Ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

Sidste chance for generationsskifte med lav gaveafgiftssats – forhøjet afgift på vej pr. 1. januar 2020

Regeringen fremsatte den 20. november 2019 et lovforslag om tilbagerulning af de lempede bo- og gaveafgiftssatser ved generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder. Som forventet indeholder lovforslaget en forhøjelse af bo- og gaveafgiftssatsen fra 5 % til 15 % i 2020 og frem. Det er derfor ved at være sidste chance for at gøre brug af den lavere afgiftssats på 6 % i resten af 2019.

Bo- og gaveafgiftssatsen forhøjes

Det fremsatte lovforslag forhøjer bo- og gaveafgiften fra 5 % til 15 % pr. 1. januar 2020 og frem ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder primært til den nære familiekreds. Med lovforslaget genindfører regeringen en ensartet bo- og gaveafgift på 15 %, uanset om der sker overdragelse af erhvervsvirksomhed eller andre aktiver inden for gaveafgiftskredsen.

Hermed ophæves den gradvise nedsættelse af bo- og gaveafgiftssatsen ved generationsskifte af reel erhvervsvirksomhed, som den forhenværende VLAK-regering indførte i 2017. Afgiftssatsen nedsættes således ikke fra 6 % til 5 % i 2020, som det ellers var planen i henhold til den gældende boafgiftslov.

Fremadrettet skal der – udover det afgiftsfri grundbeløb – betales minimum 15 % i afgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomhed i levende live eller ved død. Afgiften stiger dog yderligere til 36,25 % ved overdragelse til stedforældre eller bedsteforældre og helt op til ca. 53 % indkomstskat ved overdragelse til søskende, søskendes børn eller andre nærtstående uden for gaveafgiftskredsen. Sidstnævnte kan blive relevant for barnløse virksomhedsejere, der ønsker at generationsskifte med lav gaveafgiftssats i familien.

Ny henstandsordning foreslås indført

Som vi tidligere har beskrevet, indebærer forhøjelsen af bo- og gaveafgiftssatsen en øget afgiftsbelastning for virksomhedsejerne. Det kan i høj grad komme til at påvirke virksomhedernes likviditet, da virksomheden i sidste ende financierer den høje afgift eller skat.

For at imødese denne problematik, foreslår regeringen at indføre en ny henstandsordning. Ordningen giver de arvinger, legatarer eller gavemodtagere, som får overdraget erhvervsvirksomhed, der tidligere kunne overdrages med lav bo- og gaveafgift, mulighed for at få henstand med betalingen af afgiften i op til 30 år. Hermed kan afgiften afdrages med lige store årlige afdrag over en periode på op til 30 år. Henstandsbeløbet vil blive forrentet med standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Standardrenten udgør 2,7 % p.a. for 2019.

Lovforslaget ophæver således den gældende henstandsordning i boafgiftsloven, som stort set ikke bliver anvendt. Sidstnævnte skyldes formentlig, at henstand alene kan bevilges i op til 15 år, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen. Derudover kan der efter nugældende regler stilles krav om sikkerhed i form af bankgaranti, pantsætning mv.

I modsætning hertil indeholder den foreslåede, nye ordning et retskrav på henstand i op til 30 år uden sikkerhedsstillelse, så længe der er tale om erhvervelse af bl.a. reel erhvervsvirksomhed (de virksomheder, der bliver omfattet af den foreslåede forhøjelse af bo- og gaveafgiftssatsen).

Den foreslåede henstandsordning kan dog kun anvendes, hvis bo- eller gaveafgiften betales af erhververen. Det er derfor ikke muligt at få henstand med afgiften, hvis giveren (virksomhedsejeren) har påtaget sig at betale afgiften. Omvendt stilles der ingen krav – hverken økonomiske eller personlige – til erhververen som betingelse for henstand.

Hidtil har det mest været anvendt, at giver betaler gaveafgiften. Dels fordi giver ofte har betalingsevnen, og dels fordi der heri ligger en indirekte afgiftsbesparelse på 2,25 % ved 15 % afgift. Denne fordel mistes også, hvis henstandsordningen benyttes.

Ifølge lovforslaget skal valg af henstand med betaling af bo- eller gaveafgift vælges samtidig med indsendelse af boopgørelse henholdsvis gaveanmeldelse.

Ændringernes forventede ikrafttræden og konsekvenser

Vedtages lovforslaget i dets nuværende form, vil det have virkning fra og med den 1. januar 2020. I dødsboer er det afgørende, om dødsfaldet har fundet sted før eller efter 1. januar 2020.

Skatte- og/eller afgiftsbyrden i generationsskifter bliver derfor væsentligt forhøjet fra årsskiftet. Mange virksomhedsejere og deres rådgivere har ventet lovforslaget og har derfor generationsskiftet med lav gaveafgiftssats i tide. Da en socialdemokratisk ledet regering for år tilbage strammede pengetankreglen, blev der meget travlt med generationsskifter op til årsskiftet. Mon ikke også, at lyset kommer til at brænde længe på diverse rådgiverkontorer denne december?

Til gengæld må den provenumæssige effekt af lovforslaget i nuværende regeringsperiode forventes at være stærkt begrænset, da det vil være fristende at vente og se, om en fremtidig borgerlig regering på ny vil ændre reglerne til gunst for mulighederne for generationsskifte med lav gaveafgiftssats. Denne for så vidt forståelige reaktion fra virksomhedsejeren er imidlertid langt fra altid udtryk for, hvad der er bedst for virksomheden.

Uanset hvilken partifarve man tilhører, må det erkendes, at generationsskifte af erhvervsvirksomheder er vigtigt for samfundet som helhed, og det er derfor uheldigt, at netop det område igen og igen bliver centrum for en politisk og ideologisk kamp.

Har du spørgsmål til lovforslaget?

Har du spørgsmål til det nye lovforslags betydning for dig eller til generationsskifte i øvrigt, er du velkommen til at kontakte vores specialistadvokater, Morten Breum-Leer og Esben Holm, for en uformel drøftelse herom.

Aktuelt

Andre nyheder om Generationsskifte

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.