Hvad er immaterielle rettigheder?
Immaterielle rettigheder er intellektuelle ejendomsrettigheder og omfatter blandt andet patentrettigheder, brugsmodeller, ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og designrettigheder.
Ved at opnå beskyttelse af ens immaterielle rettigheder opnår indehaveren en eneret og kan forhindre, at andre anvender disse rettigheder, ligesom man kan kræve erstatning ved en krænkelse, der følger af uberettiget brug.
- Patentrettigheder giver en beskyttelse af opfindelser, som indeholder nye funktionelle eller tekniske aspekter.
- Brugsmodeller omtales ofte som det ”lille patent”. Beskyttelsen er mere snæver og tager sigte på mere ydmyge opfindelser. Både patentrettigheder og brugsmodeller giver indehaveren en eneret til at udnytte rettighederne til opfindelsen.
- Ophavsretten beskytter kunstneriske værker, litterære værker og software. Ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer af værket og gøre det tilgængeligt for offentligheden.
- Varemærkerettigheder omfatter rettigheder over et logo, et navn, farver eller et slogan. Ved at beskytte sit varemærke opnår indehaveren en eneret til at anvende varemærket.
- Designrettigheder giver en beskyttelse af et produkts udformning og udseende. En designbeskyttelse kan omfatte tøj, smykker, brugskunst, emballage, apps mv. Ved registrering af et design forhindrer man konkurrenter i at efterligne, kopiere eller misbruge designet.
Derfor skal du have styr på dine immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder er formueaktiver, som kan have en stor økonomisk betydning for en virksomhed.
Derfor bør man altid beskytte sine immaterielle rettigheder og sikre, at man får fuldt udbytte af dem. Immaterielle rettigheder omfatter varemærkerettigheder, patent- og brugsmodelrettigheder, designrettigheder og ophavsrettigheder.
Ved at beskytte sine immaterielle rettigheder sikrer man, at man har kontrol over, hvordan ens produkter eller tjenester bliver brugt, og at man får en økonomisk kompensation ved andres uberettigede brug. Beskyttelsen kan også hjælpe med at forhindre, at andre misbruger eller krænker ens immaterielle rettigheder.
Man bør således undersøge, hvilke immaterielle rettigheder man har, og hvordan man bedst beskytter dem. Dette kan f.eks. gøres ved at søge et patent eller registrere sine varemærker eller designs. I den forbindelse anbefales det at få rådgivning fra en advokat eller en anden ekspert, der kan hjælpe med at beskytte ens immaterielle rettigheder på den mest optimale måde.
Hvad er immaterielle aktiver?
Immaterielle aktiver er formueaktiver uden en fysisk fremtoning. De klassiske immaterielle aktiver omfatter ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder og patent- og brugsmodeller. Immaterielle aktiver dækker desuden over goodwill, knowhow og forretningshemmeligheder.
Goodwill dækker over virksomhedens økonomiske værdi i form af virksomhedens image, kundekreds, netværk mv. Knowhow og forretningshemmeligheder dækker derimod viden, der ikke er offentligt tilgængelig og er en form for immaterielle rettigheder, der har økonomisk værdi.
Hvad er IPR?
IPR eller IP står for Intellectual Property Rights, som oversat betyder intellektuelle ejendomsrettigheder eller immaterielle rettigheder. At en ejendomsret er intellektuel eller immateriel betyder, at aktivet ikke har en fysisk fremtoning. Man kan f.eks. få immaterielle rettigheder over en ny opfindelse, et design, et navn eller et slogan, hvilket giver indehaveren ret til at bestemme, hvem der må benytte rettighederne, og hvordan rettighederne benyttes.
Er beskyttelse af et produkt, logo eller navn relevant for dig?
Det er en konkret vurdering, om du bør beskytte dit produkt, logo eller navn. Du bør overveje, hvor stor betydning din immaterielle rettighed har for din virksomhed eller dit produkt. Hvis du vurderer, at din immaterielle rettighed styrker din konkurrenceevne og har betydning for markedspositionen, anbefales det, at man beskytter den gennem en registrering. I overvejelserne bør der også tages stilling til, om virksomheden har planer om udvidelse til andre geografiske områder eller allerede er aktiv i andre områder end Danmark.
Hvad dækker immaterialret?
Immaterialret er en fællesbetegnelse over enerettigheder til intellektuelle frembringelser. Med en immateriel rettighed opnår indehaveren en eneret til at udnytte disse intellektuelle frembringelser. På engelsk omtaler man immaterialret som ”intellectual property” (forkortet ”IP” eller ”IPR”), hvilket også er et begreb, som ofte anvendes i Danmark.
Immaterialretten dækker over ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, halvlederret og varemærkeret.
Ophavsretten giver indehaveren en eneret til økonomisk at udnytte bl.a. litterære og kunstneriske værker og software. Patent- og brugsmodelsretten giver en eneret til økonomisk udnyttelse af opfindelser og tekniske frembringelser. Designretten giver en eneret til økonomisk udnyttelse af design, og varemærkeretten giver en eneret til økonomisk udnyttelse af varemærker.
Hvordan kan en immateriel rettighed opnå beskyttelse?
Det er muligt at beskytte sine immaterielle rettigheder både på nationalt og internationalt plan. Fremgangsmåden afhænger af, hvilken type rettighed der søges beskyttet.
Nedenfor kan du læse mere om fremgangsmåden for de forskellige typer af rettigheder.
Varemærkeret
Hvis du ønsker national beskyttelse af et varemærke i Danmark, kan du sende en ansøgning om registrering til Patent- og Varemærkestyrelsen. Registrering er ikke et krav for at et varemærke kan opnå beskyttelse i Danmark – men det vil ofte være en fordel at have en registrering.
Beskyttelsen kan tillige indtræde ved ibrugtagning af varemærket. Beskyttelse ved ibrugtagning kræver grundlæggende, at varemærket er blevet taget i brug på det tidspunkt, hvor man påberåber sig beskyttelse, og at brugen er af mere end lokalt afgrænset karakter. Det betyder, at brugen skal have et vist omfang, således at varemærket kan anses for at være taget i brug i relation til den relevante aftagerkreds. Den blotte tilstedeværelse på internettet kan ikke i sig selv opfylde kravet.
Et alternativ til det nationale varemærke er et EU-varemærke. Et EU-varemærke har enhedskarakter, hvilket vil sige, at det har virkning i hele EØS, herunder Danmark. Registreringen af et EU-varemærke sker ved en samlet ansøgning til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Der kan ikke opnås beskyttelse ved ibrugtagning af et EU-varemærke. Dette skal ske ved ansøgning og registrering.
Hvis du ønsker beskyttelse i enkelte bestemte lande i eller uden for EØS, kan dette gøres ved en international registrering. I ansøgningen skal du afkrydse, hvilke lande der ønskes beskyttelse i. Ansøgningen skal indsendes til The World Intellectual Property Organization (WIPO), der er en organisation under FN eller alternativt til Patent- og Varemærkestyrelsen. En international registrering har ikke enhedskarakter, men giver en beskyttelse i det enkelte land. Det enkelte land vil ved modtagelsen af ansøgningen tage stilling til, om ansøgningen opfylder det pågældende lands krav til registrering af varemærket.
Designret
Designrettigheder kan på samme måde som varemærker beskyttes nationalt i Danmark og internationalt både i og uden for EU.
Ønskes der alene en national beskyttelse i Danmark skal der søges om registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hvis designet ønskes beskyttet i EU, har man to muligheder. Dette er enten at registrere designet som et registreret EF-design eller gennem offentliggørelse af designet opnå beskyttelse som et ikke-registreret EF-design.
Ved registrering skal der indsendes en ansøgning til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
Ved et ikke-registreret EF-design vil beskyttelsen begynde fra tidspunktet, hvor designet første gang blev gjort offentliggjort i EU. Ved offentliggørelse menes, at designet er gjort tilgængeligt på en sådan måde, at det med rimelighed kan forventes, at interesserede kredse i EU har fået kendskab til det pågældende design.
International beskyttelse af et design i enkelte lande i eller uden for EU kan på samme måde som ved varemærker indsendes direkte til WIPO eller til Patent- og Varemærkestyrelsen. I ansøgningen skal du afkrydse, hvilke lande der ønskes beskyttelse i, eller alternativt kan du ansøge i hvert enkelt land. Det er ikke muligt at opnå international beskyttelse ved offentliggørelse.
Patenter og brugsmodeller
Ansøgningsprocessen for beskyttelse af patenter eller brugsmodeller er overordnet sammenfaldende, hvorfor de behandles samlet.
Ved national beskyttelse i Danmark skal der indleveres en ansøgning hos Patent- og Vare-mærkestyrelsen.
Hvis der ønskes international beskyttelse, kan der indleveres en ansøgning i henhold til Patentsamarbejdstraktaten (PCT). Gennem denne ordning indleveres en international patentansøgning enten til Patent- og Varemærkestyrelsen eller til en international organisation, som er berettiget til at modtage sådanne ansøgninger.
For patenter kan der tillige opnås en beskyttelse i EU. Ansøgningen skal indsendes til Den Europæiske Patent Organisation (EPO) ved brug af en ansøgningsformular, som findes på EPO’s hjemmeside. Ansøgningen kan indleveres enten til EPO eller Patent- og Varemærkestyrelsen.
Ophavsret
En ophavsrettighed skal ikke registreres, og rettigheden stiftes ved frembringelse af værket uden iagttagelse af bestemte formkrav. Det betyder, at du opnår automatisk beskyttelse fra tidspunktet, hvor værket er frembragt.
Hvorfor er immaterialret vigtigt?
Immaterielle rettigheder kan være meget værdifulde aktiver for virksomheder og erhvervsdrivende. Ved at sikre sine immaterielle rettigheder opnår man en eneret til anvendelse og beskyttelse mod konkurrenters kopiering og uberettigede anvendelse. Særligt har den stadigt stigende brug af internettet og digitale medier skabt et større incitament til at have øget fokus på at beskytte sine immaterielle rettigheder.
Immaterialretten giver en eneret for indehaveren til at anvende rettigheden (f.eks. en opfindelse). Indehaveren bestemmer dermed, hvordan en rettighed skal benyttes, og kan tjene penge på f.eks. at licensere rettigheden.
Hvilke love beskytter immaterialretten?
Immaterialretten beskyttes af følgende love:
- Ophavsretsloven (beskytter kunstneriske og litterære værker og software)
- Patentloven (beskytter opfindelser)
- Brugsmodelloven (beskytter tekniske frembringelser)
- Varemærkeloven (beskytter forretningskendetegn)
- Designloven (beskytter industrielle produkters udseende)
- Halvlederloven (beskytter halvlederprodukter)
