OPDATERET: de nye ejendomsvurderinger, som skulle være kommet i efteråret i år, udskydes til sommeren 2021. Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelse. Læs mere her: Ejendomsvurderinger udskudt – igen…
På et pressemøde den 23. oktober 2019 har skatteminister Morten Bødskov oplyst, at planen for implementeringen af de nye boligskatteregler ikke holder. Der vil stadig blive udsendt nye vejledende ejendomsvurderinger i efteråret 2019, mens de juridisk bindende vurderinger først bliver udsendt fra 2. halvår af 2020. Ikrafttræden af de nye boligskatteregler bliver udskudt fra 2021 til 2024.
Skatteminister Morten Bødskov udtalte følgende: ”Regeringens holdning er klar: Der skal være tryghed for boligejerne. Der skal være ro om boligskatterne. Det sikrer vi ved at fastholde boligskatteforliget, men samtidig finde den bedst mulige model for udskydelsen af de nye boligskatteregler fra 2021-2024. Den opgave skal vi løse sammen med forligskredsen, som mødes allerede i eftermiddag. Vi går til drøftelserne med tre pejlemærker: En ny realistisk tidsplan, at udskydelsen ikke fører til højere boligskatter, og at boligejerne ikke stiger mere i boligskatter, end det var forudsat i boligskatteforliget”.
Læs hele pressemeddelelsen fra Skatteministeriet her
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte os.