Kryptovaluta og guldbarrer udgør pengetankaktiver: Ordlyden af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 blev ændret i 2017, hvor begrebet ”passiv kapitalanbringelse” blev indført. Siden har der været megen debat om fortolkningen og afgrænsningen af begrebet. Vi giver her en opdatering på den seneste praksis på området.
Introduktion til pengetankreglen
Pengetankreglen afgrænser, hvilke selskaber der kan overdrages med skattemæssig succession til børn og børnebørn mv. i levende live. Sker overdragelsen med skattemæssig succession, udløses ingen aktieavancebeskatning ved overdragelsen. I stedet indtræder erhververen af kapitalandelene i overdragerens skattemæssige stilling, herunder med hensyn til anskaffelsessummen. Beskatningen af en eventuel fortjeneste udskydes til det senere tidspunkt, hvor erhververen afstår kapitalandelene.
Muligheden for skattemæssig succession letter likviditetsbehovet ved generationsskifte i levende live.
Pengetankreglen indebærer dog, at kapitalandele i såkaldte ”pengetanke” ikke kan generationsskiftes med skattemæssig succession.
Et selskab betegnes som en pengetank, hvis virksomheden i selskabet i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Loven indeholder nærmere matematiske regler for beregningen af, hvorvidt dette er tilfældet. Ligeledes fremgår det direkte af lovteksten, at passiv kapitalanbringelse omfatter ”fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.”. I forbindelse med generationsskifte har det derfor stor betydning, hvad der kan falde ind under betegnelsen og dermed betragtes som passiv kapitalanbringelse. Af samme årsag er definitionen af begrebet ofte genstand for prøvelse i praksis.
Skatterådets afgørelse af 25. januar 2022
I ovennævnte afgørelse, der er refereret i SKM2022.40.SR, blev Skatterådet i forbindelse med en anmodning om bindende svar forelagt en situation, hvor en far ønskede at overdrage kapitalandelene i sit selskab til sin søn med skattemæssig succession. Selskabets primære virksomhed bestod i besiddelse af kapitalandele i datterselskaber og værdipapirer. I forbindelse med generationsskiftet blev det påtænkt at omlægge selskabets investeringer til kryptovaluta og guldbarrer. Investeringen i kryptovaluta ville ske i Bitcoin og Ethereum. Investeringen i guldbarrer ville ske i fysiske 1-kilo guldbarrer, der ville blive opbevaret i en bankboks i selskabets navn. Det var uafklaret, om aktiviteten med investering i kryptovaluta og guldbarrer ville blive så omfattende, at der ville være tale om næring.
Skatterådet fandt, at der konkret ikke ville blive tale om reel erhvervsaktivitet, men om en investering, hvor der oppebæres afkast i form af værdireguleringer. I den forbindelse bemærkede Skatterådet, at selve aktiviteten omkring de beslutninger, der naturligt knytter sig til den passive investering, ikke kunne anses for reel erhvervsaktivitet. På den baggrund konkluderede Skatterådet, at investering i kryptovaluta og guldbarrer måtte anses for passiv kapitalanbringelse svarende til investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer.
Kommentar til afgørelsen
Det virker ganske logisk at kvalificere kryptovaluta og guldbarrer som aktiver, der kan sidestilles med kontanter og værdipapirer, og som dermed er omfattet af ordlyden ”el.lign.” i lovteksten. På den baggrund er det vores vurdering, at selve konklusionen i afgørelsen materielt set er korrekt. Afgørelsen udgør således et bidrag til fortolkningen af, hvilke aktiver der anses som finansielle aktiver – og dermed bidrager afgørelsen til forståelsen af begrebet ”passiv kapitalanbringelse” i relation til pengetankreglen.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til om kryptovaluta og guldbarrer udgør pengetankaktiver eller pengetankreglen i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas skatteteam for en uforpligtende drøftelse.
