Den såkaldte A/B-model har længe været under pres som generationsskiftemodel. Folketinget har allerede ændret reglerne om opgørelse af anskaffelsessummen på A- og B-aktier med fremrykket aktieavancebeskatning til følge, hvilket vi tidligere har omtalt i artiklen “Forværrede generationsskiftemuligheder for familieejede virksomheder med regeringens lovprogram for 2019/2020“. Samtidig har Skatterådet i to afgørelser fastslået, at der fremover skal medregnes en ”gevinstmulighed” ved værdiansættelsen af B-aktierne. Skattestyrelsen har nu udsendt et styresignal om den ændrede praksis, der træder i kraft i slutningen af februar 2021.
A/B-modellen som generationsskiftemodel
I dag anvendes A/B-modeller typisk i forbindelse med generationsskifte for at gøre det lettere for næste generation at erhverve en del af virksomheden. En klassisk A/B-model går kort fortalt ud på at opdele selskabets kapital i A- og B-aktier, således at A-aktierne er tillagt en ret til et nærmere bestemt beløb som forlods udbytte. Det betyder, at B-aktierne først har ret til udbytte, når A-aktierne har modtaget det beløb i udbytte, som er omfattet af den forlods udbytteret og – imellem interesseforbundne parter – tillagt en forrentning (opskrivning). Forrentningen skal i henhold til gældende praksis være markedsmæssig.
En sådan opdeling af selskabskapitalen har hidtil haft den betydning for værdiansættelsen, at B-aktierne har en lavere værdi end A-aktierne, da værdien så at sige forskydes fra B-aktier til A-aktier. Almindeligvis har B-aktierne således kunnet overdrages til næste generation til en lav kurs, da værdien i hovedsagen ligger på A-aktierne. Samtidig får næste generation adgang til en forholdsmæssig andel i den merværdi, som skabes fremtidigt.
Modellen er velkendt og hyppigt anvendt ved generationsskifte, og den har hidtil været fuldt ud accepteret af Skattestyrelsen. Modellen er dog efterhånden kommet under pres fra flere kanter.
forbindelse med generationsskifte
Skatterådet har introduceret en ”optionstankegang”
Som en nyskabelse har Skatterådet i to afgørelser fra henholdsvis 18. december 2018 og 25. juni 2019 for første gang introduceret en ”optionstankegang” ved brug af A/B-modeller i forbindelse med generationsskifte.
Skatterådet har fastlagt, at B-aktierne uden forlods udbytteret i visse tilfælde har en ”gevinstmulighed”. Hvor det er tilfældet, skal der opgøres en særskilt værdi af gevinstmuligheden, der fremover skal indgå i værdiansættelsen af B-aktierne. Den omtalte gevinstmulighed må forstås som den potentielle ”upside”, som B-aktionærerne kan oppebære, hvis selskabet viser sig at være rentabelt og i stand til at skabe yderligere afkast udover den forlods udbytteret tillagt markedsmæssig forrentning.
Skatterådets argument for at introducere værdiansættelse af denne gevinstmulighed er, at indehaveren af B-aktierne får adgang til en potentielt stor gevinst ved en relativ lav investering. Hermed opstår der ifølge Skatterådet en asymmetrisk mulighed for gevinst og tab, som ligner det, man kender fra finansielle optioner. Det skyldes, at værdien af B-aktierne vil blive forøget, hvis indtjeningen og forventningerne til fremtiden stiger, mens der omvendt blot vil blive tale om et tab af en relativt beskeden investering, hvis indtjeningen og forventningerne til fremtiden forværres.
Havde der været tale om køb og salg på det åbne marked, er argumentationen hos Skatterådet, at en uafhængig køber af B-aktierne ville skulle kompensere sælger for den merværdi, som den potentielle gevinstmulighed udgør.
Inddragelsen af værdien af en potentiel gevinstmulighed ved overdragelse til næste generation er udtryk for en skærpelse af praksis vedrørende den velkendte og ellers afprøvede A/B-model. Praksisændringen træder derfor først i kraft seks måneder efter, at Skattestyrelsen har udsendt styresignal herom. Et sådant styresignal er nu blevet offentliggjort.
Styresignal varsler praksisændring
I forlængelse af Skatterådets afgørelser, har Skattestyrelsen nu langt om længe udsendt et styresignal, der nærmere beskriver deres opfattelse af den fremtidige praksis på området.
For det første forsøger styresignalet at fastslå, hvornår der eksisterer en gevinstmulighed for B-aktierne, der skal opgøres til en særskilt værdi. Ifølge Skattestyrelsen er det tilfældet i følgende to situationer:
- hvor den forlods udbytteret udgør hele egenkapitalens handelsværdi, eller
- hvor den forlods udbytteret i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi.
Ifølge Skattestyrelsen vil det asymmetriske forhold mellem gevinst- og tabsmulighed navnlig være størst, hvor stort set hele handelsværdien af egenkapitalen – og dermed også den største tabsrisiko – er placeret hos ejerne af A-aktierne og den forlods udbytteret.
Det giver sig selv, hvornår den forlods udbytteret udgør den samme værdi som egenkapitalens handelsværdi. Tværtimod er det mere uklart, hvornår den forlods udbytteret i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi. Skattestyrelsen fastslår, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om gevinstmuligheden har en værdi, der er væsentlig forskellig fra 0 kr. Dog vil det ifølge Skattestyrelsentypisk ikke være tilfældet, hvis den forlods udbytteret udgør en mindre andel end 70-75 % af egenkapitalens handelsværdi.
Som en konsekvens er der stadig stor usikkerhed om, hvorvidt der skal medtages en gevinstmulighed i værdiansættelsen af B-aktierne i de tilfælde, hvor den forlods udbytteret ikke udgør hele egenkapitalens handelsværdi.
Det må dog som udgangspunkt kunne forventes, at man kan undlade at medregne en gevinstmulighed ved værdiansættelsen af B-aktierne, hvis størrelsen af den forlods udbytteret holder sig under 70 % af egenkapitalens handelsværdi. Hvis den løsning vælges, stiller det dog krav til, at den resterende værdi af egenkapitalens handelsværdi, der ikke rykkes over på A-aktierne, skal finansieres på anden vis ved overdragelsen af B-aktierne. Sker finansieringen f.eks. ved lånoptagelse, vil der i praksis være behov for, at B-aktierne får andel i selskabets udbytte allerede fra år ét med henblik på at kunne betale renterne på lånet. Det vil have den afledte konsekvens, at der vil gå længere tid, inden den forlods udbytteret til fordel for A-aktierne er udtømt. Hermed får niveauet for forretningen af den forlods udbytteret forstærket betydning.
For det andet forholder styresignalet sig til, hvordan værdien af en eventuel gevinstmulighed skal fastsættes.
På dette punkt gentager Skattestyrelsen imidlertid blot, hvad Skatterådet allerede har udtalt i afgørelsen fra 2019 – nemlig at værdiansættelsen bør ske med udgangspunkt i optionsteorien. Det kan enten være ved hjælp af Black Scholes’ beregningsmodel eller Bionomial-modellen. Skattestyrelsen har dog indsat det forbehold, at modellerne er vejledende. Hermed er det underforstået, at der kan komme andre modeller på tale, hvis de omtalte modeller ifølge skattemyndighederne ikke giver en retvisende værdi.
Styresignalet tilbyder således heller ikke meget klarhed på dette punkt, da det er uvist hvornår en værdiansættelse efter de omtalte beregningsmodeller fra optionsteorien vil blive tilsidesat.
Skattestyrelsen undlader at uddybe, hvordan disse modeller kan transformeres til beregning af en optionsværdi i forbindelse med anvendelse af en A/B-model.
For det første er der definitorisk ikke tale om værdiansættelse af en option i skatteretlig henseende. I den skatteretlige lovgivning er en option vedrørende aktier defineret som en køberet eller en salgsret, der giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde aktier på et bestemt tidspunkt til en aftalt pris. B-aktiernes potentielle mulighed for af få andel i selskabets fremtidige ”merværdi” i en A/B-model kan derfor ikke sidestilles med en option i skattelovgivningens forstand. Styresignalet mangler derfor at foretage den helt relevante og nødvendige kobling mellem de optionsteoretiske beregningsmodeller og ”gevinstmuligheden” for B-aktierne i en A/B-model.
For det andet er begge de omtalte beregningsmodeller komplicererede og kræver et omfattende datagrundlag, som typisk ikke er til stede for unoterede aktier, der ønskes generationsskiftet. Skal der beregnes en værdi af en potentiel gevinstmulighed på unoterede B-aktier i henhold til almindelig optionsteori, vil man derfor formentlig i praksis falde tilbage på ”Ligningsrådets formel” for værdiansættelse af optioner. Formlen er skematisk og praktisk anvendelig på optioner i klassisk forstand, da den alene inddrager aktiernes handelspris, exerciseprisen (afviklingsprisen), optionens løbetid og optionsejerens alternative finansieringsrente efter skat. Tiden vil dog vise, om formlen er lige så anvendelig på B-aktionærers potentielle gevinstmulighed i en A/B-model.
Hjemmelsgrundlaget mangler
Som omtalt ovenfor ligger den introducerede ”gevinstmulighed” langt fra den skatteretlige definition af en option. Beskatningen af gevinstmuligheden har derfor hverken støtte i praksis eller lovgivningen på området for aktieoptioner. Dertil kommer, at det helt klare udgangspunkt i dansk skatteret er realisationsprincippet, således at der først sker beskatning af en gevinst, når den rent faktisk er realiseret. Beskatning af ikke-realiserede gevinster savner dermed støtte i hidtidig praksis og lovgivning. Hvis der inddrages en gevinstmulighed ved værdiansættelsen allerede ved overdragelsen, efterlader det i øvrigt usikkerhed i forhold til, hvordan en eventuel gevinst skal beskattes, når/hvis den realiseres.
Anser man i stedet ”gevinstmuligheden” for en kursfordel for indehaveren af B-aktierne som følge af den gunstigere finansiering, bliver det ikke bedre i forhold til hjemmelsgrundlaget. Inden for gaveafgiftskredsen er der navnlig hverken hjemmel til rentefiksering eller kapitalisering af rentefordele.
Det tyder derfor på, at skatteforvaltningen er i gang med at rykke grænserne for hidtidig praksis og udvikle et nyt begreb, der ligger uden for lovgivningens rammer, selvom det burde være lovgivers opgave.
I øvrigt er det værd at bemærke, at ”optionstankegangen” i forbindelse med A/B-modeller endnu ikke har været prøvet ved højere retsinstanser end Skatterådet. Det er således uvist, om den varslede praksisændring vil blive tilsidesat i fremtiden, hvis eksempelvis Landsskatteretten får lejlighed til at forholde sig til den nye begrebsdannelse.
betydning for valg af generationsskiftemodel
Mulige konsekvenser ved praksisændringen
Det er CLEMENS Advokatfirmas opfattelse, at B-aktiernes eventuelle fremadrettede gevinstmulighed ikke påvirker den samlede værdi af selskabet på tidspunktet for overdragelsen af B-aktierne. Selskabet vil have den samme handelsværdi, uanset om der skal indregnes en gevinst-mulighed eller ej. Forskellen ligger derimod i, hvordan forskydningen mellem værdien på A- og B-aktierne fordeles. Efter den hidtidige opfattelse har forskydningen været lineær, forstået på den måde, at hele værdien af den forlods udbytteret er blevet tillagt værdien af A-aktierne. Fremadrettet vil dette fortsat være tilfældet, hvor der ikke skal medregnes en gevinstmulighed. Skal der derimod medregnes en gevinstmulighed gælder ovenstående kun op til en vis grænse. Det er således CLEMENS’ forventning, at den andel af selskabets samlede handelsværdi, der udgør gevinstmuligheden for B-aktierne, ikke skal tillægges værdien af A-aktierne, men derimod placeres på B-aktierne uden hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret. Dermed flyttes værdien af ”gevinstmuligheden” fra A-aktierne til B-aktierne samtidig med, at handelsværdien for hele selskabet forbliver uændret.
Selvom værdien af B-aktierne dermed stiger, og værdien af A-aktierne falder set i forhold til den hidtidige gældende praksis, skal B-aktierne fortsat acceptere at stå tilbage for A-aktierne, når der skal udloddes udbytte – nøjagtig som hidtil. Det forekommer umiddelbart ikke særligt attraktivt for B-aktionærerne.
I lyset af ovenstående er det CLEMENS Advokatfirmas vurdering, at praksisændringen vil få stor betydning for valg af generationsskiftemodel fremadrettet.
A/B-modellen har hidtil været anvendt som et alternativ til lånefinansiering fra tredjemand. En af fordelene ved modellen er navnlig, at likviditetsbehovet for næste generation ved erhvervelse af B-aktier er betydeligt mindre, når hele eller størstedelen af den alle-rede optjente værdi i selskabet er placeret på A-aktierne. Dermed kan man i vidt omfang undgå at optage lån hos tredjemand i forbindelse med overdragelsen af B-aktierne. Denne fordel vil dog ikke længere være til stede på samme måde som hidtil, hvis der skal medregnes en gevinstmulighed ved værdiansættelsen af B-aktierne, fordi den forøgede værdi som følge af gevinstmuligheden skal finansieres.
Desuden er der ikke sikkerhed for, at aktierne i selskabet vil give et afkast, der overstiger den forlods udbytteret tillagt en markedsmæssig forrentning. Der er med andre ord risiko for, at gevinsten blot bliver ved muligheden – og aldrig bliver en realitet.
Når valget fremadrettet står mellem almindelig lånefinansiering og anvendelse af A/B-modellen, er ovenstående forhold yderligere elementer, der kan tale imod anvendelse af A/B-modellen ved generationsskifte.
Dertil kommer, at rækken af usikkerhedsmomenter ved anvendelsen af A/B-modellen bliver længere, når først praksisændringen slår igennem – selv til trods for det offentliggjorte styresignal. Udover de allerede velkendte usikkerhedsmomenter ved modellen, vil der navnlig fremadrettet være tvivl om:
1) hvorvidt der konkret skal medregnes en gevinstmulighed ved værdiansættelsen
2) hvordan værdien af gevinstmuligheden i så fald skal opgøres.
Afhængig af de konkrete ønsker til modellen for generationsskiftet, kan det være relevant at afdække usikkerhedsmomenterne ved et bindende svar fra skattemyndighederne på forhånd. Alternativt kan risikoen afdækkes ved et gennemtænkt skatteforbehold.
Ses der således overordnet på A/B-modellen i lyset af den praksisændring, der omtales i styresignalet, vil A/B-modellen i langt de fleste tilfælde være en mindre attraktiv generationsskiftemodel sammenlignet med øvrige modeller. Ønskes A/B-modellen alligevel anvendt fremadrettet, bør der således stilles større krav til den rådgivningsmæssige bistand i forhold til at gentænke de forskellige momenter i modellen, herunder størrelsen af den forlods udbytteret, den værdimæssige forskydning mellem A- og B-kapitalklasserne og eventuel finansiering af værdien af gevinstmuligheden.
Praksisændringen træder i kraft fra den 28. februar 2021. Det er derfor stadig muligt at anvende A/B-modellen i henhold til gældende praksis lidt endnu.
Vil du vide mere?
CLEMENS Advokatfirma har stor erfaring med generationsskifte og anvendelse af A/B-modellen og andre velkendte modeller. Står du over for et generationsskifte, eller ønsker du at blive klogere på indholdet i styresignalet, er du meget velkommen til at kontakte vores specialistadvokater for en uforpligtende drøftelse.
