Manglende betaling fra en kunde eller samarbejdspartner kan hurtigt påvirke din virksomheds likviditet og skabe unødig usikkerhed. Især når skyldneren har erkendt kravet, men alligevel ikke betaler, står mange med spørgsmålet: Hvordan sikrer jeg, at mit krav ikke forældes – og hvornår bør jeg genoptage inddrivelsen?
I denne artikel får du et overblik over, hvilke muligheder du som kreditor har, når skyldneren afgiver en insolvenserklæring – og hvordan du strategisk kan planlægge det videre forløb, så du enten får betaling eller kan minimere dit tab.
Når et tilgodehavende ikke betales rettidigt, kan det skyldes flere forhold. Det kan især bero på uenighed om kravets eksistens eller størrelse, men manglende betaling kan også skyldes, at skyldneren ikke har de nødvendige økonomiske midler. I sidstnævnte situation kan det ofte være hensigtsmæssigt at gå i dialog med skyldneren om for eksempel en nedsættelse af kravet eller indgåelse af en afdragsordning. Hvis skyldneren ikke reagerer på dette, eller fortsat ikke er i stand til eller ønsker at betale, kan inddrivelse af kravet vise sig vanskelig. Nedenfor gennemgås, hvilke skridt du som kreditor bør overveje i denne situation.
Er kravet ikke bestridt, og er det trods udsendelse af rykker og angivelse af en betalingsfrist på 10 dage ikke lykkedes at opnå betaling, kan inddrivelsen af kravet overdrages til inkasso. Herefter gælder en række formelle regler og betingelser, som skal være opfyldt, før kravet kan indbringes for fogedretten. Hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser mod kravet efter fogedrettens henvendelse, påtegner retten kravet. En sådan påtegning sidestilles med dom i forhold til tvangsfuldbyrdelse og forlænger forældelsesfristen af hovedstolen til 10 år.
Det næste naturlige skridt i processen er at anmode retten om at indkalde skyldneren til et fogedretsmøde. Under mødet får kreditor mulighed for at få klarlagt skyldnerens aktiver og økonomiske forhold i øvrigt. Hvis skyldneren ejer aktiver af værdi, kan der foretages udlæg heri.
Hvis skyldneren ikke ejer aktiver, som kan gøres til genstand for udlæg, kan skyldneren afgive en insolvenserklæring. Dermed erklærer skyldneren, at vedkommende ikke ejer aktiver af værdi, og derfor fritages skyldneren for at møde i fogedretten i en periode på 12 måneder. For kreditor kan dette indebære, at inddrivelsen midlertidigt når en blindgyde, hvis debitor fortsat ikke frivilligt betaler, da der ikke kan foretages udlæg.
Vi anbefaler i disse situationer, at du som kreditor overvejer en af følgende tre muligheder:
- At genoptage inddrivelsen efter udløbet af fredningsperioden
- At genoptage inddrivelsen efter en yderligere periode efter fredningsperioden
- At opgive og tabsføre kravet
Inddrivelse efter udløbet af fredningsperioden
Når fredningsperioden på 12 måneder er udløbet, kan skyldneren igen indkaldes til fogedretten. Herved vil det være muligt at foretage udlæg i skyldnerens aktiver, hvis denne har erhvervet sig aktiver i løbet af perioden. Fordelen ved at genoptage inddrivelsen straks efter fredningsperiodens udløb er, at man herved kan komme eventuelle øvrige kreditorer i forkøbet. Har skyldneren erhvervet aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg, øges sandsynligheden i visse tilfælde for at opnå en gunstig prioritetsstilling.
Ulempen ved denne metode er, at skyldneren i mange tilfælde ikke har erhvervet sig aktiver i fredningsperioden. En skyldner, der først er erklæret insolvent, vil ofte have vanskeligt ved på kort tid at opbygge en økonomi, der gør det muligt at anskaffe aktiver. Der er således en risiko for, at sagen indbringes for fogedretten uden resultat, og at skyldneren igen erklæres insolvent, hvilket kan føre til unødige omkostninger for kreditor.
Inddrivelse efter en yderligere periode efter fredningsperioden
I sager, hvor det vurderes usandsynligt, at skyldneren har haft mulighed for at erhverve aktiver i fredningsperioden, kan det være hensigtsmæssigt at vente længere, før sagen genoptages. Dette kan for eksempel være relevant, hvis skyldneren tidligere har oplyst at være studerende, syg eller på anden måde midlertidigt ikke ude af stand til at forbedre sin økonomiske situation. I sådanne tilfælde kan det være fordelagtigt at vente op til to år, før sagen genindbringes.
Det skal dog bemærkes, at der maksimalt kan påløbe renter på kravet i tre år, idet rentekravet herefter forældes, jf. forældelsesloven. Ved indbringelse af kravet for retten afbrydes forældelsen, hvorefter der igen kan påløbe renter i en ny treårig periode. Hvis der er udsigt til, at kravet på sigt vil blive betalt, kan det derfor være fordelagtigt at indbringe sagen for retten inden udløbet af treårsfristen.
Hos CLEMENS tilbyder vi vores klienter at knytte sager, der afsluttes med insolvenserklæring, til vores overvågningsløsning. Dette indebærer, at vi sikrer, at der efter udløbet af en toårig periode tages stilling til, om sagen skal genindbringes med henblik på at foretage udlæg hos skyldneren og afbryde forældelsesfristen. Denne service er gratis og vi opkræver først honorar, hvis sagen ønskes genoptaget.
Opgivelse og tabsføring af kravet
I sager, hvor der ikke er udsigt til, at skyldneren vil kunne betale, eller hvor kravet er af begrænset størrelse, kan den mest hensigtsmæssige løsning være at opgive inddrivelsen af kravet for at undgå at bruge flere ressourcer herpå. Derefter kan kravet tabsføres skattemæssigt, ved fremvisning af dokumentation af skyldnerens insolvenserklæring. Ved tabsføring opnås skattemæssigt fradrag for kravet. Baggrunden herfor er, at kreditor allerede ved fakturering beskattes, som om kravet var betalt. Tabsføring medfører således, at beskatningen udlignes, så der ikke betales skat af et beløb, der ikke er modtaget.
Et krav kan tabsføres, når det er endeligt fastslået, at kravet er tabt. Når skyldneren har afgivet en insolvenserklæring, er denne betingelse opfyldt.
Valget mellem de ovennævnte muligheder beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, idet der er fordele og ulemper forbundet med hver fremgangsmåde.
Insolvente skyldnere stiller dig som kreditor over for svære valg. Skal du vente og håbe på forbedrede vilkår, eller er det bedre at tabsføre og komme videre?
Hos CLEMENS hjælper vi virksomheder med at skabe overblik over konsekvenser og muligheder – både juridisk og kommercielt. Vores rådgivning sikrer, at du ikke mister unødige penge på processer, der ikke giver værdi.
