Planklagenævnet cementerer praksis – Skærpet lokalplanpligt ved offentlig bebyggelse

Skærpet lokalplanpligt ved offentlig bebyggelse: Planklagenævnet har i en ny afgørelse cementeret gældende nævnspraksis, hvorefter der eksisterer skærpede krav til udarbejdelse af en ny lokalplan (lokalplanpligt) og klarheden af lokalplanens anvendelsesbestemmelser, når det gælder opførelse af offentlig bebyggelse. I den konkrete sag fandt Planklagenævnet, at en kommunes opførelse af en ny station for udrykningskøretøjer var et lokalplanpligtigt byggearbejde, og at den gældende lokalplan ikke på en tilstrækkelig klar måde indeholdt nærmere bestemmelser om byggeprojektet. Planklagenævnet tilsidesatte således en meddelt byggetilladelse som ugyldig og anførte samtidig omkring sin prøvelseskompetence, at det følger af bygningsreglementet, at kommunalbestyrelsen, inden der kan gives byggetilladelse, skal undersøge, om det ansøgte byggearbejde er i strid med bl.a. planloven, hvorfor en meddelt byggetilladelse er en (indirekte) afgørelse om, at et byggearbejde ikke er i strid med planloven, som Planklagenævnet kan tage stilling til lovligheden eller gyldigheden af.

Afgørelsen kan læses i sin fulde længde her: Afgørelse i klagesag om Syddjurs Kommunes dispensation fra lokalplan

Planlovens § 13, stk. 2 – Lokalplanpligt

Ifølge planlovens § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Dette er en af planlovens helt centrale bestemmelser, og formålet med bestemmelsen er at give offentligheden medindflydelse samt sikre, at større bygge- og anlægsarbejder ses i en bredere planmæssig sammenhæng. Særligt ved opførelse af offentligt byggeri er det i nævnspraksis lagt til grund, at der som udgangspunkt gælder en ret vidtgående forpligtelse til at udarbejde en lokalplan forud for opførelsen af bygninger til offentlige formål.

Afgørende for, om der er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde, er, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette følger af forarbejderne til planloven og nævnspraksis. Ved denne vurdering tillægges selve omfanget af byggeriet stor betydning, ligesom projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser vil blive tillagt stor betydning set i forhold til områdets karakter. Hvorvidt projektet vil have en positiv indvirkning på området eller ej er ikke afgørende. Planklagenævnet fandt i den konkrete sag, at opførelsen af en ny station for udrykningskøretøjer udgjorde en væsentlig ændring af det bestående miljø, hvorfor projektet var lokalplanpligtigt. Der blev navnlig lagt vægt på, at området bestod af blandet erhverv og bolig (etageboligbebyggelse), regelmæssige støjgener fra udrykningskøretøjer (hele døgnet) samt, at anvendelsen ville have væsentlige funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. Endelig henviste Planklagenævnet til, at der som udgangspunkt gælder en ret vidtgående forpligtelse til at udarbejde lokalplan forud for opførelsen af bygninger til offentlige formål.

Planlovens § 13, stk. 5 – Fritagelse for lokalplanpligt

Ifølge planlovens § 13, stk. 5 indtræder der ikke lokalplanpligt, hvis en allerede gældende lokalplan indeholder nærmere bestemmelser om bygge- eller anlægsarbejdet. Ifølge nævnspraksis gælder der et krav om tydelighed og klarhed for, at de ’nærmere bestemmelser’ i en lokalplan kan danne grundlag for realiseringen af et bygge- eller anlægsarbejde. Formålet hermed er at give offentligheden mulighed for at fremsætte indsigelser mod projektet i lokalplanens høringsfase. En lokalplan, der udlægger et areal eller en ejendom til ’offentlige formål’, kan som udgangspunkt ikke danne grundlag for et lokalplanpligtigt projekt, hvis ikke det i lokalplanen er nærmere angivet, hvilke offentlige formål arealet/ejendommen kan anvendes til. I den konkrete sag angav lokalplanen, at det delområde, ejendommen lå i, kunne anvendes til kontorer, udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, kunsthåndværk og lignende samt offentlige formål. Lokalplanen angav ikke nærmere, hvilke offentlige formål arealet/ejendommen kunne anvendes til. På den baggrund fandt Planklagenævnet ikke, at lokalplanen indeholdt en angivelse af, hvilke offentlige formål ejendommen vil kunne anvendes til, hvorfor kravet i planlovens § 13, stk. 5 ikke var opfyldt.

Har du spørgsmål til lokalplanens anvendelsesbestemmelser eller til fast ejendom generelt, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas specialister inden for fast ejendom.

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.