Langt de danske ejerledede virksomheder med mere end én ejer organiserer sig som interessentskaber (I/S) eller interessentskabslignende anpartsselskaber (ApS). Begge selskabsformer er velegnede til ejerledede virksomheder, men deres juridiske grundstruktur nødvendiggør, at ejerne har en klar aftale mellem sig, som regulerer rammerne for samarbejdet (ejeraftale).
Læs mere her om forskellige virksomhedsformer
Det karakteristiske for mange danske virksomheder er, at alle ejere deltager aktivt i både den overordnede og daglige ledelse og som regel også er de primære drivkræfter i virksomhedens daglige drift.
Det stiller store krav til samarbejdet i ejerkredsen, og erfaringen viser, at en afgørende forudsætning for succes både i dagligdagen og på lang sigt er, at der er aftalt klare regler for samarbejdet. Der er behov for et enkelt, operationelt og overskueligt regelsæt, som bestemmer de rettigheder og forpligtelser, der påhviler ejerne, og som indeholder principperne for, hvordan virksomheden skal drives og udvikles.
Både interessentskabet og anpartsselskabet egner sig godt til denne type virksomheder, men begge selskabsformer lider af den svaghed, at de gældende lovregler er utilstrækkelige som regulering af ejernes indbyrdes forhold.
Interessentskabet er stort set ulovreguleret og bygger på en grundtanke om enighed om alle beslutninger, medens de regler, der gælder for anpartsselskaber (og aktieselskaber for den sags skyld) tager udgangspunkt i en grundtanke om, at indflydelse følger kapitalindskud og at det simple flertal bestemmer. Begge dele vil som regel være utilfredsstillende i den klassiske ejerledede virksomhed.
Derfor er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt, at ejerne indgår en ejeraftale som detaljeret regulerer samarbejdet og er tilpasset virksomheden, ejerkredsen og de krav og forventninger, som ejerkredsen har til samarbejdet og hinanden.
I en konfliktsituation er det for sent at forsøge at nå til enighed om indholdet af en ejeraftale. Derfor bør aftalen udarbejdes, medens der i ejerkredsen er enighed om forventningerne. Køb eller stiftelse af en ny virksomhed, generationsskifte eller optagelse eller udtræden af en eller flere medejere er typiske situationer, hvor det vil være oplagt at afstemme forventningerne til det fremadrettede samarbejde.
Blandt de emner, som typisk bør adresseres i ejeraftaler i ejerledede virksomheder kan nævnes:
- Hvilken strategi skal forfølges på kort, mellemlang og lang sigt?
- Hvordan træffes beslutninger i ledelsen og i ejerkredsen?
- Hvor meget skal ejerne arbejde – og med hvilke opgaver?
- Har ejerne ret til orlov (herunder barselsorlov)?
- Modtager ejerne løn og udbytte under sygdom – og hvor længe?
- Hvad stiller man op, hvis én af ejerne ikke længere bidrager til samarbejdet?
- Hvordan håndteres det, hvis en ejer ønsker at udtræde ”i utide”?
- Må man tage sin “egen forretning” med når man udtræder?
- Må man konkurrere på den anden side af gaden?
- Hvad er virksomheden værd, hvis én af ejerne træder ud?
- Hvor tidligt må man gå på pension og bevare sine økonomiske rettigheder?
- Hvornår skal man gå på pension?
- Er der krav til aktivt generationsskifte?
- Hvordan håndteres konflikter i ejerkredsen?
- Hvordan håndteres grundlæggende og vedvarende uoverensstemmelse i ejerkredsen?
CLEMENS har stor erfaring med rådgivning til virksomheder, og vi rådgiver ofte i forbindelse med etablering, overdragelse, konfliktløsning og udarbejdelse af ejeraftaler i ejerledede virksomheder.
Ud over at sikre ro omkring driften og udviklingen af virksomheden vil arbejdet med udarbejdelsen af ejeraftaler i ejerledede virksomheder ofte give ejerkredsen et stort udbytte på lang sigt og bidrage til at øge trivslen i hverdagen. Processen tvinger ejerkredsen til en åben dialog og stillingtagen til både virksomhedens langsigtede strategi og til forventninger og krav i forhold til hinanden i hverdagen. En sidegevinst er derfor ofte en mere sammentømret og enig ejerkreds.