Det forekommer ofte, at der i forbindelse med tvister i en retssag gennemføres et syn og skøn for at afgøre, om f.eks. en entreprenørs arbejde er håndværksmæssigt korrekt udført eller mangelfuldt.
Vurderingen foretages af en skønsmand, som formelt udpeges af retten, hvis parterne i sagen ikke har berettigede indsigelser mod skønsmandens faglighed eller habilitet.
Skønsmanden skal besvare de spørgsmål, som parterne hver især har stillet i et forud godkendt skønstema, hvor skønsmanden typisk afgiver en skønserklæring efter at have foretaget en fysisk besigtigelse.
Sagens parter vil sædvanligvis gerne deltage i skønsforretningen, så de har bedst mulig forudsætning for at varetage deres egne interesser både under og efter afholdelse af en skønsforretning.
I en nyere dom (U.2023.1471V) har Vestre Landsret forholdt sig til betydningen af, at en skønsforretning afholdes trods afbud fra én af sagens parter.
Sagens faktum
En bygherre havde fået udskiftet sit tag af et tømrerfirma, som var ejet af en tømrermester.
Bygherren mente, at taget var mangelfuldt, og der blev derfor gennemført en isoleret bevisoptagelse i form af et syn og skøn.
Op til skønsforretningen havde tømrermesteren, som var repræsentant for og skulle møde på vegne af tømrerfirmaet, meldt afbud. Skønsforretningen blev dog afholdt trods afbuddet og dermed uden deltagelse af nogen repræsentant for tømrerfirmaet.
Tømrerfirmaet nedlagde derfor påstand om, at skønserklæringen ikke skulle indgå i sagen, men at der i stedet skulle udmeldes et nyt syn og skøn. Det skulle være med en anden skønsmand, fordi den første skønsmand ifølge tømrerfirmaet var blevet inhabil.
Inhabiliteten var ifølge tømrerfirmaet dels opstået ved formuleringen af spørgsmålene, hvor skønsmanden blev bedt om at erklære sig enig eller uenig i indholdet af en rapport indhentet af bygherre, og dels ved at afholde skønsforretningen trods tømrermesterens afbud.
Det havde ifølge tømrerfirmaet også den konsekvens, at tømrerfirmaet ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Byrettens kendelse
Tømrerfirmaet havde ved byretten anmodet om, at den foreliggende skønserklæring skulle udgå af sagen, og at der samtidig skulle udmeldes nyt syn og skøn, der skulle gennemføres af en ny skønsmand, da den første skønsmand ifølge tømrerfirmaet var blevet inhabil.
Det protesterede bygherren imod.
Byretten bemærkede først og fremmest, at tømrerfirmaet ikke havde protesteret imod formuleringen af bygherrens spørgsmål til skønsmanden forud for den afholdte skønsforretning. Byretten tog på eget initiativ stilling til spørgsmålenes formulering og fandt ikke, at de gav anledning til, at skønserklæringen skulle udgå.
Der var ikke i øvrigt omstændigheder, som indikerede, at skønsmanden skulle have besvaret spørgsmålene utilstrækkeligt eller uden den nødvendige faglige kompetence.
På den baggrund og fordi tømrerfirmaet havde haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, blev anmodningen om at udmelde et nyt syn og skøn ved en ny skønsmand ikke taget til følge.
Landsrettens kendelse
Byrettens afgørelse blev af tømrerfirmaet appelleret til Vestre Landsret, som overordnet var enig med byretten.
Vestre Landsret nåede ligesom byretten frem til, at tømrerfirmaet havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser på trods af, at det afholdte syn og skøn blev gennemført uden tømrermesterens tilstedeværelse.
Vestre Landsret lagde i den forbindelse også vægt på, at tømrerfirmaet fortsat i medfør af retsplejelovens § 205 kunne anmode byretten om adgang til at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden eller gennemføre en supplerende skønsforretning.
I sin kendelse fremhævede Vestre Landsret udtrykkeligt, at det er retsplejelovens udgangspunkt, at det er skønsmanden, som underretter om sted og tid for skønsforretningen, og at en part kan klage over en skønsmands fremgangsmåde ved at henvende sig til den ret, der har udpeget skønsmanden, som derefter kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere skønsforretningen.
Vestre Landsret kom herefter med en subtil kritik af tømrerfirmaet, idet Vestre Landsret fremhævede, at skønsforretningen (som tømrermesteren meldte afbud til) blev afholdt den 15. juni 2022, og at skønserklæringen blev afgivet den 4. juli 2022, men det var først den 8. september 2022, at tømrerfirmaet gjorde indsigelse mod, at skønsforretningen blev gennemført uden tømrermesterens deltagelse.
Vestre Landsret fandt heller ikke andet grundlag for tømrerfirmaets påstand om, at skønsmanden måtte anses for at være inhabil.
Derfor blev tømrerfirmaets anmodning om, at der skulle udmeldes et nyt syn og skøn, og at den oprindelige skønserklæring skulle udgå af sagen, ikke taget til følge.
Hvilken betydning har det i praksis?
Vestre Landsret har med sin kendelse bekræftet, at det ikke er en betingelse for afholdelse af en skønsforretning, at sagens parter deltager – og et afbud fra en af parterne medfører derfor ikke automatisk, at en efterfølgende, gennemført skønsforretning bliver forkastet.
Vestre Landsrets bemærkninger om, at tømrerfirmaet først fremsatte indsigelse mere end 2 måneder efter, at skønserklæringen forelå, kan indikere, at retsstillingen muligvis er en anden, hvis den forhindrede part straks reagerer, og skønsmanden i øvrigt har opført sig på en måde, som giver anledning til, at skønsforretningen omgøres eller suppleres.
Hvis du har brug for rådgivning eller spørgsmål til, hvordan et syn og skøn gennemføres, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS’ eksperter i rets- og voldgiftssager.
