Prisstigninger og mangel på byggematerialer – hvad kan entreprenører og bygherrer gøre?
Priserne stiger på forskellige byggematerialer og det giver udfordringer for bygherrer og entreprenører, som gerne vi have deres byggerier færdige til tiden og gerne vil kunne regne med de priser, som de aftalte entreprisesummer er beregnet på baggrund af. I denne artikel ser vi nærmere på om de aftalte entreprisesummer kan kræves reguleret, hvordan entreprisesummen evt. reguleres og om materialemanglen kan udgøre force majeure.
Kan entreprisesummen kræves reguleret?
Hvorvidt entreprisesummen kan kræves reguleret grundet prisstigninger på materialer afhænger af, hvad parterne har aftalt.
For langt de fleste entrepriser vil der være aftalt et sæt almindelige betingelser (såkaldte AB-vilkår) som f.eks. AB 92, AB 18 eller AB Forbruger. I så fald afhænger det af, hvilket sæt standardvilkår der er aftalt, om entreprisesummen kan kræves reguleret som følge af materialeprisstigninger.
Er der aftalt AB 92, er udgangspunktet, at der alene kan ske regulering af entreprisesummen som følge af ændringer i materialepriser, hvis det følger af den indgåede entreprisekontrakt. Det følger af AB 92, § 22, stk. 6. Tilsvarende reguleres entreprisesummen som udgangspunkt ikke, hvis der er aftalt AB Forbruger.
Er der derimod aftalt AB 18, er udgangspunktet omvendt, at entreprisesummen reguleres. Det følger af AB 18, § 35, stk. 2-7.
Standardvilkårene er – som betegnelsen også udtrykker – alene standarder og der kan derfor være aftalt afvigelser til de nævnte bestemmelser om regulering af entreprisesummen, ligesom det kan ske, at der slet ikke er aftalt et sæt standardvilkår.
Er der ikke aftalt et sæt standardvilkår, så afhænger muligheden for regulering af entreprisesummen grundet stigende materialepriser af, om der er givet et tilbud med en fast pris eller der skal arbejdes i regning, hvor der betales for de anvendte timer.
Er der aftalt en fast pris, uden at der er aftalt et sæt standardvilkår, vil entreprisesummen som udgangspunkt ikke kunne reguleres, mens det omvendte er tilfældet, såfremt der arbejdes i regning, hvor der betales for de anvendte timer og materialer.
Samlet set afhænger det altså af den indgåede aftale om der kan kræves merbetaling som følge af de stigende materialepriser.
Hvordan reguleres entreprisesummen, hvis der er adgang hertil?
Er man i den situation, at entrepriseaftalen giver adgang til regulering af entreprisesummen som følge af stigende materialepriser, afhænger det igen af aftalen, hvordan reguleringen skal ske.
Er der aftalt AB 92 eller AB Forbruger og lavet en tilføjelse om, at entreprisesummen kan reguleres som følge af stigende materialepriser, skal reguleringen af prisen ske på baggrund af den dokumenterede stigning i materialepriserne pr. indkøbs-/produktionsdagen for materialerne.
Er der omvendt aftalt AB 18 uden at der er aftalt ændringer til § 35, kan der kræves den prisstigning, som overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale regnet fra tilbudsdagen med tillæg af 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet for materialet.
Det betyder at entreprenøren bærer risikoen for en materialestigning på 10 % i de første 30 dage fra tilbuddet er givet og for en materialestigning på 10,5 % i dag 31-60 fra tilbuddet er givet, osv. indtil en evt. aftalt almindelig indeksregulering, som tager højde for prisstigningerne, træder i kraft.
Med AB 18 er indeksregulering og prisstigninger, som noget nyt, lagt i to forskellige bestemmelserne. Indeksregulering findes i AB 18 i § 34 og en aftalt fravigelse hertil har derfor ikke betydning for § 35, som omfatter prisstigninger på materialer.
Det betyder, at entreprenøren kan kræve prisstigningerne betalt af bygherren, hvis der kun er aftalte fravigelse til indeksreguleringsbestemmelsen, men ikke til prisstigningsbestemmelsen. Omvendt kan der ikke prisstigningerne ikke kræves betalt, hvis bestemmelsen er fraveget mellem parterne, men der kan i den situation godt kræves indeksregulering, hvis der ikke er aftalt særlige vilkår til den bestemmelse.
Materialer kan ikke skaffes – Force majeure
Er man i den situation, at materialerne ikke blot stiger i pris, men faktisk slet ikke kan skaffes, så opstår spørgsmålet, om det kan karakteriseres som en force majeure situation.
Force majeure er den situation, hvor entreprenøren bliver berettiget til mere tid som følge af forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over, som f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout eller hærværk.
Det er væsentligt at påpege, at force majeure alene giver ret til mere tid, men ikke ret til merbetaling, men det kan muligvis afværge evt. forsinkelsessanktioner, som f.eks. dagbøder.
Force majeure skal være en udefrakommende og helt ekstraordinær omstændighed, der gør, at entreprenøren ikke kan udføre arbejdet, fordi muligheden for at udføre arbejdet må anses for at være udelukket på grund af den pågældende force majeure-begivenhed.
Her skal man være opmærksom på, at umulighed med udførelsen af arbejdet ikke er tilstede, hvis det blot er blevet dyrere eller mere tidskrævende at opfylde aftalen, men stadig er muligt. Det vil være tilfældet, hvis de manglende materialer kan købes et andet sted, men blot til en dyrere pris.
Hvis der derimod opstår den situation, at materialerne slet ikke kan skaffes fra nogen leverandør, så vil der sandsynligvis være tale om force majeure. Det vil særligt være tilfældet for igangværende entrepriser, hvor man ikke har haft mulighed for at forudse manglen på materialer. For kommende byggesager vil der omvendt ikke være tale om force majeure, da materialemanglen er kendt og dermed skal indregnes i entrepriseaftalen.
Når materialeknapheden efterhånden bliver anset for en kendt faktor, vil dens karakter af force majeure forsvinde og dermed vil manglen på materialer ikke længere berettige entreprenøren til mere tid.
Det er altså muligt, at manglen på materialer kan være force majeure, men det kræver en vurdering af den konkrete situation.
Spørg CLEMENS
Hos CLEMENS Advokatfirma rådgiver vi løbende i spørgsmål omkring prisstigninger og mangel på byggematerialer, og vi følger udviklingen nøje.
Har du spørgsmål om prisstigninger og mangel på byggematerialer, eller har du brug for hjælp til, hvad der gælder i netop din entrepriseaftale, så sidder vores specialister klar til at hjælpe. Du kan kontakte os uforpligtende på telefon 87 32 12 50 og høre nærmere.
