Fordeling af ejerandele i lægepraksis: Praktiserende læger bør nøje overveje, hvilken ejerform de benytter til deres praksis.
Flere og flere speciallæger i almen praksis vælger at etablere kompagniskaber, hvor de deler patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Normalt antager man, at ejerandelene i disse kompagniskaber er ligeligt fordelt mellem de deltagende læger, men det er ikke altid tilfældet.
PLO’s krav til fordeling af ejerandele
PLO’s regler fastsætter ingen krav til, hvordan ejerandele i lægepraksis skal fordeles. Men ifølge en spærreregel i PLO’s vedtægter kan kun op til halvdelen af lægekapaciteterne og delepraksistilladelserne, der er tilknyttet en praksis, besættes af partnerlæger og/eller ansatte speciallæger. En partnerlæge er en læge, der ejer mindre end sin forholdsmæssige andel af praksis. For eksempel kan en lægepraksis med 3 lægekapaciteter fordele ejerskabet således:
- læge 1 ejer 45%
- læge 2 ejer 45
- læge 3 ejer 10%
Denne fordeling opfylder kravene i PLO’s vedtægter om spærrereglen.
Interessentskaber
De fleste kompagniskaber i almen praksis er oprettet som interessentskaber, fordi denne form giver en fleksibel ramme for samarbejdet. I et interessentskab kan ejerne fri aftale, hvordan indtægter og udgifter i praksis skal fordeles efter en bestemt nøgle. Hvis ejerne arbejder lige meget, men har forskellige ejerandele, som i eksemplet ovenfor, bør overskudsfordelingen ikke kun baseres på ejerandelene. Det er også vigtigt at tage højde for arbejdstidsfordelingen ved fordeling af overskuddet. De to læger med en ejerandel på 45% hver har investeret mere i praksis end lægen med en ejerandel på 10%. Derfor bør ejerne overveje at justere overskudsfordelingen, så partnerlægen med den mindre ejerandel opnår en mindre andel af overskuddet, selvom arbejdsbyrden er fordelt ligeligt mellem de tre læger. Dette kan reguleres på forskellige måder, f.eks. ved at beregne et kapitalafkast, der fordeles på baggrund af ejerandelene, mens det resterende overskud fordeles på grundlag af arbejdsindsatsen i praksis.
Anpartsselskab
Hvis kompagniskabet opererer som et selskab, er de deltagende læger ansat i anpartsselskabet og modtager en løn fra praksisselskabet, som er skattepligtig som A-indkomst. Det opnåede overskud skal fordeles mellem lægerne efter deres ejerandele og udbetales som udbytte. Ifølge selskabsloven er der ingen mulighed for at fordele overskuddet på anden vis.
I tilfældet med de tre læger vil overskuddet blive fordelt mellem ejerne efter en 45/45/10 ejerandel og udbetalt som udbytte. Hvis lægerne arbejder lige meget og ønsker at blive kompenseret ligeligt, skal der udlignes mellem dem ved at betale dem en skattepligtig A-indkomstløn fra praksis.
Under visse omstændigheder kan denne struktur være mindre fordelagtig fra et skattemæssigt perspektiv end praksisdrift i et interessentskab, hvor honoreringen sker gennem overskudsdeling, som frit kan fordeles.
Fordele og ulemper ved at være medejer af en praksis.
Som praksisejer opnår man medlemskab af PLO, hvilket blandt andet giver praksissen den fordel, at PLO’s Administrationsudvalg træder til med økonomisk kompensation, hvis en praksisejer bliver syg eller går på barsel. Refusionen til praksissen er ikke afhængig af den fraværendes ejerandel, men beregnes på baggrund af forrige års ydelseshonorarer og vagtindtjening, som deles med antallet af læger i praksissen. Sygefravær hos en praksisejer med en ejerandel på kun 10 % giver derfor praksissen det samme refusionsbeløb som sygefravær hos en praksisejer med en ejerandel på 90 %. Der tages ikke højde for, hvor meget den fraværende læge forventeligt ville have omsat, hvis ikke sygdommen var indtruffet.
Men medejerskab indebærer også, at hver interessent hæfter personligt og solidarisk for interessentskabets gæld. Hæftelsen er lige stor for alle praksisejere, uanset deres ejerandele. I praksis er dette dog sjældent et problem, da lægepraksisser som regel kan opfylde deres økonomiske forpligtelser. Det er dog vigtigt at have aftalt i interessentskabskontrakten, hvordan man hæfter internt, hvis en praksisejer er nødt til at betale fællesskabets gæld.
Interessentskabskontrakten
Når ejerandelene i en virksomhed er ulige fordelt, er det vigtigt at tage hensyn til, hvordan beslutninger træffes udover at fordele arbejdstiden og overskuddet. Skal ejerne have lige stor indflydelse, selvom de ikke har lige store ejerandele?
Når det kommer til udtrædelsesbestemmelserne, bør man overveje om praksis skal opdeles og i så fald hvordan lægekapaciteter og andre ressourcer skal fordeles. Er det acceptabelt at opsige en læge med en lille ejerandel, hvis samarbejdet ikke fungerer? Og hvordan skal salgsprocessen struktureres?
Interessentskabskontrakten skal sikre en god balance mellem praksisejerne og tage hensyn til ejerkredsens sammensætning. Uanset hvordan ejerskabet er fordelt, er interessentskabskontrakten af stor betydning.
Få specialiseret advokathjælp
Hos CLEMENS står vi til rådighed for at hjælpe dig med at opdele din praksis. Hvis du har brug for specialiseret advokathjælp i forbindelse med opdelingen eller andre relaterede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Neve. Måske overvejer du allerede at sammenlægge din andel af praksis med en anden eller købe nye kliniklokaler. Hvis det er tilfældet, kan vores team også hjælpe dig, da vi er specialiseret i køb og salg af lægepraksis.