Fra 1. januar 2023 træder de nye bæredygtighedskrav i bygningsreglementet i kraft. Klimakravene kommer bl.a. til at betyde, at det ikke er muligt at få ibrugtagningstilladelse, hvis ikke kravene er opfyldt og det giver anledning til en række overvejelser, som vi ser nærmere på her.
De nye krav i BR18
De nye klimakrav vedrører en række klimamæssige forhold ved nybyggerier (renoveringer er ikke omfattet endnu) og der er flere krav på vej, men de krav, som træder i kraft 1. januar 2023 er:
- Krav om beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus (“Life Cycle Assessment” eller ”LCA”)
- Grænseværdier for, hvor meget CO2 nybyggeri må udlede pr. år
Kravenes formål er at understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren og samtidig fremme udviklingen af bæredygtige løsninger. Kravenes nærmere indhold er:
1. Life Cycle Assessment (LCA)
Som det første stilles der krav om, at der foretages en beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en Life Cycle Assessment (LCA), som fastslår byggeriets samlede klimapåvirkning igennem hele dets levetid. Derfor omfatter beregningen såvel byggeriets opførelse, som drift og vedligehold, samt dets nedrivning. LCA er defineret som en 50-årig periode, der regnes fra byggeriets færdigmelding.
Indtil videre er kravet, at LCA-beregningen først skal foreligge ved byggeriets færdigmelding, men vi anbefaler, at man allerede undervejs i byggeriet indsamler dokumentation til brug for beregningen og eventuelt laver enkelte efterberegninger på dele af byggesagen, så man sikrer, at beregningen også kan holde til slut. Vi har desværre set eksempler på, at det modsatte er tilfældet.
Kravet om udarbejdelse af LCA-beregning gælder nybyggerier uanset størrelse og type, hvis byggeansøgningen er indleveret efter den 1. januar 2023 og derfor er kravet relevant for både bygherrer og entreprenører allerede nu.
2. CO2-grænseværdier
Det andet krav, som træder i kraft den 1. januar 2023 er, at der fastsættes grænseværdier for, hvor meget CO2 et byggeri må udlede.
Det betyder, at fra den 1. januar 2023 må alt nybyggeri med et etageareal over 1.000 m2 maksimalt udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, og kravet skærpes over de næste to år, således, at kravet om CO2-grænseværdier forventes fra 2025 at gælde alle nybyggerier uanset størrelse. Grænseværdierne gældende fra 2025 er dog endnu ikke fastlagt, hvilket betyder, at der kan blive tale om endnu mere skærpede krav på sigt.
De fleste nybyggerier i Danmark overholder på nuværende tidspunkt kravene, men da det forventes at kravene løbende skærpes og på sigt også udvides til at omfatte renoveringsarbejder er kravene værd at interessere sig for allerede nu. Kravene om CO2-grænseværdier kommer således til at gøre nye løsninger og materialer fra entreprenørerne endnu vigtigere.
Hvem har ansvaret for at overholde klimakravene og kan de fraviges?
Det afhænger af hvilken entrepriseform der er valgt, hvem der har ansvaret for at overholde de nye krav.
I totalentreprise er det totalentreprenørens ansvar at sikre, at reglerne overholdes, men er der tale om en hoved- eller fagentreprise er det bygherrens ansvar, at koordinere, indsamle og indlevere materialet til kommunen når byggeriet færdigmeldes.
LCA-vurderingen kan ikke umiddelbart fraviges og vil således skulle udarbejdes for alle nybyggerier.
BR18 giver dog mulighed for, at CO2-grænserne kan fraviges, ved at der tages højde for “særlige forhold” ved bygningen, hvis der er sådanne, grundet f.eks. bygningens funktion, placering eller andre forhold, som nødvendiggør et materialeforbrug eller en udførelsesform, som giver en øget klimapåvirkning. I de tilfælde har kommunerne mulighed for at undtage den øgede klimapåvirkning i beregningen af bygningens CO2-udledning.
Bolig- og Planstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at man arbejder på en liste med eksempler på særlige forhold, som muligvis vil kunne medføre, at en øget klimapåvirkning ikke skal indgå i beregningen, men er du i tvivl om, hvorvidt dit kommende byggeri til dels kan undtages beregningen, så kontakt os gerne for en uformel drøftelse.
Vær særligt opmærksom på entrepriseaftalen
Der er endnu ikke vedtaget retningslinjer for, hvordan kommunerne skal håndhæve, at de nye klimakrav bliver overholdt, hvilket selvfølgelig giver risiko for forskellig praksis og dermed usikkerhed blandt byggeriets parter. Det medfører større krav til parternes aftale, så man er helt sikker på, hvem der har ansvaret for hvad i forbindelse med de nye klimakrav.
Uanset om man er bygherre eller entreprenør bør man derfor sikre, at entreprisekontrakten klart og tydeligt har taget stilling til opgavefordelingen vedrørende de nye krav, ligesom der også bør tages stilling til, hvordan kravene håndteres i forhold til eventuelle underentreprenører.
Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at reglerne i AB-vilkårene ikke siger noget om, hvorvidt entreprenøren skal udarbejde materialet til de nye klimakrav som en del af entreprisesummen eller kan kræve ekstrabetaling for den del. Er du i tvivl om din retsstilling i en konkret kommende kontrakt, så kontakt os gerne for en drøftelse.
