Krav til inkassoskrivelser: Ved du, hvor din skyldner bor?

Når en skyldner ikke betaler sit udestående til tiden, kan det ofte være en fordel at lade sagen gå via retten for at få beløbet inddrevet. Det er både billigt og relativt simpelt at indlede en inkassosag mod skyldner med henblik på at opnå rettens påtegning af betalingspåkrav for ens tilgodehavende. Hvis rettens påtegning af betalingspåkravet opnås, kan der efterfølgende gennemføres en fogedforretning mod skyldneren, hvor der kan foretages udlæg i skyldnerens aktiver.

Der er dog en række betingelser i inkassoloven, der skal være opfyldt, før et betalingspåkrav kan indbringes for retten, hvilket kan være vanskeligt at danne sig et overblik over.

I Højesterets afgørelse af 6. marts 2025 tog retten på ny stilling til betydningen af en af disse betingelser, hvilket vil blive uddybet nærmere i denne artikel.

Betingelser for at indbringe betalingspåkrav for retten

Forinden der indleveres et betalingspåkrav til retten, er der allerede en række betingelser, der skal være opfyldt, før retten vil behandle det efterfølgende betalingspåkrav. I det følgende gives en overordnet gengivelse af, hvilke foranstaltninger der skal foretages før et betalingspåkrav kan indleveres til retten.

Skyldneren skal i første omgang rykkes for betaling af kravet og i den forbindelse have en frist på mindst 10 dage til at betale, inden kravet overgives til inkasso. Når kravet er overgivet til inkasso, skal skyldneren fremsendes en inkassoskrivelse, hvor der gives en betalingsfrist på mindst 10 dage, før kravet kan indbringes for retten ved fremsendelse af et betalingspåkrav.

Inkassoskrivelsen skal indeholde alle de oplysninger, der gør det muligt for skyldneren at vurdere kravet. Det betyder, at kravet skal kunne identificeres tydeligt, og at skyldneren skal have grundlag for at tage stilling til, om han er enig i opgørelsen – og om kravet eksisterer.

Korrekt fremsendelse og Højesterets dom

Ud over de nævnte betingelser skal inkassoskrivelsen sendes på en måde, der sikrer, at skyldneren rent faktisk modtager den.

Netop denne betingelse gav anledning til problemstillingen i Højesterets nye dom, U2025.1777H, af 6. marts 2025, hvor Højesteret skulle tage stilling til, om en påkravsskrivelse, der var fremsendt til skyldnerens forhenværende adresse, var tilstrækkelig til, at inkassoskrivelsen var fremsendt til skyldneren, når skyldneren ikke havde oplyst sin nye adresse til folkeregisteret.

Kreditor, der havde sendt inkassoskrivelsen til skyldnerens tidligere adresse, gjorde gældende, at der ikke var andre muligheder for fremsendelse. Kreditor mente desuden, at hensynet til skyldnerens mulighed for at betale var tilstrækkeligt varetaget, da retten ved behandling af betalingspåkravet under alle omstændigheder ville orientere skyldneren om kravet, og derved ville skyldneren få mulighed for at gøre indsigelser.

Højesteret lagde vægt på, at formålet med inkassoskrivelsen er at give skyldner mulighed for enten at betale gælden eller gøre indsigelse mod kravet. Ifølge forarbejderne til inkassoloven anses en inkassoskrivelse for at være fremkommet, hvis den er sendt til den adresse, som skyldner har registreret i folkeregisteret. Da skyldneren i sagen ikke havde nogen adresse registreret, og da kreditor var bekendt med, at skyldner var fraflyttet, vurderede Højesteret, at påkravsskrivelsen ikke kunne anses for korrekt fremsendt.

Derfor fandt Højesteret, at fogedretten med rette havde afvist kreditors betalingspåkrav.

Dommen viser, at en kreditor ikke kan fremsende en inkassoskrivelse til skyldnerens tidligere adresse, hvis man er bekendt med, at skyldneren er fraflyttet og ikke kan træffes på den anførte adresse mere.

Dommen er et godt eksempel på, at fogedrettens praksis i forbindelse med behandling af betalingspåkrav er ganske restriktiv over for kreditorer. I sagen kunne kreditor næppe have indhentet skyldnerens adresse på anden vis, når denne ikke fremgik af Det Centrale Personregister, men på trods af dette blev udfaldet, at betalingspåkravet måtte afvises.

Når en sag afvises alene på grund af manglende opfyldelse af de formelle krav, mister kreditor både gebyret for rettens behandling af sagen tabt, og sagens afvikling bliver betydeligt forsinket. Det gælder også i situationer, hvor fejlen skyldes, at skyldneren ikke har opdateret sin adresse.

Sådan sikrer du, at sagen ikke afvises ved fogedretten:

Det er først og fremmest afgørende, at inkassoskrivelser og betalingspåkrav udarbejdes af personer, der har forstand på hvilke regler og betingelser, der gælder på området. Der er mange formelle krav, der skal være opfyldt, og det kan derfor være vanskeligt at danne sig et fyldestgørende overblik over disse.

I den konkrete sag fik det afgørende betydning, at kreditor ikke havde en opdateret adresse på skyldneren, og derfor ikke kunne fremsende en inkassoskrivelse korrekt. For at undgå denne situation anbefaler vi, at man som kreditor altid indhenter skyldnerens mailadresse og telefonnummer. Inkassoloven stiller nemlig ikke krav om, at inkassoskrivelsen skal sendes fysisk. Dermed kan skrivelsen fremsendes digitalt – også selvom debitor ikke har en kendt eller registreret adresse.

Læs også vores 6 tips til dig, der udsteder fakturaer og vores artikel 3 gode tips om inkasso.