CLEMENS skifter direktør efter nøje tilrettelagt plan 

Advokat og partner, Lene Lausen overtager rollen som direktør i CLEMENS  som led i et længe planlagt generationsskifte.  

Skiftet sker på baggrund af at advokat og partner Erik Hollensen udtræder af CLEMENS  ved udgangen af 2023 for at gå på pension. Erik Hollensen har været en del af partnerkredsen i CLEMENS siden 2008,  og han blev direktør i 2018.   

Udnævnelsen af Lene er et led i CLEMENS’s strategi, der skal sikre fortsat vækst og udvikling hos CLEMENS – Aarhus’  stærkeste advokathus med over 75 medarbejdere, der rådgiver både erhvervskunder og offentlige virksomheder i en bred vifte af specialer. 

– “Det er med stolthed, at jeg har takket ja til stillingen som direktør i CLEMENS. CLEMENS er en solid, veldrevet og moderne advokatvirksomhed, som er midt i en spændende strategisk udvikling. Vi står på et solidt fundament, som jeg glæder mig til at bidrage til at udvikle yderligere i den kommende tid. 

De tanker og ambitioner, jeg har omkring ledelsen fremadrettet i CLEMENS, er, at der som hidtil skal være fokus på, at åbenhed, engagement og ordentlighed skal spille en stor rolle. 

Som direktør vil jeg  overtage ansvaret  for at lede og administrere virksomhedens daglige interne forhold og opgaver, ligesom jeg også vil repræsentere CLEMENS  eksternt som en del af ledelsen i CLEMENS . Det vil naturligvis ske  i et tæt samarbejde med vores bestyrelse. 

Sammen med bestyrelsen vil jeg fokusere på, at kulturen og holdånden internt i CLEMENS fastholdes, så vi fortsat er et stærkt team, som forstår at spille sammen og spille hinanden gode. Vi skal fortsat have det sjovt sammen, vi skal føle en glæde ved de kollegaer vi omgås og en stolthed over det høje faglige niveau på vores arbejde. Det er for mig helt afgørende, at vi lykkedes som hold med både at skabe en god arbejdsplads, og at vi samtidig hermed kan realisere CLEMENS’ ambitiøse strategi “ siger Lene Lausen.

CLEMENS Advokatfirma skifter direktør - Lene Lausen overtager rollen som direktør i CLEMENS

CLEMENS er et aarhusiansk advokatfirma, der består af 75 medarbejdere, heraf 29 advokater – 17 med titel af partner. 

Siden 1984 har CLEMENS ydet juridisk rådgivning inden for alle områder af erhvervsjura, den offentlige sektor samt til privatkunder. Juristerne hos CLEMENS har særlige kompetencer inden for erhvervsejendomme, selskabsret, generel erhvervsret og insolvens og rådgiver nogle af landets største virksomheder samt små og mellemstore virksomheder fra ind- og udland. 

For flere informationer og udtalelser: 

Bestyrelsesformand for CLEMENS, Dennis Birkeholm Larsen, tlf. 40 22 87 14 

Direktør for CLEMENS, Lene Lausen, tlf. 20 43 53 13 

Aktuelt

Andre nyheder om CLEMENS

Se flere relevante nyheder

Fandt du ikke det, du søgte? 

Kontakt os her. Vi sikrer, at der står en specialist klar til at hjælpe dig.

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Læs mere om dette i vores privatlivspolitik.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld nyhedsbrev

Få relevante nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke
Tilmeld nyhedsbrev