Lovændringer 2024-2025: Regeringen varsler store ændringer i udbudsretten. Nedenfor fremhæves nogle af de væsentligste punkter med betydning for danske udbud.
Ophævelse af tilbudsloven
Det fremgår af lovprogrammet, at regeringen forventer at ophæve tilbudsloven. Det følger af lovprogrammet, at formålet med forslaget er at opnå et mere enkelt regelsæt for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi.
Tilbudsloven erstattes fremover med ”få enkle regler” i udbudsloven, og indgåelse af mindre bygge- og anlægskontrakter vil fremadrettet være reguleret efter samme principper som reglerne for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser i udbudsloven.
Præcis hvordan de nye regler i udbudsloven bliver formuleret vides ikke, men udviklingen bliver fulgt tæt hos CLEMENS. For nu må vi afvente, at der fremsættes et formelt lovforslag.
“Enheden for pålidelighedsvurderinger” forventes nedlagt
Erhvervsministeriet foreslår at nedlægge “Enheden for pålidelighedsvurderinger” ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Siden den 1. januar 2023 har ordregiver i henhold til udbudsloven inden ordregivers endelige vurdering af pålidelighed skullet indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Erhvervsministeriets forslag indebærer genindførelse af retstilstanden fra før den 1. januar 2023. Det vil dermed igen være ordregiveren alene, der foretager vurderingen af tilbudsgiveres dokumentation for pålidelighed.
Det vil således ikke længere være et krav eller en mulighed at indhente vejledende udtalelser om pålidelighed fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Mens forslaget kan reducere administrative byrder for ordregivere, kan det også føre til mindre ensartede vurderinger på tværs af ordregivere og dermed skabe usikkerhed for tilbudsgivere.
Bemyndigelse til at pålægge den tabende part i en klagesag ved “Klagenævnet for udbud” en afgift
Erhvervsministeriet har tillige foreslået, at der i lov om “Klagenævnet for udbud” indsættes hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om en afgift for den tabende part i en klagesag ved “Klagenævnet for udbud”. Der vil blive tale om en afgift, der skal betales for nævnets behandling af klagesagen.
Formålet er at skabe et større incitament for ordregivere til at overholde gældende regler for afholdelse af udbud.
Samtidig er formålet at få klagere til at ”tænke sig om” en ekstra gang, før de klager, så der ikke indgives klage, når det må stå klart for klager, at denne på baggrund af lovgivningen, retspraksis og nævnspraksis ikke kan forventes at få medhold i nævnet.
Det fremgår ikke nærmere, hvilket beløb afgiften vil lyde på, men følgende momenter vil spille en rolle i vurderingen af afgiftens størrelse:
- Hvorvidt nævnet ved sin afgørelse ændrer eller tilsidesætter tidligere praksis.
- Om der foreligger undskyldende omstændigheder.
- Om der gives delvist medhold.
Selvom det rigtigt nok kan skabe et incitament til at henlægge mere eller mindre grundløse klager, opstår der dog også den risiko, at tilbudsgivere vil blive mere tilbageholdende med at indlede berettigede klagesager grundet frygten for manglende medhold og dermed risiko for at blive pålagt en afgift som den tabende part.
Bliv kontaktet af vores teamHar du spørgsmål vedrørende denne artikel: “Lovændringer 2024-2025: Regeringen varsler store ændringer i udbudsretten” eller udbud i det hele taget, er du velkommen til at kontakte CLEMENS specialister i udbud.
