Lov om beskyttelse af whistleblowere: Justitsministeriet har den 14. april 2021 fremsat forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Forslaget er sat på dagsorden til 1. behandling den 27. april 2021.
Læs her hele forslaget til loven om beskyttelse af whistleblowere.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre det såkaldte whistleblowerdirektiv (Europarlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019). Direktivet stiller krav om etablering af whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser.
Læs her vores artikel om whistleblowerdirektivet.
Private virksomheders pligt til at etablere en intern whistleblowerordning
Lovforslaget pålægger arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte at etablere en intern whistleblowerordning, som medarbejdere kan anvende til anonymt eller fortroligt at indberette om ulovlige forhold eller mistanke herom.
Whistleblowerloven gælder for arbejdsgivere med mere end 50 ansatte.
Det forventes, at whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021 for virksomheder med mere end 249 ansatte og fra den 17. december 2023 for virksomheder med 50-249 ansatte.
Lovforslaget stiller kun krav om, at en interne whistleblowerordning stilles til rådighed for egne ansatte, men ordningen må dog også stilles til rådighed for andre, herunder fx leverandører, frivillige, praktikanter eller tidligere medarbejdere.
Anvendelsesområde
Hvis lovforslaget gennemføres, bliver der indført en omfattende beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Udover kravene i whistleblowerdirektivet om beskyttelse ved indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten, som er omfattet af direktivet, vil beskyttelsen også dække indberetninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten i øvrigt.
De omfattede EU-retsakter vedrører blandt andet databeskyttelse, offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder, og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, m.v.
Som eksempler på alvorlige lovovertrædelser i øvrigt angiver justitsministeren oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelse af eventuel tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig og underslæb, bedrageri og bestikkelse m.v.
Som udgangspunkt falder indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold uden for lovforslagets anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning angår en alvorlig lovovertrædelse. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis det angår oplysninger om seksuel chikane eller grov chikane.
Det vil være muligt at indberette om forhold, der ligger forud for lovens ikrafttrædelse, således at indberetninger, der omhandler forhold forud for 17. december 2021, som udgangspunkt ikke må afvises, så længe de er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Den interne whistleblowerordning
En intern whistleblowerordning skal sikre muligheden for at foretage en anonym eller fortrolig skriftlig eller mundtlig indberetning af ulovlige forhold eller mistanke herom.
Såfremt whistleblowerens anmoder herom, skal arbejdsgiveren sørge for, at det er muligt at foretage en indberetning på et fysisk møde inden for en rimelig frist.
Ordningen skal udformes og administreres på en måde, der sikrer fortrolighed om whistleblowerens identitet, den berørte person og enhver tredjemand, der er nævnt i indberetningen, og som forhindrer uautoriseret adgang til indberetningerne. En arbejdsgiver skal indføre passende procedurer for whistleblowerordningen, der bl.a. sikrer omhyggelig opfølgning på indberetninger.
Desuden skal der udpeges en intern whistleblowerenhed, der skal bestå af en upartisk person eller afdeling.
Beskyttelsen af whistleblowere
Et af de primære formål med lovgivningen er at sikre beskyttelse af whistlebloweres rettigheder, herunder blandt andet i forhold til fortrolighed og beskyttelse mod repressalier.
Whistleblowerloven beskytter whistleblowere mod repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovforslagets regler herom.
Hertil kommer, at en whistleblower ikke anses for at have tilsidesat lovbestemt tavshedspligt eller ifalde ansvar herfor, hvis vedkommende er omfattet af lovens regler og havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte og desuden nødvendige for at afsløre et strafbart forhold.
Sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne i lovforslaget
Såfremt whistleblowere udsættes for repressalier, som følge af en indberetning, eller er blevet (forsøgt) hindret i at foretage indberetning, giver lovforslaget vedkommende ret til godtgørelse. Godtgørelsen skal fastsættes i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i ligebehandlingsloven.
Afskediges en whistleblower i strid med reglerne i lovforslaget, kan medarbejderen fremsætte krav om genansættelse. Medarbejderen bestemmer selv, om vedkommende ønsker at påstå genansættelse, eller om vedkommende i stedet ønsker en godtgørelse.
Som en yderligere beskyttelse af whistleblowere pålægger lovforslaget arbejdsgiveren bevisbyrden for, at ulemper som er påført en whistleblower ikke udgjorde repressalier, som følge af en indberetning.
Hvis whistlebloweren derimod indgiver bevidst urigtige oplysninger, kan det straffes med bøde.
Har du spørgsmål vedrørende betydningen af eller indholdet af lovforslaget den nye lov om beskyttelse af whistleblowere, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas specialister.
Du kan også tilmelde dig vores gratis webinar om lovgivningen torsdag den 29. april 2021 kl. 9-10 og blive endnu klogere på de nye regler og retningslinjer.
