Spændende kommunikationsjob hænger ikke længere på træerne.
Dagbladene ansætter færre og færre journalister.
Kommunikationsarbejde outsources.
Alle i kommunikationsbranchen udfordres gevaldigt af den allestedsnærværende AI.
Men der er et hul i markedet – for klogt og kreativt formidlede juridiske historier. Et hul, hvor du med garanti kan få udfordrende opgaver med at positionere et brand i et stærkt konkurrencepræget marked og få det overordnede kommunikationsansvar for nogle meget interessante virksomheder med mange interessante historier, der skal fortælles og formidles.
Kort sagt: Der gemmer sig en spændende kommunikationskarriere i ethvert advokatfirma.
Lige nu har du mulighed for at blive vores nye praktikant og arbejde med spændende marketingopgaver. Som praktikant indgår du i et tæt makkerskab med vores marketingansvarlige og er derfor involveret i en bred vifte af marketingdiscipliner. Vi vægter det meget højt, at du er en dygtig skribent, en haj til nutids-r og dine kommaer rammer plet hver gang. Som advokathus sætter vi nemlig en ære i at skrive gode tekster, som er relevante og letforståelige for vores klienter.
Er du godt i gang med dit studie indenfor kommunikation, marketing, eller lignende, og brænder du for virksomhedskommunikation, så er du måske den praktikant, vi vil glæde os til at arbejde sammen med. Vi lover dig at du kommer til at arbejde med en masse forskellige spændende opgaver i et af Aarhus største advokatkontorer målrettet erhvervslivet.
Hvad kan vi tilbyde dig som marketing praktikant?
Som praktikant får du med garanti fyldt din værktøjskasse godt op med aktiviteter som:
- Opstøve de gode fortællinger fra hele organisationen og kommunikere dem på relevante platforme
- Skrive fængende tekster til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier
- Arbejde med hjemmesideoptimering – herunder SEO
- Redigere og læse korrektur på brochurer og artikler
Vejen til en praktikplads hos CLEMENS kan være forskelligartet, men vi synes, det vil være spændende, hvis du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende, og derudover vil det være et plus, hvis du kan sætte hak ved et eller flere af nedenstående evner:
- En dygtig skribent, en haj til nutids-r og kommaerne rammer plet – hver gang
- Kan skrive tekster til www og SoMe
- Har et godt øje for, hvad der fungerer visuelt og har kendskab til Adobe-pakken
- Kan tage ansvar for egne opgaver
V forestiller os en praktikperiode på 4-6 måneder. Ugentligt timetal ca. 30-37 timer, arbejdsopgaver og antal timer aftaler vi individuelt. Vi tager naturligvis hensyn til din praktikopgave og andre studierelaterede forpligtelser. Opstart aftales nærmere.
Praktikopholdet er lønnet, og vi tilbyder frokostordning, frugtordning, fri adgang til vores gode kaffemaskine samt fællesaktiviteter som DHL og Nordic Race, sommerfest og fredagsbar.
Arbejdssted: CLEMENS, Skt. Clemens Stræde 7, 8000 Århus C
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Marketing Manager, Lone Torsbjerg Møller, på tlf.: +45 2366 6837. Vil du være en del af holdet, så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder til samtale.
Om CLEMENS
CLEMENS er et ambitiøst advokatfirma, hvor vi arbejder i et travlt men uhøjtideligt miljø. Udover et fagligt højt niveau lægger vi vægt på socialt samvær og menneskelige kvaliteter.
CLEMENS er et erhvervsorienteret advokatkontor, der rådgiver virksomheder af alle størrelser fra ind- og udland. Vi har fokus på at yde rådgivning af højeste kvalitet kombineret med at skabe forretningsmæssig værdi for vores klienter. Vi er en skøn blanding af jurister og ikke-jurister på kontoret, som ligger centralt placeret i Aarhus, og vi har en uformel atmosfære med en ”åben dør” tilgang til hverdagen.