Krænkelse af ophavsrettigheder

Som indehaver af ophavsretten til et værk har du en eneret til at gøre brug af værket, men hvad gør du, hvis tredjemand krænker din ret og bruger dit værk i strid med eneretten?

CLEMENS har tidligere bragt artiklen: ”Hvad er ophavsret?”, hvor du blandt andet kan læse, hvordan ophavsretten stiftes, og hvilke rettigheder, der er knyttet til hertil.

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvilken adfærd fra tredjemand, der potentielt udgør en krænkelse af din ophavsret og hvilke reaktionsmuligheder, du som rettighedshaver har.

Enerettens indhold

Ifølge ophavsretsloven har rettighedshaveren eneretten til at råde over værket. Det indebærer overordnet to beføjelser:

• Fremstillingsretten: retten til at fremstille eksemplarer af værket
• Spredningsretten: retten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden

Med disse beføjelser gælder ligeledes en efterligningsbeskyttelse. Det vil sige, at du er beskyttet mod tredjemands uretmæssige efterligning af dit værk. Med andre ord, er det kun ophavsmanden – det vil sige rettighedshaver – som må fremstille eksemplarer af værket; dette gælder i enhver form for skikkelse, samt i øvrigt at sælge, udleje, udlåne eller vise værket for offentligheden.

Ophavsretsloven indeholder en række sanktionsmuligheder, som rettighedshaveren kan påberåbe sig, hvis tredjemand krænker eneretten. I det følgende fremgår et par eksempler på handlinger, som potentielt udgør ophavsretlige krænkelser, der kan sanktioneres.

Hvornår foreligger der en krænkelse af en ophavsret?

Ulovlig kopiering og salg

Hvis tredjemand fremstiller eksemplarer af dit værk og efterfølgende sælger disse, vil tredjemand krænke din fremstillings- og spredningsret, medmindre du har givet tredjemand samtykke hertil.

Kommerciel omsætning, herunder udlejning m.v., kan ligeledes udgøre krænkelser af spredningsretten, men også vederlagsfrie udlån eller rene gaver kan krænke rettighedshaveren spredningsret. Desuden kan udbud af værket i salgstilbud eller reklamer anses for spredning til almenheden, selvom tredjemand ikke lykkes med at sælge værket.

Tredjemands oplagring og eventuelle spredning af importerede varer, som er ophavsretligt beskyttet, kan også udgøre en krænkelse, hvis det kan bevises, at formålet med oplagringen er, at man senere vil sprede de oplagrede varer ved fx salg.

Tredjemands brug af links til rettighedshaverens hjemmeside og kopiering

Linking

Fornyet fremførelse kræver også rettighedshaverens samtykke, og der kan i nogen tilfælde foreligge en krænkelse, hvor tredjemand linker til rettighedshaverens hjemmeside, hvoraf det beskyttede værk fremgår. Fornyet fremførelse omfatter de tilfælde, hvor tredjemand præsenterer eller fremfører et ophavsretligt beskyttet værk på en ny måde eller i ny kontekst.

Det foreligger dog ikke en krænkelse af retten til at fremføre værket i alle tilfælde, hvor tredjemand på sin egen hjemmeside har indsat et link til rettighedshaverens hjemmeside. Links som blot knytter forbindelse til den ”hovedside”, som udbyderen bruger som sin internetadresse er uproblematisk.

Det kan dog være anderledes for såkaldte ”deeplinks” / ”hyperlinks”, som sender brugeren uden om hovedsiden og direkte til en fil eller en underside på rettighedshaverens hjemmeside. Med andre ord indebærer disse links, at brugeren sendes videre fra tredjemands hjemmeside til et sted på rettighedshaverens hjemmesiden – i nogle tilfælde uden at denne gøres opmærksom på, at de forlader tredjemands hjemmeside (såkaldt framing).

EU-domstolen har fastslået, at der er tale om fornyet fremførelse – der kræver rettighedshaverens samtykke – hvis linket formidler værket til et nyt publikum, og rettighedshaveren ikke havde taget dette publikum i betragtning i første omgang.

Der vil derfor ikke være tale om fornyet fremførelse, hvis værket med rettighedshaverens samtykke er overført til en hjemmeside med fri adgang for alle.

Kopiering

Anderledes end linking – men dog i samme boldgade – er det tilfælde, hvor tredjemand kopierer et værk fra én internetside til anden.

Dette har karakter af en direkte tilgængeliggørelse af værket fra en anden hjemmeside (det vil sige en anden server), hvormed et nyt publikum bliver præsenteret for værket, uanset at værket allerede har været offentligt tilgængeligt på den første internetside med rettighedshavers samtykke.

Et sådant tilfælde af kopiering vil udgøre en krænkelse af eksemplarfremstillingsretten.

Krænkelse af ophavsretten i metaverset

De seneste par år har der vist sig en helt ny krænkelsesproblematik i virtuelle universer, hvor mennesker interagerer digitalt, typisk gennem en personlig avatar – såkaldte ”metavers” – og ved såkaldte NFT’er (Non-Fungible Tokens), som er en unik digital repræsentation af et aktiv, eksempelvis kunst, billeder, videoer m.v.

De krænkelser som forekommer i metaverset og NFT’er er i vidt omfang de samme, som i den ”virkelige” verden. Med andre ord er tredjemand fortsat forpligtet til at indhente ophavsmandens samtykke, når denne udøver en handling, som er omfattet af ophavsmandens eneret.

Der er ikke nogen kendte tilfælde af sådanne krænkelser i Danmark, men der har allerede verseret en række sager i USA, blandt andet mellem filminstruktør og manuskriptforfatter, Quentin Tarantino og filmselskabet Miramax.

Quentin Tarantino ville udbyde syv NFT’er, der indeholdt hidtil usete scener fra filmen ”Pulp Fiction” samt det originale håndskrevne manuskript. Miramax påstod at eje rettighederne til filmen, og gjorde blandt gældende, at Tarantino havde krænket deres ophavsret. Der kom dog aldrig en endelig afgørelse, da parterne indgik et forlig.

Hvilke reaktionsmuligheder har du, hvis din ophavsret krænkes af tredjemand?

Forbud / påbud – et foreløbigt retsmiddel

For hurtigst muligt at bringe krænkelsen af din rettighed til ophør, har du mulighed for at få nedlagt et foreløbigt forbud / påbud.

Det indebærer, at tredjemand foreløbigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger, f.eks. at tredjemand skal stoppe med at gøre reklame for værket, eller stoppe med at fremstille eksemplarer af værket, hvis retten finder det sandsynliggjort eller godtgjort, at der foreligger en krænkelse.

For at få nedlagt et midlertidigt forbud / påbud, skal du som minimum sandsynliggøre, at:

• At du er rettighedshaver til den påståede ophavsret
• Tredjemands adfærd nødvendiggør et forbud, og
• Din mulighed for at opnå din ret vil forspildes, hvis du skal vente på en domstolsafgørelse.

Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, kan forbuddet / påbuddet ophæves.

Det er imidlertid en betingelse for at anvende dette foreløbige retsmiddel, at der indleveres en begæring om et midlertidigt forbud / påbud i umiddelbar forlængelse af, at krænkelsen konstateres, idet sanktionsmuligheden kan fortabes som følge af passivitet.

Tilintetgørelse

Ifølge ophavsretsloven kan domstolene efter nedlagt påstand bestemme, at eksemplarer, som krænker retten til visse værker eller frembringelser skal:

• Tilbagekaldes fra handelen
• Endeligt fjernes fra handelen
• Tilintetgøres eller
• Udleveres til dig (forurettede)

Straf og påtale

Det kan være strafbart at krænke ophavsretten til en anden rettighedshavers værk, medmindre krænkelsen skyldes simpel uagtsomhed. En tredjemand kan dermed straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel, hvis krænkelsen skyldes grov uagtsomhed eller er sket med forsæt.

Som udgangspunkt er sådanne handlinger fra tredjemand undergivet privat påtale. Det vil sige, at du kan anlægge en retssag, der forløber efter reglerne i den civile retspleje. Anklagemyndigheden kan dog rejse påtale efter begæring, såfremt krænkelsen er sket med forsæt og der foreligger skærpende omstændigheder.

Erstatning og vederlag

Det er oftest de civilretlige sanktionsmidler – forbud, påbud, erstatning og vederlag, der er vigtigt for dig som rettighedshaver, selvom en krænkelse af din ophavsret som nævnt også kan være strafbar.

Du kan som forurettet få erstatning efter dansk rets almindelige regler, det vil sige hvis tredjemand ved uagtsom adfærd har krænket din ophavsret, og du kan dokumentere, at dette har påført dig et tab, som var påregneligt for tredjemand.

Ifølge ophavsretsloven kan du imidlertid få tilkendt et vederlag, selvom det ikke er muligt at dokumentere et økonomisk tab, hvis tredjemand har handlet culpøst og krænket din eneret. Vederlagets størrelse vil oftest svare til det honorar eller den licensafgift du som rettighedshaver havde haft krav på, såfremt den pågældende udnyttelse af din ophavsret var sket retmæssigt, det vil sige efter aftalt med dig.

Få hjælp til at beskytte dine rettigheder

Krænkelser af ophavsrettigheder kan få store konsekvenser – både økonomisk og for virksomhedens omdømme. Det er derfor afgørende at handle hurtigt og målrettet, hvis din ophavsret bliver krænket.

Hos CLEMENS har vi mange års erfaring med håndhævelse af ophavsrettigheder – både nationalt og internationalt. Vi rådgiver virksomheder om strategisk beskyttelse, håndtering af krænkelser og sikring af rettigheder i kontrakter, samarbejder og kommercielle sammenhænge.

Har du spørgsmål til dine rettigheder eller brug for juridisk sparring i en konkret sag, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi er klar til at hjælpe dig med at beskytte det, du har skabt.