Når man taler om virksomhedsoverdragelser (M&A), er begrebet ”due diligence” et meget almindeligt begreb, men hvilken betydning har due diligence i forbindelse med køb og salg af virksomheder, og hvornår anvendes det? Det kan du læse nærmere om i denne artikel.
Hvad forstås ved en ”due diligence”?
Due diligence kan oversættes til ”fornøden omhu” eller ”rettidig omhu” og henviser til den omhu, som en potentiel køber af en virksomhed bør udvise forud for købet af fx en virksomhed (kaldet ”Target”). Med andre ord gennemfører køber en due diligence med det formål at lave en risikovurdering af Target og etablere et forsvarligt grundlag for købers vurdering af, om køber ønsker at købe, og dernæst til hvilken pris (og på hvilke vilkår) køber ønsker at købe.
Rent juridisk er due diligence forankret i den undersøgelsespligt, som almindelige obligationsretlige grundsætninger pålægger enhver køber forud for gennemførelsen af en transaktion. Grundsætningen indebærer, at køber fortaber sin ret til at gøre et forhold gældende efter købet, som køber enten var bekendt med eller med rimelighed kunne have opdaget ved en nærmere forudgående undersøgelse af det købte (due diligence).
Hvis en virksomhedskøber i forvejen har et indgående kendskab til Target, vil due diligence-processen almindeligvis blive begrænset, fx hvis virksomhedskøberen har været ansat i Target i en nøgleposition forud for transaktionen. Det samme kan være tilfældet ved overdragelse af mindre virksomheder, hvor en mere begrænset undersøgelse kan være tilstrækkelig til at afdække de væsentligste risici.
Har en virksomhedskøber derimod intet forudgående kendskab til Target, og er Target ikke blot en mindre virksomhed, kan due diligence-processen være omfattende og vil typisk omfatte flere typer af rådgivere.
Oftest vil due diligence-processen være så omfattende, at den inddeles i underkategorier som fx:
- Juridisk due diligence, dvs. gennemgang af kontrakter, politikker mv., fxMedarbejderforhold – Selskabsretlige forhold – Koncernforhold – Tvister -Aftaler – Forsikringer – Fast ejendom – Miljøforhold – IPR – Compliance – IT – Regnskaber – Finansiering.
- Finansiel due diligence, dvs. gennemgang af budgetter og regnskaber mv.
- Skattemæssig due diligence, dvs. gennemgang af selskabets skattemæssige forhold og transaktionens skattemæssige konsekvenser mv.
- Kommerciel due diligence, dvs. gennemgang af kundegrundlag, strategi, konkurrentanalyse mv.
- Teknisk due diligence, dvs. gennemgang af teknisk viden og teknisk udstyr.
- Etc.
Den praktiske håndtering af due diligence
Indledningsvis skal køber og sælger lave en forventningsafstemning om, hvad købers due diligence skal indeholde. Forventningsafstemningen mellem parterne er vigtig, fordi en tilfredsstillende due diligence-proces for begge parter stiller krav til både køber, sælger og deres respektive rådgivere.
Forventningsafstemningen vil typisk forløbe således:
- Køber udarbejder en spørgeliste/request list, hvoraf det fremgår, hvilke emner køber ønsker at gennemgå.
- Herefter vil sælger oprette et digitalt datarum, hvortil sælger uploader materiale på baggrund af købers spørgeliste/request list.
- Køber og købers rådgivere får herefter adgang til at gennemgå dokumenterne i datarummet.
I visse virksomhedsoverdragelser udføres der både en såkaldt forudgående due diligence og en efterfølgende due diligence. Det kan være tilfældet i en virksomhedsoverdragelse, hvor underskriftstidspunktet (”Signing”) og gennemførelsestidspunktet (”Closing”) ikke er sammenfaldende. Her vil den forudgående due diligence ske forud for Signing, og den efterfølgende due diligence vil ske efter Signing, men forud for Closing. Ved at opdele due diligence-processen i to undgår sælger at ”blotte sig” fuldstændig for køber forud for aftalens indgåelse. Samtidigt indebærer denne proces, at parterne trinvist nærmer sig hinanden og forpligter sig i takt med, at køber opnår indsigt i virksomheden.
Afslutningen på due diligence
Når køber og dennes rådgivere har gennemført due diligence, udarbejder købers rådgivere en due diligence-rapport, der behandler, hvad due diligencen har bestået i samt hvad rådgiverne har fundet og de mulige konsekvenser heraf.
Rapporten anvendes først og fremmest af køber til vurdering af, om transaktionen overhovedet skal gennemføres. I bekræftende fald kan rapporten danne grundlag for købers forhandling af overdragelsesaftalen, herunder købers krav på garantier fra sælger samt forhandling af værdiansættelsen/købesummen for Target.
Spørg CLEMENS
Selv om due diligence som oftest primært er en købers opgave, er det som sælger værdifuldt at have dannet sig et overblik over virksomheden og dens primære risici, inden en egentlig forhandling indledes. Dermed har sælger også mulighed for at rette op på nogle af forholdene inden et salg. Due diligence er således relevant for både sælgere og købere.
Står du over for et køb eller salg af din virksomhed, eller har du spørgsmål til due diligence, er du velkommen til at kontakte en af CLEMENS’ specialister.