Anne Louise Dalsgaard beskæftiger sig med fast ejendom i bred forstand, herunder bl.a. med forhandling og udarbejdelse af erhvervslejekontrakter samt øvrige problemstillinger inden for erhvervslejeretten.
Derudover bistår Anne Louise med køb og salg af fast ejendom samt projektudvikling, herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter, due diligence-processer og berigtigelse af ejendomshandler mv. Anne Louise har i de seneste år bl.a. bistået ejendomsinvestorer og -udviklere med køb, salg og udvikling af ejendomme til boligformål, herunder porteføljesalg af rækkehusprojekter, og detailbutikker.
Hun er desuden certificeret inden for projektledelse (PRINCE2) og har stor erfaring med projektstyring/contract management inden for ejendomstransaktioner og større ejendomsprojekter.
Anne Louise er af Advokatrådet udpeget som kontaktperson i Aarhus retskreds for en 2-årig periode fra 1. januar 2025 til 31. december 2026. Som kontaktperson fungerer Anne Louise som bindeled mellem Advokatrådet og advokaterne i Aarhus retskreds og bistår Advokatrådet med at løse lokalt forankrede opgaver.
