Caroline Sylvester beskæftiger sig med HR-jura/ansættelsesret og arbejdsret.
Caroline bistår danske og internationale klienter med alle ansættelsesretlige aspekter. Hun bistår med udarbejdelse af ansættelseskontrakter, opsigelser (herunder masseafskedigelser) og fratrædelsesaftaler samt rådgivning relateret hertil.
Caroline rådgiver endvidere virksomheder om forhold vedrørende barselsvilkår, sygefravær, diskrimination, bortvisningsgrundlag, bonusordninger og andre incitamentsordninger samt kunde- og konkurrenceklausuler.
De senere år har Caroline været involveret i flere advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser har typisk et ansættelsesretligt islæt – enten fordi, ansættelsesretlige regler potentielt kan være overtrådt (herunder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen) og/eller fordi, medarbejdere/ledelse har været involveret i det, der ønskes undersøgt, hvorfor det kan være relevant at forholde sig til en eventuel ansættelsesretlig sanktion.
Derudover rådgiver Caroline om overenskomstforhold, herunder både i relation til indgåelse, forhandling og fortolkning af overenskomstgrundlag.
Caroline rådgiver ligeledes klienter om databeskyttelse, herunder særligt rådgivning om behandling af medarbejderoplysninger i såvel rekrutteringsfasen, under det løbende ansættelsesforhold som i forbindelse med fratrædelse.
ESG har også fundet vej ind i Carolines rådgivningspalette. Caroline kan rådgive om såvel de juridiske ESG-krav, der konstant udvikler sig disse år, samt om den praktiske håndtering af de krav, der stilles af samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere.
Klienter omtaler ofte Caroline som både løsningsorienteret og effektiv, og giver hende ros for hendes involvering i den enkelte sag, herunder hendes forståelse for klientens forretning og kommercielle behov. Det er vigtigt for Caroline at danne relationer med sine klienter, hvorfor hun ofte investerer tid og ressourcer i at lære dem godt at kende.