har til hensigt at begunstige en kreditor i tilfælde af skyldners konkurs, vil ikke skulle respekteres af boet.
Kort om omstødelig modregning
Når kreditor og skyldner har foretaget modregning forinden konkurs, er det vigtigt at være opmærksom på, at modregningen kan give anledning til omstødelse. Den centrale bestemmelse for omstødelse af modregning findes i konkurslovens § 69.
Bestemmelsen oplister to tilfælde, der kan give anledning til omstødelse af modregning, henholdsvis i 1. og 2. pkt. af bestemmelsen.
Af 1. pkt. fremgår det, at omstødelse af modregning kan finde sted, hvis modregning efter konkurslovens § 42 ville være udelukket efter konkursens indtræden, og modregningen ville være omstødelig som almindelig betaling.
Bestemmelsens 2. pkt. giver en selvstændig omstødelseshjemmel. Efter bestemmelsen kan omstødelse ske, hvis kreditor har erhvervet modfordringen af en tredjemand, og kreditor på erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at skyldneren var insolvent.
Bestemmelsen forhindrer den situation, hvor en kreditor erhverver en fordring med henblik på at bringe denne i modregning over for skyldneren, og dermed få dækket sit krav.
Også konkurslovens § 42, stk. 4 forhindrer at modregning anvendes til at begunstige en kreditor på bekostning af de øvrige. Bestemmelsen fastslår, at modregning er udelukket, hvis skyldneren har erhvervet en fordring på kreditor på en måde, som må sidestilles med omstødelig betaling.
Reglen skal forhindre, at en kreditor kort før konkursen tilrettelægger sine dispositioner på en måde, der skaber en modregningsret over for skyldneren.
Vi hører ofte disse spørgsmål om modregning i erhvervsvirksomheder:
Modregning er, når to parter, der skylder hinanden penge, helt eller delvist udligner kravene mod hinanden. Det er en måde, hvorpå en debitor kan opfylde sin betalingsforpligtelse over for sin kreditor med samme retsvirkning og lige så effektivt, som ved kontant betaling.
Hovedfordringen er hovedmandens fordring/tilgodehavende hos modregneren, altså den fordring, der modregnes i.
Modfordringen er modregnerens fordring/tilgodehavende hos hovedmanden, altså den fordring, der modregnes med.
Hovedmanden er den part, hvis fordring der modregnes i, og modregneren er den part, der ønsker at gøre modregning gældende mod hovedmanden.
Indledningsvis skal der sondres mellem modregning med konnekse fordringer og modregning med ikke-konnekse fordringer. Konneksitet foreligger, når fordringerne udspringer af samme retsforhold.
Denne sondring er central, da modregningsadgangen er forskellig.
Tvungen modregning sker, såfremt betingelserne for modregning er opfyldt, hvilket den anden fordringshaver skal tåle.
Frivillig modregning foreligger, når parterne bliver enige om modregning, og i dette tilfælde er det ikke et krav, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt.
Ja, modregning i konkurs kan som udgangspunkt ske, hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt, og hvis kravene samtidig opfylder konkurslovens særlige betingelser i § 42.
1: både hovedfordringen og modfordringen skal være stiftet på samme side af fristdagen. Enten skal begge krav være stiftet senest på fristdagen, eller også skal begge være stiftet i perioden mellem fristdagen og dekretdagen. Det er stiftelsestidspunktet – ikke forfaldstidspunktet – der er afgørende.
2: der skal være gensidighed mellem kravene. Kravene skal bestå mellem skyldner og kreditor. Hvis konkursboet indtræder i en aftale eller erhverver et krav, er gensidighedsbetingelsen ikke opfyldt, og modregning er udelukket.
3: kravets karakter må ikke udelukke modregning. Der kan blandt andet ikke modregnes med ikke-udjævnelige krav, efterstillede krav (medmindre boet giver dækning), betingede krav før betingelsen er opfyldt, krav der forudsætter effektiv betaling (fx løn), eller krav der er erhvervet på retsstridig måde.
Hvornår bør du som virksomhed søge rådgivning?
Virksomheder bør overveje at søge juridisk rådgivning om modregning, når:
-
En større kunde eller leverandør er i alvorlige betalingsvanskeligheder eller på vej i rekonstruktion/konkurs, og virksomheden både har krav mod og gæld til modparten.
-
Der er tvivl om, hvorvidt kravene er konnekse, om de er stiftet før eller efter fristdagen, eller om kravets karakter (fx løn, bøder eller betingede krav) spærrer for modregning.
-
Virksomheden ønsker at indgå aftaler om udvidet modregningsadgang i ramme- eller finansieringsaftaler og vil sikre, at aftalerne er gyldige og ikke risikerer at blive tilsidesat eller omstødt i en senere konkurs.
