Et medlem, der var ejer af en ejerlejlighed i en ejerforening, købte i februar 2016 et depotrum over sin ejerlejlighed fra en anden ejerlejlighedsejer i ejerforeningen. Efter overtagelsen af depotrummet bad medlemmet bestyrelsen om fuldmagt til at søge om byggetilladelse til at sammenlægge depotrummet med sin ejerlejlighed.
Sagen drejede sig i Højesteret om hvorvidt ejerforeningen kunne nægte at meddele ejerlejlighedsejeren fuldmagt til ansøgning om byggetilladelse, herunder om ejerforeningen kunne betinge en fuldmagt af, at der skulle ske en justering af fordelingstallet i ejerforeningen, så fordelingstallet for ejerlejligheden blev forhøjet.
Højesteret udtalte, at byggeprojektet forudsatte ejerforeningens samtykke, idet der ved sammenlægningen skete gennembrud af etageadskillelsen (fællesejendom), og at der hverken efter ejerforeningens vedtægter, ejerlejlighedsloven eller de almindelige princip-per, som gælder for sådanne foreninger, var noget til hinder for, at ejerforeningen stillede sagligt begrundede betingelser for at give sit samtykke til byggeprojektet. En justering af fordelingstallene var en sådan saglig betingelse.
Ejerforeningen (generalforsamlingen) nægtede imidlertid at give ejerlejlighedsejeren fuldmagt til byggeansøgningen, selv om medlemmet ville anerkende en forhøjelse af fordelingstallet for hans ejerlejlighed. Da ejerforeningen tidligere havde været indstillet på at give fuldmagt til byggeansøgningen, hvis medlemmet accepterede en justering af fordelingstallet for ejerlejligheden, og da ejerforeningen ikke havde givet nogen anden saglig begrundelse for at nægte at give fuldmagten, kom Højesteret frem til, at ejerforeningen ikke kunne nægte at give ejerlejlighedsejeren fuldmagten.
Højesteret bemærkede, at det var uden betydning for sagen om byggeprojektet var udført byggeteknisk korrekt, idet dette spørgsmål skulle prøves at byggemyndighederne. Hertil skal det tilføjes, at ejerforeningens byggetekniske rådgiver for landsretten havde oplyst, at gennembruddet af etageadskillelsen ikke konkret havde nogen videre betydning for den overordnede stabilitet i bygningen.
Denne omstændighed vurderes at have været afgørende for sagens udfald, idet betingelser om afklaring af statiske forhold vedrørende fællesejendom i almindelighed udgør en saglig begrundelse for at meddele et samtykke til indgreb i fællesejendom.
Landsretten var nået til et andet resultat.