Ejendomsvurderinger udskudt – igen…

Er 6. gang sidste gang? Længe ventede ejendomsvurderinger udskudt igen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) og Skatteministeriet har den 2. september 2020 i en pressemeddelelse oplyst, at de længe ventede ejendomsvurderinger – som efter planen skulle komme i efteråret 2020 – igen er udskudt, denne gang til sommeren 2021.

Udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger berører ikke de nye boligskatteregler, som sidste år blev udskudt fra 2021 til 2024. De nye boligskatteregler træder således stadig i kraft i 2024, men en yderligere udskydelse forventes, hvis ikke de nye ejendomsvurderinger bliver klar næste år.

Udskydelsen til sommeren 2021 bygger på en foreløbig og usikker vurdering fra Skatteministeriet og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der udarbejder IT-systemet til ejendomsvurderingerne for Skatteministeriet.

Hvis historien har lært os noget, så er det, at 6. gang ikke er sidste gang.

Læs Skatteministeriets pressemeddelelse om de omstridte ejendomsvurderinger her.

De længe ventede ejendomsvurderinger er udskudt til sommeren 2021
De længe ventede ejendomsvurderinger er udskudt til sommeren 2021

CLEMENS Advokatfirma følger udviklingen og orienterer, når der er nyt herom. Har du spørgsmål til din ejendomsvurdering, så kontakt os gerne.

Aktuelt

Andre nyheder om Erhvervsejendomme

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.