Syn og skøn omkostninger: Afgørende retspraksis fra Vestre Landsret

CLEMENS har for nylig ført en praktisk vigtig sag om muligheden for at afvise en foreslået skønsmand på baggrund af et urimeligt højt honoraroverslag.

Retten i Hjørring nåede i første instans frem til, at det ikke kunne lade sig gøre, men Vestre Landsret har efterfølgende i tråd med CLEMENS’ argumenter i sagen fastslået, at en skønsmand kan afvises, hvis honoraroverslaget ikke er rimeligt.

Udpegning af skønsmænd

Når en part i en sag ønsker at føre bevis ved syn og skøn, f.eks. i tilfælde af spørgsmål om kvaliteten af et stykke håndværkerarbejde eller lignende, skal der udpeges en skønsmand, som er kvalificeret til at vurdere det faktiske problem.

I praksis udarbejdes en række spørgsmål, som den senere udpegede skønsmand skal besvare. Når der er enighed om kvalifikationerne, skønsmanden skal have, anmodes en brancheorganisation om at foreslå en egnet skønsmand.

Den foreslåede skønsmand skal herefter udarbejde et honoraroverslag og et tidsestimat for, hvornår skønsmanden kan forventes at have sin besvarelse af spørgsmålene klar.

Syn og skøn omkostninger kan her spille en afgørende rolle i vurderingen af rimeligheden af det foreslåede honorar.

Afvisning af skønsmænd

Det er i sidste ende retten, som udpeger en skønsmand. Retsplejeloven indeholder udtrykkelige regler om, at retten kan afvise at udpege en skønsmand foreslået af en brancheorganisation, der ”ikke kan svare inden rimelig tid”. Inden retten træffer en afgørelse, har sagens parter ret til at udtale sig om de indhentede overslag over vederlag og tidspunkt for skønserklæringen.

Det kan ikke læses direkte ud af retsplejelovens bestemmelser, at retten kan afvise at udpege en skønsmand, hvis honoraroverslaget er for højt. Samtidig har det i den juridiske litteratur været anført, at en indsigelse om et for højt honoraroverslag næppe vil kunne tages til følge, fordi et overslag er et fagligt skøn og ikke et tilbud.

Spørgsmålet om adgangen til at afvise en skønsmand pga. et urimeligt honoraroverslag udgjorde omdrejningspunktet i den principielle sag, som CLEMENS for nylig førte, der er væsentlig for de praktisk vigtige tilfælde, hvor et honoraroverslag forekommer uforholdsmæssigt højt.

Syn og skøn omkostninger kan derfor være et centralt argument i lignende sager.

Hvis du har brug for rådgivning eller har et spørgsmål til, hvordan et syn og skøn gennemføres, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS eksperter

Sagens faktum

I sagen havde et tømrer- og snedkerfirma anlagt en civil retssag mod to husejere. Firmaet krævede betaling for en række entreprenørarbejder på de sagsøgtes ejendom.

Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse, idet entreprenørarbejdet efter de sagsøgtes opfattelse var mangelfuldt, ligesom snedker- og tømrerfirmaet efter de sagsøgtes opfattelse havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre sig over for en række følgeskader.

For at fastslå årsagerne til skaderne på ejendommen og klarlægge udbedringstiltagene hertil blev der af Retten i Hjørring udmeldt syn og skøn. Voldgiftsnævnet foreslog herefter en egnet skønsmand, som gav et tids- og honoraroverslag, der lød på ca. DKK 110.000 inkl. moms.

De sagsøgte vurderede, at honoraroverslaget var alt for højt og ude af proportioner med de spørgsmål, skønsmanden skulle besvare. De sagsøgte gjorde derfor over for retten indsigelse mod, at den foreslåede skønsmand blev udpeget med henvisning til, at dennes honorarkrav og tidsoverslag var for højt i forhold til opgavens omfang.

Tømrer- og snedkerfirmaet vurderede derimod, at den timepris og de antal timer, der var estimeret, ikke var voldsomt eller eksorbitant stort henset til skønsmandens uddannelse og opgavens karakter, og tømrer- og snedkerfirmaet havde derfor ikke nogen indsigelser.

Byretten sagde nej

Byretten afviste, at der var hjemmel i retsplejeloven – og nærmere bestemt retsplejelovens § 201 – til at afvise at udpege en skønsmand på grund af dennes samlede honoraroverslag.

Eftersom der ikke efter byrettens opfattelse var hjemmel til at afvise at udpege den foreslåede skønsmand med henvisning til honoraroverslaget, blev den foreslåede skønsmand udpeget som skønsmand i sagen.

CLEMENS søgte på vegne af de sagsøgte om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere byrettens afgørelse til Vestre Landsret, idet CLEMENS i den forbindelse bl.a. anførte, at det savner mening at give parterne mulighed for at udtale sig om honoraroverslaget, hvis en foreslået skønsmand ikke kan afvises med henvisning dertil, ligesom det vil være stærkt betænkeligt i forhold til retssikkerheden, hvis der ikke er hjemmel til at afvise at udpege en skønsmand med et eksorbitant højt honoraroverslag, da dette vil medføre, at skønsmænd har frit spillerum med hensyn til fastlæggelsen af deres honorar. Parternes eneste reaktionsmiddel herimod ville være at trække syns- og skønsbegæringen tilbage og i værste fald frafalde et berettiget krav.

Procesbevillingsnævnet meddelte herefter tilladelse til, at Retten i Hjørrings afgørelse kunne indbringes for Vestre Landsret.

Landsrettens kendelse

Vestre Landsret fastslog i sin afgørelse indledningsvist, at retten i kraft af, at parterne gives mulighed for at udtale sig om bl.a. honoraroverslaget størrelse, også på baggrund af en indsigelse mod honoraroverslagets størrelse, kan afvise at udpege en foreslået skønsmand, hvis der er grundlag for at antage, at overslaget ikke er rimeligt.

Med andre ord slog Vestre Landsret fast, at der er hjemmel til at afvise en foreslået skønsmand, som giver et urimeligt højt honoraroverslag.

Syn og skøn omkostninger er dermed blevet et centralt aspekt i vurderingen af rimeligheden af en skønsmands honorar.

Vestre Landsret hjemviste herefter sagen til byretten med henblik på stillingtagen til, om der er grundlag for at afvise at udpege skønsmanden som følge af, at det anslåede vederlag for besvarelse af det foreliggende spørgetema ikke var rimeligt.

Vestre Landsrets kendelse er et praktisk relevant bidrag til forståelsen af retsplejelovens § 201 om skønsmandens honoraroverslag.

Med afgørelsen fra Vestre Landsret kan der ikke længere herske nogen tvivl om, at en skønsmand, der anslår et for højt honorar, af dén grund kan afvises.

I praksis bliver det herefter interessant at følge, hvilken tilbageholdenhed retterne vil udvise ved vurderingen af, om et afgivet honoraroverslag er rimeligt eller ej.

Syn og skøn omkostninger vil sandsynligvis fremover spille en større rolle i disse vurderinger

Det sidste ord er bestemt ikke skrevet i den saga, og hos CLEMENS følger vi løbende udviklingen.

Hvis du har brug for rådgivning eller har spørgsmål vedrørende rets- og voldgiftssager, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS’ eksperter i rets- og voldgiftssager.