EU har den 28. november 2022 vedtaget deres Corporate Sustainability Reporting Directive (i kort form kaldet ’CSRD’), som pålægger større virksomheder en ikke-økonomisk rapporteringspligt. Imidlertid omfatter pligten også virksomhedernes leverandører, og dermed kan mindre virksomheder indirekte blive omfattet af kravene. Kravene gælder også for selskaber, som udlejer ejendomme, men hvad indebærer kravene egentlig? Og er din virksomhed omfattet? Det kan du læse mere om herunder.
Denne artikel ser nærmere på, hvad EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive indebærer (CSRD), og hvilke virksomheder der er omfattet af direktivet.
Grundet direktivets omfattende karakter er det ikke alle detaljer i kravene, der kan behandles i artiklen, og derfor anbefales det altid, at man søger konkret rådgivning, hvis man formoder at være omfattet af direktivet og har spørgsmål i den forbindelse.
Hvad er CSRD?
CSRD er forkortelsen for EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, som blev vedtaget den 28. november 2022. Direktivet erstatter EU’s tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) fra 2014, som ligger til grund for årsregnskabslovens §§ 99a, 99b og 107d.
Disse bestemmelser omhandler henholdsvis samfundsansvar, det underrepræsenterede køn og mangfoldighedspolitik.
Med CSRD er kredsen af virksomheder, der skal foretage ikke-finansiel rapportering, udvidet, idet det før f.eks. kun var virksomheder med over 500 ansatte, som var omfattet af NFRD.
For at være omfattet af CSRD skal en virksomhed nu – i 2 på hinanden følgende regnskabsår – overskride 2 ud af 3 opsatte kriterier eller være børsnoteret.
Disse kriterier er:
– En balancesum på 156 mio. kr.
– En nettoomsætning på 313 mio. kr.
– Et antal ansatte på 250
Overskrider virksomheden 2 ud af 3 af disse grænser, vil den være underlagt kravene i CSRD om ikke-finansiel rapportering.
Denne rapportering omfatter de 3 områder:
- Miljøforhold
- Sociale forhold og
- Governance
Benævnes i kort form ESG (Environmental-, Social- and Governance).
Hvad omfatter ESG-rapporteringen?
Hvis virksomheden er omfattet af kravene i CSRD om ikke-finansiel rapportering, vil man således skulle udarbejde et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, som forholder sig til de tre områder: Miljøforhold, Sociale forhold og Governance (ESG).
E’et – miljøforhold
Rapporteringen vedrørende E’et (miljøforhold) omfatter bl.a. stillingtagen til klimaforandringer, ressourceforbrug, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet.
S’et – sociale forhold
Rapporteringen vedrørende S’et (sociale forhold) omfatter bl.a. forhold som lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder.
G’et – governance
Rapporteringen vedrørende G’et (governance) omfatter bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtighed, tilsynsorganer, virksomhedsetik samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.
Informationen om disse kategorier skal nu være samlet i en dedikeret sektion i ledelsesberetningen og være i et digitalt format med mulighed for tagging af data. Der skal både rapporteres om, hvordan virksomheden påvirker omverdenen på de pågældende punkter (’inside out’), samt om, hvordan de pågældende punkter hver især påvirker virksomheden (’outside in’), og dokumentationen skal ofte være både historisk og fremadskuende, ligesom den skal medtage både kortsigtede, mellemlange og langsigtede tidshorisonter og indeholde både kvantitative og kvalitative elementer.
Mere konkret medfører det krav om, at din virksomhed giver en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og strategi og disses modstandsdygtighed overfor risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål. Samtidig skal det fremgå, hvordan ledelsen forholder sig til bæredygtighedsspørgsmål, og der er krav om politikker for bæredygtighed, hvis man er omfattet af direktivet.
Hvad gør man, hvis man ikke har information til at rapportere på alle punkterne?
CSRD arbejder med et væsentlighedsprincip kaldet ’comply-or-explain’, som betyder, at hvis informationerne ikke er tilgængelige, skal man forklare, at det er tilfældet, og der skal beskrives en plan for, hvordan de nødvendige informationer fremskaffes.
Samtidig indføres der en revisionspligt, hvor revisorer skal foretage en egentlig revision af bæredygtighedsrapporten på samme måde, som den finansielle rapport revideres.
Hvorfor disse rapporteringskrav?
Bliver man omfattet af kravene i henhold til CSRD-direktivet, vil man formentlig ønske at vide, hvad årsagen til kravene er.
Rapporteringskravene skyldes, at man fra EU’s side har ønsket, at ikke-finansiel rapportering sidestilles med finansiel rapportering.
Det betyder, at denne rapportering skal have samme grad af troværdighed som den finansielle rapportering, og at der ikke kun skal ske rapportering om værdikæden for både egne aktiviteter, produkter og services, men også for hele værdikæden, herunder leverandører.
Formålet hermed er at øge gennemsigtigheden omkring bæredygtighed og virksomhedernes arbejde hermed samt at undgå greenwashing (markedsføring af produkter og services som mere bæredygtige, end de egentlig er).
Derudover ønskes der mere klarhed, flere/bedre informationer, transparens og flere data, som skal gøre det nemmere for investorer, borgere og andre interessenter at forstå, hvordan den enkelte virksomhed bidrager til bæredygtighed i samfundet. Det skal være med til at gøre det lettere for såvel professionelle som private også at investere mere bæredygtigt.
Sluttelig skal det højne pålideligheden af virksomhedernes bæredygtigheds-rapportering og bæredygtighedsdata.
Hvad forventer og anbefaler CLEMENS?
Da CSRD, som nævnt, erstatter EU’s tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som ligger til grund for årsregnskabslovens §§ 99a, 99b og 107d, er det vores forventning, at der kommer en revideret årsregnskabslov på baggrund af det nye direktiv.
Dels som følge af, at §§ 99a, 99b og 107d formentlig udbygges, og da disse bestemmelser handler om henholdsvis samfundsansvar, det underrepræsenterede køn og mangfoldighedspolitik, forventes det også, at de suppleres af yderligere bestemmelser om konkret rapportering vedrørende bæredygtighed.
Den udvikling bør man følge, uanset om man umiddelbart er omfattet af direktivet, jf. ovenfor, eller ej. Det skyldes, at Danmark historisk set har for vane at stramme de nationale krav mere end EU’s krav, og dermed risikerer man måske at blive omfattet af sådanne krav, selvom man ikke umiddelbart er omfattet af direktivet.
Er man omfattet af direktivet, jf. ovenfor, anbefales det, at man allerede nu går i gang med at få sat sin rapportering i system, så man dels kan indsamle de nødvendige data og dels kan behandle og håndtere dem korrekt.
Derudover bør man overveje, hvilke data man har og ikke har, således at det, for den sidste dels vedkommende, kan begrundes, hvorfor det forholder sig sådan.
bliv ringet op vedr. ESG og hvad kravene indebærer(Artiklen har vi skrevet til magasinet Danske Udlejere, februar 2024)
