De seneste års udvikling af regler og praksis for udenlandsk arbejdskrafts adgang til Danmark har gjort det mere aktuelt at vide, hvilke aktiviteter man må udføre samt hvilke betingelser man skal opfylde for at få en opholds- og arbejdstilladelse (herefter arbejdstilladelse for nemheds skyld) – særligt hvis man ikke har statsborgerskab i et EU-medlemsland – da konsekvenserne af ikke at opfylde betingelserne kan have stor betydning for ens fremtidige arbejdsmuligheder i EU.
Denne artikel kigger i korte træk på, hvad der i udlændingelovens forstand forstås som arbejde, da ikke alle aktiviteter kvalificeres som arbejde.
Hvordan defineres arbejde i udlændingelovens forstand?
Der er tale om arbejde i udlændingelovens forstand, hvis en udlænding skal udføre opgaver for en virksomhed i Danmark eller på anden måde deltage aktivt i aktiviteter, der medfører et output for virksomheden i Danmark.
Der er derimod ikke tale om arbejde, hvis en udlænding alene skal deltage i møder eller uddannelse i Danmark af kortere varighed (under 90 dage). Men vær opmærksom på, at fx sidemandsoplæring på arbejdsstedet kræver en arbejdstilladelse, hvis den finder sted i produktionsmiljøet og dermed, direkte eller indirekte, bidrager til den danske virksomheds produktion/output.
Arbejde betyder, at man udfører en service for nogen her og nu. Om noget er en service, skal fortolkes udvidende, således at alle typer service er omfattet. Det er vigtigt, at man ikke tager for let på her og nu-kriteriet, da kravet om arbejdstilladelse gælder fra det øjeblik man starter med at levere en ydelse, der kan kvalificeres som arbejde.
Højesteret har fastslået, at udlændinge skal have en arbejdstilladelse, selvom arbejdet er kortvarigt, lejlighedspræget og ydet uden vederlag. I en Højesteretsafgørelse af 3. juni 2024, fandt Højesteret, at den erhvervsdrivende havde overtrådt udlændingeloven (§ 59, stk. 5), fordi en udlænding uden arbejdstilladelse, efter forudgående aftale mellem parterne, kortvarigt havde hjulpet med at bære cykler fra en lastbil ind i den erhvervsdrivende cykelforretning uden at modtage vederlag herfor.
Arbejdet blev udført på under 30 minutter og resulterede i, at den erhvervsdrivende blev straffet med en bøde på DKK 10.000.
Der gælder ikke et krav om, at arbejdet skal have været planlagt på forhånd. En udlænding der ved indrejse ikke har haft til hensigt at arbejde, men desuagtet ender med dette skal ligeledes have en arbejdstilladelse.
Hvornår skal man have en arbejdstilladelse?
Ifølge udlændingelovens § 13 skal tredjelandsborgere som udgangspunkt have en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark, uanset hvilken type arbejde de udfører, og uanset arbejdets varighed. Visse begrænsede aktiviteter kan udføres uden arbejdstilladelse (f.eks. i forbindelse med visse typer af forretningsbesøg eller aktiviteter omfattet af montørreglen). Selve arbejdstilladelsen skal som udgangspunkt være på plads, inden arbejdet påbegyndes i Danmark, men der er visse undtagelser., som denne artikel ikke går nærmere ind i.
I nogle tilfælde kan en udlænding have ret til at arbejde i Danmark på basis af en meddelt opholdstilladelse, som ikke er direkte baseret på arbejde i Danmark, men f.eks. reglerne om familiesammenføring. De præcise betingelser og rettigheder i forhold til arbejde fremgår af udlændingens opholdstilladelse.
Har du brug for rådgivning om, hvornår en arbejdsrelateret aktivitet kan kvalificeres som arbejde, eller om det pågældende arbejde er omfattet af fritagelsesbestemmelserne fra kravet om en arbejdstilladelse og arbejde i Danmark, er CLEMENS’ corporate immigration team klar til at bistå dig.
