De fleste ægtepar tænker ikke over, at de deler formue fra den dag, de siger ja. Men det er udgangspunktet i dansk ret – og det gælder uanset, hvem der ejede hvad inden ægteskabet, og hvem der har opbygget hvad undervejs.
Vil I noget andet, kræver det en ægtepagt.
Har I en væsentlig forskel på jeres formuer? Ejer den ene en virksomhed? Eller er I usikre på, hvad der sker med jeres pensioner, hvis I en dag går fra hinanden? En ægtepagt giver jer mulighed for at tage stilling til det på forhånd – på jeres egne præmisser. Nedenfor har vi samlet svar på de spørgsmål, vi møder oftest om ægtepagter: fra valg af særeje og deling af pensioner til skatteoptimering og praktisk oprettelse.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en juridisk bindende aftale indgået mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om, hvordan formuen skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. En ægtepagt indeholder ofte aftaler om særeje i et ægteskab, men en ægtepagt kan også indeholde andre aftaler om formuedelingen, fx at pensioner også skal deles.
Hvad er særeje – og hvilke former for særeje findes?
Der findes tre forskellige former for særeje:
- Skilsmissesæreje. Det er særeje ved separation eller skilsmisse. En ægtefælle beholder dermed sin særejeformue ved separation eller skilsmisse, men formuen deles ved en ægtefælles død, så den længstlevende ægtefælle kan få del heri eller sidde i uskiftet bo.
- Fuldstændigt særeje. Det er særeje både ved separation, skilsmisse og død. En ægtefælle beholder dermed sin særejeformue i alle tilfælde af ægteskabets ophør. Hvis det er den pågældende ægtefælle selv, der går bort, vil særejeformuen tilfalde dennes arvinger i henhold til loven eller testamente.
- Kombinationssæreje. Det er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Der er altid særeje ved separation eller skilsmisse, men ved død er der kun fuldstændigt særeje i bestemte tilfælde, eksempelvis hvis en bestemt af ægtefællerne dør først. Ofte aftales det, at der ved død kun skal være særeje for den længstlevende ægtefælle, så denne er stillet bedst muligt økonomisk. Dette kaldes et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Særeje behøver ikke gælde hele formuen, men kan afgrænses på følgende måder:
1. Genstandssæreje: særejet omfatter ét eller flere bestemte aktiver, fx et sommerhus, en bil eller en virksomhed.
2. Erhvervelsessæreje: særejet omfatter en del af en ægtefælles formue afhængigt af, hvordan eller hvornår ægtefællen erhverver den pågældende formue, fx arv og gave, som ægtefællen modtager fra sin familie.
3. Brøkdelssæreje: særejet omfatter en brøkdel eller en procentdel af en ægtefælles formue eller ét eller flere aktiver, fx 1/3 af en ægtefælles formue er særeje, eller 50 % af ægtefællens sommerhus er særeje.
4. Sumsæreje: særejet omfatter et bestemt beløb af en ægtefælles formue eller et bestemt beløb af værdien af ét eller flere aktiver, fx særeje på 200.000 kr. af en ægtefælles formue.
5. Sumdeling: særejet omfatter hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver, fx særeje for hele ægtefællens formue med undtagelse af 200.000 kr., som så skal deles ved ægteskabets ophør.
Hvem kan oprette en ægtepagt?
En ægtepagt kan oprettes af ægtefæller og kommende ægtefæller. Det indebærer, at en ægtepagt kan oprettes både under ægteskabet, men også forud for indgåelse af ægteskab.
Hvis den ene (kommende) ægtefælle ikke har dansk CPR-nr., kan der stadig oprettes en ægtepagt. Ægtefællen uden dansk CPR-nr. kan give en anden person (typisk en advokat) en tinglysningsfuldmagt og på denne måde underskrive ægtepagten.
Hvis den ene (kommende) ægtefælle ikke forstår dansk, kan der også oprettes en ægtepagt. Det er afgørende, at begge ægtefæller forstår betydningen af ægtepagten og dens indhold. Det kan derfor være nødvendigt at oversætte ægtepagten eller gennemgå ægtepagten med en oversætter på et sprog, som ægtefællen forstår.
Hvornår skal vi oprette en ægtepagt?
En ægtepagt kan både oprettes under ægteskabet, men også før ægteskabet. Der kan være forskellige årsager til, at ægtefæller ønsker at oprette en ægtepagt, og baggrunden kan have betydning for, hvornår ægtefæller vælger at oprette en ægtepagt.
Nogle (kommende) ægtefæller har en væsentlig forskel på de formuer, som de går ind i ægteskabet med. De ønsker derfor på forhånd at aftale, i hvilket omfang formuen skal deles eller ikke deles ved separation eller skilsmisse.
Planlægger I jeres økonomi i fællesskab, bør I også tage stilling til, hvad der sker, hvis én af jer mister evnen til at handle. En fremtidsfuldmagt giver din ægtefælle ret til at handle på dine vegne – og er et naturligt supplement til ægtepagten.
For andre opstår behovet for eller ønsket om en ægtepagt, fordi den ene ægtefælle starter eller køber sig ind i en virksomhed. I mange ejeraftaler er det et krav, at ægtefællen har særeje for sin andel af virksomheden, og der kan derfor opstå et behov for at oprette en ægtepagt.
Flere ægtefæller opretter også ægtepagt om deling af pensioner, som ellers som udgangspunkt ikke skal deles ved separation eller skilsmisse.
Hvordan opretter vi en ægtepagt?
En ægtepagt skal opfylde visse krav for at være gyldigt oprettet.
En ægtepagt skal være udformet skriftligt. Ægtepagten er derudover kun gyldig, når den er underskrevet af begge (kommende) ægtefæller og er tinglyst i personbogen.
Ægtepagten skal underskrives personligt, og oftest sker dette digitalt med MitID. Når ægtepagten er tinglyst, kan den ses ved at logge ind i personbogen på tinglysning.dk. Ægtepagtens indhold er kun synligt for ægtefællerne selv.
Når man er logget ind på sin personbog på tinglysning.dk, vil alle ægtepagter fremgå. Det gælder både nuværende ægtepagt og tidligere ægtepagter. Selvom en tidligere ægtepagt er tilbagekaldt og derfor ikke længere har virkning, kan ægtepagter ikke aflyses fra personbogen, og derfor kan de fortsat ses.
Hvad kan vi bestemme i en ægtepagt?
Man kan ikke bestemme hvad som helst i en ægtepagt, selvom I måtte være enige. Der kan kun gyldigt bestemmes de ting, som loven giver mulighed for, og man kan kun have særeje for noget, som man selv ejer.
Nogle af de typiske årsager til, at (kommende) ægtefæller ønsker at oprette en ægtepagt er, når:
- der er stor forskel på den formue, som ægtefællerne bringer med ind i ægteskabet
- der er et ønske om at holde formuerne adskilte, fx i sammenbragte familier
- den ene ægtefælle har en virksomhed
- der er et ønske om at dele pensioner
- der kan opnås en skatteoptimering
- den ene ægtefælle eller begge ægtefæller bor i eller kommer fra udlandet
Hvordan deles pensioner – og hvad kan vi bestemme om deling af vores pensioner?
Udgangspunktet er, at en ægtefælles rimelige pensionsrettigheder ikke skal deles, når et ægteskab ophører. Det betyder, at hver ægtefælle beholder sine egne pensioner, hvis pensionerne er rimelige.
Som udgangspunkt er alle almindelige arbejdsmarkedspensioner rimelige, og disse pensionsrettigheder skal derfor ikke indgå i delingen. Hvis der er stor forskel på størrelsen af pensionsrettighederne, kan der derfor være stor forskel på, hvor mange penge hver ægtefælle kan holde uden for delingen.
Med en ægtepagt kan det bestemmes, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse. Det kan derimod ikke aftales, at værdien af en livrente skal indgå i delingen. Det er derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning og få gennemgået sine pensionsordninger, hvis man gerne vil aftale ligedeling af pensioner.
Hvordan kan en ægtepagt bruges til at skatteoptimere?
I nogle tilfælde kan det give mening at oprette en såkaldt “skatteægtepagt”. Det er en aftale om sumsæreje på et bestemt beløb og kaldes derfor også en ægtepagt om sumsæreje eller en 3 mio. kroners ægtepagt. En skatteægtepagt har til formål at skatteoptimere i tilfælde af den ene ægtefælles død.
Ved dødsfald kan der udløses større skattebetalinger af arven, hvis afdøde havde skatterelevante aktiver. Skatterelevante aktiver kan fx være kapitalandele, værdipapirer og udlejningsejendomme, hvor der skal betales avanceskat. Ægtefæller kan i nogle tilfælde reducere denne skat med op til ca. 1,4 mio. kr. med en skatteægtepagt.
Kan vi ændre eller tilbagekalde vores ægtepagt?
Ja, en ægtepagt kan ændres eller tilbagekaldes. For at være gyldig skal en ændring eller tilbagekaldelse af ægtepagt ske ved oprettelse af en ny ægtepagt om ændring eller tilbagekaldelse af den tidligere ægtepagt.
En ægtepagt handler helt konkret om at tage ansvar for begge parters økonomi – og om at have en helt klar aftale, der holder, den dag I har brug for den.
For den fulde juridiske tryghed som ægtepar anbefaler vi også at I overvejer en fremtidsfuldmagt – så jeres aftaler holder, også den dag én af jer ikke selv kan handle.
Uanset om det drejer sig om særeje for en virksomhed, deling af pensioner eller skatteoptimering ved dødsfald, er behovet altid det samme: juridisk rådgivning, der passer til netop jeres situation.
